Årets Film 2021 (Nicolais Top 10)

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

År:

Genre:

10. Ternet Ninja 2

Instruktør: Anders Matthesen & Thorbjørn Christoffersen

Anders Matthesen stod over for en stor udfordring når det kom til at følge op på den første Ternet-Ninja-film, der både slog enorme salgsrekorder herhjemem og overordnet var fantastisk. Alligevel, formår den kære “Anden” dog at overgå 1’eren, med en vanvittig tempofuld og farverig 2’er, der både er proppet til randen med morsomheder, men som samtidig også har et bankende hjerte og godt budskab, hvilket var mere end nok til at gøre den til årets animationsfilm for mit vedkommende.

9. Venuseffekten

Instruktør: Anna Emma Haudal

Årets bedste danske film står Anna Emma Haudal for go det gør hun med en ret så unik dansk romantisk komedie, der både summer af sanselighed og som handler lige så meget om kærlighed til andre som kærlighed til én selv. Den tryllebandt mig på bedst mulige vis i biografen og gav på alle måder en kærlig følelse i krop og sjæl, som få danske komedier har gjort i nyere tid.

8. In The Heights

Instruktør: Jon M. Chu

In The Heights var på alle måder et stort filmisk festfyrværkeri og så afgjort den bedste film-musical. Jeg har set siden La La Land. Dette er ikke kun på grund af dens skønne sange, men så sandelig også fordi den formår at fortælle en virkelig smuk og rørende historie om drømmere der kæmper en hård kamp for at få deres drømme til at gå i opfyldelse og dette gøres på en så underholdende og opløftende måde, så jeg på ingen måde kunne andet end at elske det.

7. Titane

Instruktør: Julia Ducournau

Titane var et stort angreb på samtlige af mine sanser og så afgjort 2021’s mest unikke film, i forhold til dens mængde af vilde og vanvittige scener og ligeledes, den historie som filmen fortæller. Men samtidig, er det dog også en film i balance med sig selv, da der mellem vanviddet også er plads til noget jordnært og smukt og lige netop dette gjorde, Titane til et mesterværk og en af 2021’s allerbedste film.

6. A Quiet Place 2

Instruktør: John Krasinski

Den første A Quiet Place, var noget af det mest intense jeg havde været vidne til i en biograf, da jeg i sin tid så den der, og med 2’eren så blev det på alle måder overgået, med en intensitet, der nærmest gav mig sidestik i biografen og en energi og spænding, der virkelig blæste mig omkuld! Så afgjort, sommeren-2021’s bedste underholdningsfilm og årets bedste bud på en gyserfilm der virkelig fungerer til punkt og prikke.

5. The French Dispatch

Instruktør: Wes Anderson

Årets sjoveste film står den evigt finurlige Wes Anderson for med dette værk, hvor han virkelig skruer sin finurlige og særprægede stil, helt op på højeste gear! Men stadigvæk er poesien, melankolien og et bankende hjerte til stede i denne filmiske hyldest til journalistik, som virkelig tryllebandt mig i biografen og gav mig en virkelig varm og behagelig følelse i hjertet og sjælen.

4. No Time To Die

Instruktør: Cary Joji Fukunaga

Efter 6 år, vendte James Bond smukt tilbage med en af de 5 bedste Bond-film nogensinde og så afgjort den bedste underholdningsfilm i mange år! Underholdende, morsomt, rørende, hjerteskærende, højtflyvende, storladent og intim, var No Time To Die på alle måder, samtidig med at den fik bundet en perfekt sløjfe på Daniel Craigs gang som James Bond og fik det afsluttet, på smukkeste vis.

3. Never, Rarely, Sometimes, Always

Instruktør: Eliza Hittman

Denne film, dukkede ikke op i nogen dansk biograf og jeg var nødsaget til at leje den på ITunes, for at få den set. Det er jeg til gengæld lykkelig over at have gjort, fordi Eliza Hittman har skabt en uhyre vigtig film om et virkelig relevant emne i disse tider (retten til fri abort) og dernæst en film der føles mere som et stykke virkelighed end nogen film og som skar mit hjerte over, på den bedst mulige måde.

2. Promising Young Woman

Instruktør: Emerald Fennell

Dette var den første film jeg var vidne til i biografen efter 2. nedlukning og den blæste mig fuldkommen omkuld! Instruktøren Emerald Fennell dekonstruerer og dernæst genskaber fuldkommen hævnfilm-genren og samtidig yder Carey Mulligan hendes livs præstation i en film, der både er underholdende, morsom, tankevækkende, hjerteskærende og vanvittig intens, både hver for sig og på én og samme tid!

  1. CODA

Instruktør: Siân Heder

Fortællingen om en ung piges indre kamp for at følge hendes musikalske drøm eller følge hendes døve families drøm, er slet og ret, dén film der har rørt mig mest, dén film der har givet mig mest stof til eftertanke og dén film der har givet mig den allerstørste overordnede oplevelse i hele 2021 og er derfor, min yndlingsfilm fra i år!

Seneste

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre