Originaltitel: DJ Ahmet
Instruktør: Georgi M. Unkovski
År: 2025
Genre: Drama
Biografpremiere: d. 9. juli 2026
Noget af det vigtigste man kan være i ens liv, er noget for andre.
Dette er én måde at beskrive den makedoniske film DJ Ahmet på.
En anden måde er, at fortælle at den handler om den 15årige Ahmet der bor sammen med sin far og sin lillebror Naim. Ahmet går egentlig i skole, men Ahmets far får arrangeret, at Ahmet dropper ud af skolen, for at kunne passe får. Ikke så langt fra hvor Ahmet bor, bor Aya, som er en ung pige der står til at skulle giftes, i forbindelse med noget arrangeret ægteskab.
En nat, kommer Ahmet ud i skoven til noget technofest, hvor han samtidig kommer til at lukke 20 får ud fra deres indhegning. Ahmet mister ét af de 20 får, men han formår samtidig at gøre indtryk hos Aya, som han efterfølgende kommer mere ind på livet af.
DJ Ahmet, er skrevet og instrueret af Georgi M. Unkovski og har forholdsvist meget på sit hjerte.
På en måde, er filmens titel egentlig lidt misvisende, fordi dette fylder ikke nær så meget.
Det som dog fylder, er:
- Naim som er stum og som sammen med sin far daglig går til en healer for, at få Naim til at tale igen.
- Ahmet og Naims savn, efter deres mor er død.
- Ahmets far som er lidt sur på Ahmet fordi der mangler et får og som gerne så, at Ahmet fik fundet det får.
- Ahmet der lidt i smug får opbygget et venskab med Aya og hjælper hende med musik, til en danseoptræden (heller spiller DJ-delen, en lille rolle)
Man kan dog også godt argumentere for, at DJ Ahmet ikke som sådan har nogen historie, men i stedet har karaktere, som man følger i et stykke tid indtil filmen så stopper.
Fungere dette dog i det lange løb?
Ja, det gør det faktisk rigtig meget.
Dette gør det særligt fordi, man får forståelse for, at Ahmet føler sig fanget i det ansvar som han får af sin far og ikke har så meget fri vilje til at gøre hvad han vil.
Det fungere også, fordi selvom jeg ikke vil beskrive filmen som nogen komedie, så har den dog også en god del humor.
Der er fx en ældre herre som bor i samme landsby som Ahmet, som har svært ved teknologi og bl.a. ikke kan logge ind på Facebook. Han vises ikke som nogen stakkel, men scenerne med ham, føles som intentionelt morsomme og fungere også godt sådan.
Ahmet har også sine morsomme scener, som fx første gang han får øje på Aja og straks løber væk, potentielt på grund af nervøsitet.
Men det som kan beskrives som hjertet i filmen, er afgjort skildringen af broderskabet mellem Ahmet og Naim.
Ahmet er der altid for Naim og Naim er der ligeså for Ahmet, samtidig med at Ahmet ofte også formår at bringe smil frem hos Naim.
Jeg vil også skrive, at i forhold til skildringen af Ahmet og Naims far, så vil jeg ikke skrive, at han skildres som nogen skurk, selvom han ikke altid er så venlig over for Ahmet. Dette skriver jeg også på baggrund af, fordi der kommer en forandring hos ham i løbet af filmen, som jeg også synes giver mening.
I forhold til filmens skildring af, at bo i en makedonisk landsby, kan det skrives at Ahmets hjem ikke har noget internet og, at han er afhængig af, at der er data på hans IPhone.
I forhold til filmens skuespil, kan det skrives, at mange af de medvirkende er debuterende skuespillere. Der skulle eftersigende 3000 til at finde, skuespilleren til rollen som Ahmet, men jeg vil skrive, at Arif Jakup bestemt gør det virkelig fremragende.
Han er meget charmerende og afgjort med, til at gøre Ahmet til en meget sympatisk karakter, som jeg kun kunne heppe på.
Agush Agushev, er decideret et fund i rollen som Naim. Han er slet og ret, det mest bedårende jeg længe har set på film og er vildt rørende i rollen som en lille dreng som ikke siger noget, men som dog fortsat føler og tænker gennem livet. Agush Agushev har også en virkelig god og meget troværdig kemi over for Arif Jakup. Det skal også påpeges, at de andre medvirkende i filmen også spiller virkelig fremragende.
Jeg vil også skrive, at det rent film-teknisk, er en ret flot film og særligt kameraføringen af Naum Doksevski, formår både at skabe gode billeder af karaktererne og den makedoniske natur.
Jeg vil dog alligevel, ikke beskrive det som en helt perfekt film.
Dette har for så vidt, ikke noget at gøre med alt det som filmen handler om, fordi der bliver bundet en form for rød sløjfe over det, til sidst. Jeg vil hellere beskrive grunden til det, som værende at jeg følte at slutningen lidt manglede et pr. få svar. Jeg kan godt se intentionen med slutningen, men jeg kunne måske godt have brugt lidt mere tid, for at få at vide hvad der helt skete.
Men til trods for dette, er DJ Ahmet, et virkelig hjertevarmt og godt filmisk bekendtskab, som i den grad er værd at opsøge i landets mindre biografer.
DJ Ahmet får 5/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨
