Avatar

avatar, wallpapers, wall, papers, movie, pixels, x
Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Avatar:

Instruktør: James Cameron

År: 2009

Genre: Science fiction, action

Kan bl.a. streames på Blockbuster.dk

Med et budget på 500 millioner dollars er Avatar den dyreste film nogensinde.

Hvis du spørger om den har tjent de mange millioner “ind igen”, så kan jeg med dollar-grin i øjnene, klart nikke ja til det.

Avatar fra 2009 er den bedste sælgende film nogensinde. Med en indtjening på 2,802 millarder dollars.

Du læste i øvrigt rigtigt: den er fra 2009. Og sørme om vi snart skal have en 2’er. Og en 3’er. Og en 4’er. Og en 5’er.

Om de overhovedet er nødvendige eller ej, er næsten irrelevant at spørge om. For film nummer 2 kommer d. 16. dec. En fortsættelse til univers, som fik alle til at sige wauv med de irriterende 3d-briller på i biffen.

Så vi kan næsten ikke andet end bare at overgive os til det Pandora og det helt særlige, filmens instruktør, James Cameron har arbejdet med i så hulens mange år.

Men, inden vi støver os sammen i biograferne, med de kluntede briller på næsetippen, med popcorn og cola i favnen igen, skal vi så ikke gå tilbage til 2009 og finde ud af om der er noget om hypen? Er den overhovedet noget værd, eller er det bare næsten tre timers fjollerier i rumskoven med “Space-Pocahontas” uden end egentlig historie?

Jeg var voldsomt imponeret af den da den udkom. Dengang så jeg den to gange på få dage. Efter mange års pause med na’vierne, kom den på plakaten for et par uger siden (re-release) og så tog jeg 3d-brillen på og måtte se om den stadig kunne noget.

Historien om måneplaneten, med de ca. tre meter høje stammefolk, na’vierne, der lever i pagt med den vilde natur, kender du. Du ved selvfølgelig også at menneskene kommer til netop denne planet, for at blive klogere på de blå beboere og planetens økosystem, men i sidste ende, at ta’ og udnytte deres ressourcer. Åh, de griske mennesker.

Jeg er heller ikke i tvivl om at du ved alt om soldaten i kørestol, Jake Sully (spillet af Sam Worthington) som ender med at blive både skurk (for menneskene) og en form for messias (for na’vi-folket) da han trodser sin egen race, og giver de tre meter høje kæmper rejsning i sidste ende. Og så lad os ikke glemme romancen mellem ham og kriger-prinsessen, Neytiri (fortræffeligt spillet af Zoe Saldana).

Efter endnu et gensyn på det store lærred, er jeg ikke i tvivl: Avatar holder stadig. Selv i 2022. Om så at de mange efterfølgere kan følge trop,- tja, det må tiden vise. Men etteren kan altså noget.

For hvis der er noget James Cameron er en sand mester i, så er det at bygge universer op. Og i dem er intet overladt til tilfældighederne. Om man er ved at brække sig over den blå-hvide romance mellem den ret så talentløse Jake i den farlige jungleverden, og den temperamentsfulde, men dygtige Neytiri,- det må være en smagsmag. Men håndværket fejler ikke det mindste. Cameron er en ferm og garvet historiefortæller, der har styr på selv den mindste detalje i det store, udpenslede måne-univers. Lige fra Pandoras store og enestående planteliv, til de mange, forskellige (rov)dyr, der minder om en blanding mellem dinosauruser og Star Wars-figurer. Som prikken over i’et har Cameron og hele filmproduktionen bag på imponerende vis gjort at hele suppedasen bare ser så livagtigt ud, uanset om man ser filmen med 3d-briller på eller ej. Man bliver næsten selv en del af Pandoras jungle, når Neytiri og Jake løber rundt i den tætbevoksede jungle.

Igen er der tale om en simpel historie, der kan virke en smule fordummende og som noget man har set før. Den hvide mand, der kommer væltende ind i manegen og ender med at blive helten i skyvovs for en ukendt race af folk, som ender med at forgude ham. Ja ja, the haters gonna hate. Skriv noget nyt.

Avatar er en rejse, hvor man glemmer tid og sted, og en mulighed for at lade sig opsluge i et helt nyt univers. Det er da klart en anbefaling, er det ikke?

Avatar får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.