Originaltitel: Alien: Romulus
Instruktør: Fede Alvarez
År: 2024
Genre: Gys, action
Biografpremiere: d. 15. august 2024
Alien-franchisen er én af de største og mest indbringende franchises i filmhistorien. Det er samtidig også én af de mest interessante.
Selvom Alien-filmene har svinget i kvalitet siden den første (Ridley Scott’s Alien), har mixet mellem horror, action og science fiction altid været fascinerende og pirrende på det store lærred. Fortællinger om det skrøbelige menneskers møde med det ukendte, det voldsomme og farlige fra det ydre rum.
Ridley Scott kreerede én af verdens bedste gyserfilm i 1979. Syv år efter lavede James Cameron én af verdens bedste actionfilm med Aliens. Begge havde det til fælles, at de havde en bad ass-heltinde i hovedrollen (Ripley, selvfølgelig!), klam, klaustrofobi på rumskibe og så nogle skræmmende rumvæsner. Originalen dyrkede gruet i mørket (hvor ingen kunne høre dig skrige),- den anden adrenalinen og den hårdtpumpende action, når soldaterne gik amok på rumvæsenerne.
Alien: Romulus er det nye skud på stammen, som foregår et sted mellem film et og to. En flok unge rumkolonister opdager et forladt rumskib tæt på deres solløse minekoloni. Rain (Cailee Spaeny) og hendes android(bror), Andy (David Johnson) er én del af crewet. De har ikke tænkt sig at arbejde sig ihjel i kolonien, ligesom alle de andre lønslaver, så de tager afsted i håb om at alt vil blive bedre. Men der går ikke lang tid før de opdager at rumskibet (selvfølgelig) ikke er helt forladt alligevel og at de snart må flygte og kæmpe for deres liv…
Filmens instruktør, Fede Alvarez, lavede tilbage i 2013 en ny version af kultklassikeren, Evil Dead, som var blodig som ind i helvede. Overdrevet splat for alle pengene. På den fede måde. I 2013 instruerede han intruder-filmen, Don’t Breathe, som var klaustrofobisk og nervepirrende. En fortælling om et par indbrudstyve, der bryder ind i et hus, hvor de bliver jaget rundt af husets ejer. I hans Alien: Romulus-film låner genre-instruktøren body-horror fra den ene film og klaustrofobisk-slasher stemning fra den anden film: han har kort sagt kreeret en voldelig og nervepirrende film i rummet, hvor en flok unge bliver jagtet rundt, indtil de bliver pint til døde af et klamt rumvæsen.
Man kan tydeligt mærke at Alien: Romulus er et form for kærlighedserklæring til horror-genren og særligt den første Alien-film. En hyldest fra en fanboy, som nu har lavet sin egen Alien-film.
Det kunne snildt være gået grueligt galt i den forkerte instruktørs hænder, men heldigvis har Alvarez styr på både virkemidler og historie i filmen. Jo, bevares, historien er meget simpel, men alligevel formår den at bygge troværdigt videre på dét univers som både Scott og Cameron lagde grundstene til. Weyland-Yutani-koncernens er stadig kyniske overhoveder som gør mennesket til slaver med deres kapitalisme. Måske en stikpille til det samfund vi lever i idag,,, Well, heldigvis har vi ingen klamme aliens. Men alligevel… ?!
Cailee Spaeny er troværdig i hovedrollen som Rain, men det er David Johnson, der spiller hendes androide-bror, der stjæler billedet. Han er programmet til at gøre hvad som helst for Rain og fortælle far-vittigheder (!?), og er kort sagt en robot, man blot har lyst til at give en krammer. Men da han får en opgradering fra rumskibet (Weyland-Yutani) skifter han fuldstændig spor og tænker kun på koncernens bedste. Pludselig er han kold og kynisk i sin væremåde og tankegang. Fænomenalt skuespil fra en skuespiller jeg håber at se meget mere fra i fremtiden.
Undervejs låner Alien: Romulus Alverez fra sine forbilleder, bl.a. med action- og horrorscener som ligner noget man har set før i universet. Og så bliver vi præsenteret for en “klassisk” one-liner, som man enten vil grine af eller ryste på hovedet af, når man hører den. Alverez går linen ud med body-horror, helt til sidst i filmen, hvilket jeg til gengæld fandt herligt befriende og dejligt underholdende. Bottom line, så er det rart med en instruktør, som tør gå all the way.
Om man synes den nye Alien-film bliver for meget et rip-off af de gamle travere, eller en herlig hyldest fra en begejstreret fan boy, tja, det er op til én selv at vurdere ved at gå et smut i den lokale biograf og finde ud af. Men husk: “In space, no can hear you scream”.
Alien: Romulus får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨
