Pirates of The Caribbean: Salazar’s Revenge anmeldelse

René

René

 

af René Buchtrup

Den femte Pirates-film lægger sprudlende godt ud, men ender forudsigeligt og gabende kedeligt, så man håber på én ting til sidst: at Jack Sparrow snart skal pensioners! 

Af René Buchtrup

Hvor var 1’eren fra 2003 (The Curse of the Black Pearl) dog suverænt underholdende, hva? Splitte mine bremsejl, hvor var det et friskt pust dengang, og hvor var Johnny Depp da super cool, kæk og rap i replikken.

Siden er der lavet 4(!) efterfølgere, hvor Salazar’s Revenge, er den seneste i rækken.

Hvor er det dog blevet et sørgeligt og vemodigt dilemma: At Hollywood ikke tør at satse mere. At de kun tør at lave uendelige fortsættelser, oprindelseshistorier eller remakes, i stedet for at skrive og instruere noget nyt!

Selvfølgelig handler det om at tjene penge i sidste penge, og så vil de store produktionselskaber hellere spytte penge i en efterfølger, end til en ny, frisk ide og historie.

Det er sgu trist.

Ikke at fortsættelser behøver at være dårlige. De kan da sagtens være underholdende. Og bevares, det er Pirates 5 da også. Den ved hvert fald hvad den kan. Skruer op for bulder og brag og masser af Johnny Depp. Måske for meget Johnny Depp.

Han startede som birolle/sidekick i film nr. 1 og pludselig er han blevet hovedrollen. Men det er bare ikke så sjovt mere. Ja, hø hø – thi hi fnis, han snøvler stadig når han siger sine replikker og vralter rundt, som om han hele tiden er bagstiv. Så sjovt er det simpelthen ikke mere. Dét som startede cool tilbage i 2003,-
det virker mere patetisk her i 2017.
Hvis det stod til mig, måtte den kære UB40-klon, med eyeliner og fjolle-hat snart gerne pensioneres. Så kunne Johnny Depp måske finde sig nogle interessante roller igen, ligesom han engang gjorde i 80’erne og 90’erne.

Ikke et ondt ord om instruktionen (Joachim Rønning og Espen Sandberg), effekterne (ja, det ser sgu godt ud i 3d!), eller musikken: Når man én gang har hørt He’s A Pirate, slipper den ikke ud af øregangen, og man nynner den melodi resten af filmen.

Javier Bardem hygger sig som skurk i filmen, og det er hans hævn som Captajn Salazar der er midtpunktet i den halvsløje historie.

Den første halvdel af filmen er et festfyrværkeri, og man mærker en fortællerglæde. Anden halvdel er forudsigelig, småkedelig og ligegyldig.

Øv. Nu håber jeg snart Hollywood sender Jack Sparrow på pension.

Pirates of the Caribbean 5, med min egen undertitel: I Really Hope It Ends Now, får 3 ud af 6 hamre :

(kan bl.a. lejes på viaplay, plejmo og blockbuster)

streammag,2018-01-02T08:00:00Z,imdb=tt1790809,fa

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!