Pirates of The Caribbean: Salazar’s Revenge anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

 

af René Buchtrup

Den femte Pirates-film lægger sprudlende godt ud, men ender forudsigeligt og gabende kedeligt, så man håber på én ting til sidst: at Jack Sparrow snart skal pensioners! 

Af René Buchtrup

Hvor var 1’eren fra 2003 (The Curse of the Black Pearl) dog suverænt underholdende, hva? Splitte mine bremsejl, hvor var det et friskt pust dengang, og hvor var Johnny Depp da super cool, kæk og rap i replikken.

Siden er der lavet 4(!) efterfølgere, hvor Salazar’s Revenge, er den seneste i rækken.

Hvor er det dog blevet et sørgeligt og vemodigt dilemma: At Hollywood ikke tør at satse mere. At de kun tør at lave uendelige fortsættelser, oprindelseshistorier eller remakes, i stedet for at skrive og instruere noget nyt!

Selvfølgelig handler det om at tjene penge i sidste penge, og så vil de store produktionselskaber hellere spytte penge i en efterfølger, end til en ny, frisk ide og historie.

Det er sgu trist.

Ikke at fortsættelser behøver at være dårlige. De kan da sagtens være underholdende. Og bevares, det er Pirates 5 da også. Den ved hvert fald hvad den kan. Skruer op for bulder og brag og masser af Johnny Depp. Måske for meget Johnny Depp.

Han startede som birolle/sidekick i film nr. 1 og pludselig er han blevet hovedrollen. Men det er bare ikke så sjovt mere. Ja, hø hø – thi hi fnis, han snøvler stadig når han siger sine replikker og vralter rundt, som om han hele tiden er bagstiv. Så sjovt er det simpelthen ikke mere. Dét som startede cool tilbage i 2003,-
det virker mere patetisk her i 2017.
Hvis det stod til mig, måtte den kære UB40-klon, med eyeliner og fjolle-hat snart gerne pensioneres. Så kunne Johnny Depp måske finde sig nogle interessante roller igen, ligesom han engang gjorde i 80’erne og 90’erne.

Ikke et ondt ord om instruktionen (Joachim Rønning og Espen Sandberg), effekterne (ja, det ser sgu godt ud i 3d!), eller musikken: Når man én gang har hørt He’s A Pirate, slipper den ikke ud af øregangen, og man nynner den melodi resten af filmen.

Javier Bardem hygger sig som skurk i filmen, og det er hans hævn som Captajn Salazar der er midtpunktet i den halvsløje historie.

Den første halvdel af filmen er et festfyrværkeri, og man mærker en fortællerglæde. Anden halvdel er forudsigelig, småkedelig og ligegyldig.

Øv. Nu håber jeg snart Hollywood sender Jack Sparrow på pension.

Pirates of the Caribbean 5, med min egen undertitel: I Really Hope It Ends Now, får 3 ud af 6 hamre :

(kan bl.a. lejes på viaplay, plejmo og blockbuster)

streammag,2018-01-02T08:00:00Z,imdb=tt1790809,fa

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.