Far Til Fire På Landet

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Far til fire på landet

Instruktør: Alice O’Fredericks

År: 1955

Genre: Familiefilm

Kan streames på: Nordisk Film+

Jeg vil næsten tro, at en af de første store danske filmserier (eller franchises, som det også kaldes), før Olsen-Banden, var filmatiseringen af tegneserien, Far til fire. Der formåede at blive lavet 8 film (med de oprindelige skuespillere, om end skuespillerne til Far og Søs-rollerne blev udskiftet), på 8 år og dén tredje af dem var Far til fire på landet.

Dette var den første af dem hvor Ib Schønberg (som døde halvanden måned før filmen blev udgivet) blev udskiftet med Karl Stegger i faderrollen.

Filmens historie, er meget enkel at fortælle, fordi der er som sådan ingen historie.

Mie, Ole og Per vil gerne på sommerferie på landet, men det gider Far bestemt ikke høre tale om. Han mener, at børnene kan lege i haven og vil de i vandet, kan de tage ud på Bellevue.

Søs får dog et tilbud fra Peter, om at de kan leje sig ind hos en ældre kone der hedder Fru. Mikkelsen, som bor et sted i Jylland og tæt på havet.

Far bliver i sidste ende overtalt og naturligvis skal Onkel Anders også med, fordi ja, når han alligevel er sammen med familien 24/7, kan han lige så godt tage med på ferie. Familien kommer jo så på ferie, hvor det bare skal stå på afslapning og hvad børnene ellers kan finde på. Far vil dog helst bare sidde og læse krimier (som i denne film kaldes for morderbøger).

Det egentlig lidt det, der sker.

Ellers er der måske 2 punkter, som ikke nødvendigvis driver noget frem, men som lidt har en begyndelse, midte og slutning.

  1. Peter får sin kusine Rigmor til at gøre Søs jaloux, ved at få hende til at tro, at hun er romantisk sammen med Peter. Dette er fordi Peter ikke føler, at Søs virker lige så forelsket i ham, som han er i hende.
  2. I starten af filmen, er familien i Københavns zoologiske have, hvor Ole kommer op at slås mod en dreng ved navn Kjeld, fordi han vil mad med peber til aberne og ligeså, er små-ond mod Mie. Skæbnen vil at, Kjeld og hans søster Hanne, har sommerhus tæt på Fru. Mikkelsens hjem, og de starter i fjendskab, men bliver dog mere venskabelige med tiden.

Man kan med god vilje, godt kalde denne film, episodisk. Dette skal forstås på den måde, at den ikke som sådan er bygget op omkring nogen historie, men bare har en masse ting der sker. Når det der så er sket virker færdigt, så sker der noget nyt, indtil filmen så stopper.

Dette kan måske virke lidt kedeligt, set med nutidens øjne, men det ender faktisk med at fungere i sidste ende.

Dette skyldes til dels filmens skildring af familien.

Det skal selvfølgelig nævnes, at denne (og de 8 andre Far til Fire-film med dette skuespillerhold), blev instrueret af Alice O’Fredericks, som bestemt ikke er hvem som helst, da hun slet og ret, var den første danske kvindelige instruktør. Manuskriptet til denne film er så skrevet af Grete Frische (som i alt skrev manus til 4 af Far til fire-filmene).

Men pointen jeg vil frem til, er at indtil dette gensyn (som er mit første i langt over 10 år), mindes jeg at Far til fire-filmene, viste et meget idyllisk billede af en dansk familie, hvor de senere Min Søsters Børn-film, så havde lidt mere kant.

Det kan bestemt også skrives, at børnene i denne film skam er velopdragen, dukker op når der er middagsmad og gør som Far får sagt. Men, de har også et eller andet med at sige øv (som ifølge denne film, er det værste af alle bandeord) og så kommer Ole hele 2 gange, op at slås.

Det er i øvrigt én ting, jeg mindes der var ved flere af Far til fire-filmene, altså at der skulle være en slåskamp, på et eller andet tidspunkt.

Samtidig, er der også delen hvor Ole, Mie og Per prøver at overtale Far til at tage på landet, hvor denne overtalelsesproces så kaldes for, den kolde krig (det har nok noget, med den kolde skulder, at gøre). Men jeg vil skrive, at selvom Far til fire, er meget idyllisk, så vises der dog små sprækker i det, hvilket jeg synes var interessant at bevidne ved gensyn.

Far til fire på landet er bestemt også meget charmerende og i forhold til skuespillet, så har jeg egentlig svært ved at finde noget specifikt at kritisere.  Der er ikke nødvendigvis tale om prisværdige præsentationer eller karakterer med mange lag i sig, og særligt Peter Malberg er ret karikeret som Onkel Anders (som i denne film, gerne vil være kunstmaler) Men alligevel, fungere de hver især i deres roller og er dybt charmerende. Dette er særligt gældende for salige Ole Neumann i rollen som Lille Per, som skam er meget bedårende og ofte klar på en kæk bemærkning i ny og næ.

I forhold til sommerstemning så er der en god del af det, hvilket også hjælpes af noget ganske fint underlægningsmusik af Sven Gyldmark.

Den er også ret morsom, uden nødvendigvis at være lårklaskende. Men, det er da sjovt at se, hvordan der åbenbart skal 2 mænd i denne film til at vende en medister.

I forhold til dramatiske højdepunkter, så er der delen hvor Kjeld, Ole og Per er sejlet langt ud på havet, i en utæt lille båd uden åre, eller en anden situation som endda først kommer små 10 minutter før filmen slutter. Disse situationer er ikke mere alvorlige, end at der selvfølgelig kommer en løsning på det, men alligevel er alvoren dog skildret fint.

I det store hele, vil jeg skrive, at man godt kan argumentere Far til fire på landet, som værende en af de bedste i denne filmserie. Selvom meget er sket for dansk film gennem 71 år, er den fortsat meget charmerende og underholdende, og ligeledes virkelig hyggelig.

Far Til Fire På Landet får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!