2024 har ikke bare været et godt filmår. Det har været et enestående og fantastisk filmår.
Det lyder som en sætning jeg nok siger ved afslutningen ved hvert år. Men den er altså god nok. 2024 er én af de år som vil blive husket i filmhistorien.
Jeg har set mange film (surprise) som har haft premiere i de danske biografer, eller som er kommet direkte på streaming. Bundniveauet har heldigvis været højt. Også på de store blockbustere, som hvert år finder vej i biografmørket.
Inden jeg giver jer mit bud på min top 10, er jeg nødt til at fremhæve nogle af dem, som ikke klarede “cuttet”, men som alligevel gjorde indtryk på mig.
På animationsfronten gjorde Inderst Inde 2, Robot Dreams, Den Vilde Robot, Transformers One og Drengen Og Hejren det godt. Og de store og larmende storfilm som Furiosa: A Mad Max Saga, Dune Part 2, Kingdom Of The Planet Of The Apes og A Quiet Place: Day One lige så.
De følsomme Totem og The Room Next Door, skræmmende Maxxxine og Heretic, søde Will & Harper, danske Vogter og Vejen Hjem og kåde Challengers var bestemt også seværdige. Og så er der selvfølgelig de overdrevne Kill og The Shadow Strays, som gjorde sit med en proper knytnæve.
Og så var der dem som også gjorde kæmpestort indtryk, og som alle var film jeg overvejede skulle på den endelige liste, men som måtte nøjes med at blive bænkevarmere, i stedet for at være i top 10-startopstillingen:
- Juror#2 (Client Eastwood overrasker og beviser at han stadig kan)
- American Fiction (hylemorsom og intelligent satirisk drama)
- Dream Scenario (Nicolas Cage som et vaskeægte mareridt!)
- Lysbrud (følsom, islandsk sorgfortælling)
- Frit fald (intelligent, fransk Cannes-vinder)
- Love Lies Bleeding (cheasy 80’er-bodybuilder hævnfilm, på den fede måde)
- La Chimera (fransk, underfundig gravrøver-fabel)
- The Apprentice (spidende, sprudlende og skræmmede Trump-film)
- Konclave (neglebiddende spænding i udvælgelsen af ny pave)
- Anora (nymoderne Pretty Woman-fortælling med stort hjerte)
Her får I så endelig min top 10 over årets allerbedste, mest spændende, overraskende, sprudlende, underfundige og originale film fra filmåret 2024.
Rigtig god fornøjelse:
10. Better Man
Instruktør: Michael Gracey
Med den nye Robbie Williams-biopic blev jeg blæst fuldstændig bagover i biografmørket. En form for musical med en CGI-kreeret chimpanse som filmens hovedperson(!)… Gal og genialt på samme tid.. – på den mega fede måde! Det giver så meget mening med en coksniffende og sprut-drikkende abe i front, som den usikre Robbie, med hans daddy issues og dæmoner på slæb.
Better Man er oprigtig, hudløst ærlig, brutal, skræmmende, rørende, skide sjov og original. Vi er så langt væk fra den klassike musikfilms-skabelon som vi kan være og heldigvis for det.
Det er den mest underholdende film jeg har set i 2024 og samtidig en reminder om at elske sig selv, så man kan elske andre.
9. Perfect Days
Instruktør: Wim Wenders
Tænk, at en film om en aldrende fyr som skrubber toiletter i Tokio kan være én af årets bedste filmoplevelser. I instruktør Wim Wenders hænder kan alting lade sig gøre.
Vi har tidligere set film om gnavne mænd, godt oppe i årene. Her er vores hovedperson allerede glad og tilfreds, med sin minimalistiske og rutineprægede hverdag, hvor han vander sine blomster, spiser sin mad, hører sine (retro)kassebånd og gør sit arbejde. Næsten uden at sige et ord, og med et smil på læberne.
Vi har ikke med et mesterligt og inderligt drama som Wenders’ Paris, Texas at gøre. Men Perfect Days er stadig afdæmpet og nedtonet på en smuk og sanselig måde, så jeg blev både glad og rørt da jeg så den…
8. The Zone Of Interest
Instruktør: Jonathan Glazer
Der er flere enormt stærke scener i The Zone of Interest, men netop den som ramte mig mest var den med den aldrende kvinde, som overnatter i hendes datter og svigersøns hjem, og indser hvilke rædsler som foregår i nabobygningen. Rædsler, som pludselig går op for hende og som hun ikke kan være med til at være tæt på.
Alene præmissen i filmen, at vi tager udgangspunkt i en kz-lejr (som vi aldrig ser noget til (men til gengæld hører ubehagelige lyde fra (lyde jeg aldrig glemmer!) som ligger klods op af en kommandant-bolig, er en vanvittig én af slagsen. Det er 2. verdenskrigs dramas møde med kunstfilm. Det er klaustrofobisk, det er enestående, det er… en kæmpe oplevelse.
7. Memory
Instruktør: Michel Franco
Tænk, hvis man fik demens i en tidlig alder. En alder, hvor man stadig burde leve ens liv, uden at skulle spekulere og gruble over alderdommen langt ude i horisonten.
Memory er et melodrama, men uden violinmusik og virkemidler, som på nogen måde kan manipulere med sit filmpublikum. En mand møder kvinde-film, men uden Hollywood-klicheer og med et plot som overrasker og tager drejninger hen til steder, der kan virke en smule farlige.
Filmen skal ikke veksles sammen med den rædselsfulde Liam Neeson-film, med samme titel fra 2022, som netop bare er en stor, ildelugtende Hollywood-prut i vinden. Denne Memory-film har intense og troværdige skuespilpræstationer fra Jessica Chastain og Peter Sarsgaard i hovedrollerne. Det er filmen ingen har talt op i 2024, men som simpelthen bare er en must see!
6. Longlegs
Instruktør: Oz Perkins
Jeg så denne sindsygt intense horror-perle i Øst For Paradis i efteråret. Helt alene i sal E! Normalt bliver jeg ikke specielt påvirket af netop gysere, selvom jeg ofte bliver draget af de gode af slagsen. Men netop denne gang, kiggede jeg mig ofte over skulderen. For at se om Nicolas Cage’ Longlegs-karakter havde fået fat i mig!!!
Det lyder dumt, ja, men Nicolas Cage er freaking f#ckin’ creepy som seriemorder og passer perfekt ind i filmens Se7en og Silece Of The Lambs-inspirerede univers, uden at går over i manisk overspil, som han ofte har gjort før i karrieren.
Longlegs er en klam og stemningsrig katten efter musen-fortælling jeg ikke helt er kommet mig over, men som jeg heller ikke kan få armene ned over.
5. The Holdovers
Instruktør: Alexander Payne
Efter den ligegyldige og nærmest tåbelige Downsizing, har Alexander Payne teamet op med selveste Paul Giamatti igen (20 år efter Sideways!!) og resultatet er et dybt rørende, intelligent og skægt drama, som tager udgangspunkt i en fortælling om en ildelugtende kostskolelærer som i bund og grund kun kan lide oldtidshistorie, men knap så meget andre mennesker.
Selvfølgelig ender han op i en situation, hvor han bliver tvunget til at bruge tid sammen med en elev og en ansat på højskolen, som vender op og ned på de tre menneskers liv.
Film som The Holdovers er et savn og et levn fra gamle dage, og hvor er det befriende at Payne med skarp pen har skrevet dette vidunderligt smittende komedie-drama, som gør mig glad og som håber det bliver en juleklassiker i fremtiden. For det fortjener den…
4. Poor Things
Instruktør: Yorgos Lanthimos
Den mand er jo vanvittig! Altså, græske Yorgos Lanthimos. Og heldigvis for det. Ellers have vi jo ikke fået den sprudlende Frankenstein-lignende fortælling om en kvinde, som har et barns hjerne, og som på kort tid skal lære at interagere med omverdenens krav til hende. Men heldigvis har hun også krav til omverdenen. For hun sætter spørgsmålstegn ved alt og drikker, spiser og knepper, fordi det føles dejligt. Og hvis noget føles dejlig, hvorfor gør vi det så ikke hele tiden?
Poor Things er en visuel fest, et sprudlende festfyrværkeri, et sansebombardement og top-underholdende fra start til slut. Emma Stone viser hvordan man spiller til (endnu) en Oscar og Mark Ruffalo har én af sine livs roller, hvor han viser hvor sjov han kan være.
3. The Substance
Instruktør: Coralie Fargeat
Hvem sagde over the top og alt, alt for meget? Det gjorde jeg og det er ment på den mest positive måde jeg kan!
The Substance er en film man båd væmmes og græmmes over, men som samtidig er hylemorsom og skræmmende tankevækkende. Igen med en virkelig original præmis, som bliver fuldt til døren (og så endnu længere) gennem filmen; hvis du kunne tage en sprøjte, som kunne gøre sig yngre, ville du så gøre det? Du skal så bare lige vide, at inden du taget stoffet, kaldet The Substance, så skal du dele liv med en yngre udgave af dig selv, som kommer ud af ryggen af dig, og hvis I ikke deler jeres tid ligeligt over, så kan det få fatale konsekvenser for resten af jeres dage?!?
The Substance er bodyhorror, drama, komedie, farce, gyser, thriller, DET HELE! Den har referencer til The Shining, Carrie og Rumrejsen 2001, men den er alligevel sin helt egen. Demii Moore er enestående som den “aldrende” kvinde, som efter en fyring gør et desperat forsøg for at blive ung igen.
Årets vildeste ud af kroppen-filmoplevelse!!
2. Civil War
Instruktør: Alex Garland
Når jeg tager i biografen og hører på kugler der flyver rundt mellem højtalerne til en sctionfilmspremiere, plejer det at være en fed følelse. Da jeg så Alex Garlands Civil War følte jeg en klaustrofobisk følelse af at være fanget i kugleregnen, som om jeg ikke kunne undslippe.
Og det er præcist den følelse Garland gerne vil give sit publikum. At give dem et ubehag og en dårlig smag i munden. For krig er helvede og i Civil War er vi alle fanget i den.
Det er en road trip-film, hvor vi er med krigsfotografen Lee (fantastisk spillet af Kirsten Dunst) og journalisten Joel (Wagner Moura) på tur gennem et borgerkrigsramt Amerika, som snildt kunne være det Amerika, som har utilregnelige Trump bag roret. Formålet med rejsen er at interviewe præsidenten, som har forskanset sit i The Hvide Hus.
Civil War er kynisk, kold og nervepirrende at observere. Men undervejs i fortællingen er der også et spinkelt håb, som minder os om hvad medmenneskelighed er og hvilken betydning netop dette har for vores eksistens.
En mesterlig film, som skildrer et smukke, sårbare og skrøbelige ved krigens rædsler.
1. All Of Us Strangers
Instruktør: Andrew Haigh
Tænk, hvis man kunne snakke med ens forældre længe efter de var borte. Måske i en alder, hvor man selv var blevet ældre end da de forlod denne jord. Hvordan ville disse samtaler mon gå, hvad ville man dog snakke om hvis man fik denne enestående mulighed?
Dette bliver pludselig muligt for 47-årige Andrew, som bor alene i en lejlighed i London. Han er ensom og har ikke meget i sit liv. Men en dag møder han tilfældigt sin far, og følger efter ham, til hans gamle barndomshjem, hvor også han mor er. Det bliver startskuddet til en masse livbekræftende, særlige og rørende samtaler mellem søn og forældre. Også selvom forældrene godt nok døde for over 30 år siden.
All Of Us Strangers er lidt af et unikum og fortæller på 105 minutter en enestående historie, som omhandler store emner som kærlighed, homoseksualitet, ensomhed og forældre-barn-relationer. Sidstnævnte emne ramte mig spot on. Instruktør Andrew Haigh har i sidste ende kreeret et værk, som sætter spørgsmålstegn ved ens forhold til ens forældre, og hvor vigtigt at få snakket om dem, inde det er for sent.
Uden at afsløre noget som helst om hvordan filmen ender, så forbered dig på skuespilpræstationer i verdensklasse af filmens firkløver Andrew Scott, Paul Mescal, Jamie Bell og Claire Foy, et ghost-drama du ikke har set magen til før, og masser af stof til eftertanke. Årets film i min optik.
