Han har spillet mange forskellige roller gennem hans karriere som skuespiller, den kære Matt Damon. Han har spillet alt fra matematisk geni, astronaut, cowboy, medium og rugbyspiller. Men hans bedste roller til dato er og bli’r soldaten der har glemt sin blakkede fortid: Jason Bourne.
Han agerer sublimt i rollen som manden der som en slags Dory, fra Find Nemo, har glemt hvem han egentlig er og prøver at lægge brikkerne fra sit tidligere liv sammen.
Damon har i 30 år arbejdet sig op gennem Hollywood og udviklet sig som én af de mest dygtige og mest betydningsfulde skuespillere i hans årgang.
Selvom han tilbage i 2004 blev drillet af South Park-skaberne Trey Parker og Matt Stone som den ret så talentløse Maaaat Daaamon, der ikke besad meget talent, så hersker der ingen tvivl længere om hans position og status i branchen. Muligvis startede han ikke som den bedste skuespiller med de største acting skills, men han har udviklet sig og været sindsygt dygtig til at vælge de rigtige roller. Det er der mange mandlige kollegaer der kan lære noget af (host host, Nicolas Cage).
5. The Bourne Legacy (2012)
Alene den tanke at kreere en Bourne-film uden Jason Bourne, virkede ret så fjollet og uopfindsom tilbage i 2012. Resultatet var dog ikke katastrofalt. Men for de hardcore Bourne-entusiaster var der ikke meget at hente.
Jeremy Renner gør ellers hvad han kan i rollen som agenten der bliver jagtet, pga. hans fortid i det nedlukkede Operation Outcome (efterfølger til Treadstone). Og selvom han har fin kemi med Rachel Weisz (i rollen som Outcomes Dr. Snyder) så føles filmen som en stor undskyldning for at følge et par være på flugt og lave en actionfilm med masser af gang i den.
For egentlig er “The Bourne Legacy” egentlig bare en ok actionfilm. Og intet andet end det.
4. Jason Bourne (2016)
Filmen der aldrig burde være lavet.
Ja, det lyder koldt og kynisk, men hvorfor var det helt store spørgsmål jeg stillede mig selv i biografen da jeg så den for to år siden. Paul Greengrass vender tilbage i instruktørsædet af ukendte årsager, for historien er næsten ikke-eksisterende og hvorfor overhovedet gå tilbage til Bourne-universet når den jo sluttede på toppen i 2007 med Ringenes Herre-manerer???
Man er dog ok underholdt af “Jason Bourne” og dens lidt gumpetunge og rodede historie, hvor Greengrass ender med at gentage sig fra hans to øvrige film. Men hey, if it ain’t broke, don’t fix it.
Karakteristiske Matt Damon kæmper for at gøre filmen anstændig, men filmen bliver aldrig rigtig interessant. Dette er Bourne Light og det er simpelthen ikke nok.
3. The Bourne Identity (2002)
Filmen som startede det fabelagtige Bourne-univers tilbage i 2002 med instruktør Doug Liman bag roret.
Robert Ludlums bøger om den tidligere agents strabadser blev overført til det store lærred med stor succes. Liman vidste præcist hvor han ville hen med historien og hele det komplekse Bourne-univers. Samtidig gav han også karakterene plads til at udfolde sig og især rollen som den traumatiserede agent fyldte Matt Damon perfekt ud. Endelig en helt som ikke fyrede fesne one liners af og som altid havde en ekstra gun i bukselommen. Nej, her havde vi med en helt at gøre som man kunne relatere til i sin menneskelighed.
I “Bourne Identity” er en fremragende spændingsfilm med kompleksitet og selvom den står som den svageste af de tre originale film, har vi heldigvis med at gøre et meget højt bundniveau.
2. The Bourne Supremecy (2004)
Alt sluttede mysisk og sløret i “The Bourne Identity”. I Greengrass’ fortsættelse fra 2004 bygger han videre på universet og lægger endnu flere brikker på hukommelses-puslespillet. Jason Bourne er nemlig stadig en plaget mand. Og det hjælper nada at hans kæreste bliver dræbt af en russisk lejemorder (Karl Urban) og han bliver anklaget for et dobbeltmord i Berlin.
Udover en helvedes spændende historie og en naturlig udvidelse i Bourne-universet, gi’r instruktør Greengrass en realistisk og dokumentarisk oplevelse som få instruktører kan gøre det. Med hans håndholdte kameraarbejde kommer vi skræmmende tæt på, så man næsten føler sig som en del af oplevelsen.
Filmen afsluttes med en formidabel og intens biljagt som snildt kan placeres på denne anmelders top 5 over bedste biljagter på film – nogensinde. Det føles, ligesom resten af filmen, så heftigt, at man kan mærke ens puls stige og svedperlerne boble ved ens tindinger.
- The Bourne Ultimatium (2007)
Alle gode gange tre. Trilogien der startede formidabelt, havde en fremragende 2’er, og som rosinen i pølseenden, var film nummer 3, simpelthen bare mesterlig.
Jason Bourne prøver stadig at blive klogere på hans slørede fortid og hans jagt strækker sig til bl.a. til London, Tanger og New York. Og her går det nærmest endnu stærkere end i de to tidligere agent-film.
Alt går op i en højere, nærmest action-poetisk enhed, i Greengrass’ anden Bourne-film og den klart bedste i rækken. Dialogen er knivskarp, skuespillet sublimt og action-sekvenserne er adrenalin-pumpende, så man får høj puls hver gang Bourne kæmper for sit liv. Bl.a. nærkampene er noget af de mest intense og fantastiske i filmhistorien!
Det er et et action-mesterværk uden lige og i toppen indenfor dens kategori sammen med den gotiske superhelte-basker “The Dark Knight” fra 2008 og jule-klassikeren (jo, det mener jeg bestemt den er!) “Die Hard” fra 1988.
Man føler sig ikke blot som en tilskuer eller observatør efter at have overværet “Ultimatum”. I stedet en del af universet. Man iagttager hele molevitten så tæt, så man ofte på gispe efter vejet.
Intelligent action går aldrig af mode og der hvor “The Bourne Ultimatum” slutter med Mobys titelsang til agent-filmene, Extreme Ways, burde filmserien have sluttet helt.
Men uanset de lidt klodsede efterfølgere, så står de tre første Bourne-flicks som én af de bedste actiontrilogier nogensinde.
