A House of Dynamite

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: A House of Dynamite

Instruktør: Kathryn Bigelow

År: 2025

Genre: Thriller

Kan streames på Netflix

Jeg sad lænet helt fremme i sofaen under A House of Dynamite. Ikke fordi jeg forventede et eksplosionstætpakket actionbrag, men fordi jeg simpelthen ikke kunne trække mig væk. Det er sjældent, jeg oplever en film, der får mig til at holde vejret på den måde. Den er intens fra første sekund, og det føles, som om man selv sidder midt i situationen – ikke bare som tilskuer, men som deltager. Instruktør Kathryn Bigelow er en mester i at skabe det slags nærvær: man mærker sveden, panikken, stilheden før beslutningen, og det er netop det, der gør filmen så stærk.

Det er en film, der på overfladen handler om kriseberedskab og truslen om det uundgåelige – men underneden er den et spejl på vores tid. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor rammende den er for den verden, vi står i lige nu. Den handler ikke kun om frygten for et missil, men om frygten for, at vi ikke længere ved, hvordan vi skal reagere. Selv de mest professionelle – dem, der burde have overblikket – virker her fanget i den samme eksistentielle panik, som vi andre ville føle. Det er det, der ramte mig mest.

For hvor The Hurt Locker handlede om afhængighed af adrenalin, og Zero Dark Thirty om jagten på kontrol i kaos, så handler House of Dynamite om tabet af den kontrol. Om erkendelsen af, at uanset hvor trænet man er, kan man stadig blive overmandet af frygten for det uforudsigelige.

Kathryn Bigelow trækker os helt tæt på maskinerummet af moderne beredskabstænkning. Kameraet er uroligt, klaustrofobisk, og lydsiden næsten aggressivt realistisk. Hun lader ikke publikum slippe – og hun giver heller ikke de forløsende øjeblikke, vi normalt forventer. Ingen heroiske musikmontager, ingen store replikker. Kun stilheden før beslutningen. Det er isnende effektivt, og det føles ægte.

Jeg har læst nogle af de mere kritiske reaktioner online, og mange nævner manglen på et egentligt klimaks – men for mig er det netop dét, der gør filmen så modig. Den afspejler virkeligheden, hvor der sjældent kommer en klar afslutning eller et “bang”, der rydder bordet. I stedet sidder man tilbage med uro, eftertænksomhed – og et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Hvordan ville jeg selv reagere?

Og så må man heller ikke glemme skuespillet, som er fremragende hele vejen igennem. Idris Elba bringer tyngde og en konstant følelse af ansvar, der næsten kvæler ham; Jared Harris er som altid blændende som den rolige, men dybt konfliktramte leder; og Rebecca Ferguson er en kraft i sig selv – intens, sårbar og med et blik, der siger mere end tusind ord. Det er præstationer, der virker nærmest uanstrengte, men som samtidig føles skræmmende realistiske. Ingen af dem spiller for stort – de er skakbrikker i et større, uoverskueligt spil, hvor alle ved, at ét forkert træk kan koste alt.

A House of Dynamite er ikke en film, man ser for at blive underholdt. Den er en film, man mærker, og bagefter ikke helt kan slippe igen. Den er på mange måder den mest “nutidige” film, Kathryn Bigelow har lavet – fordi den fanger den kollektive stemning af frygt, tvivl og afmagt, som præger vores tid mere end nogensinde. Den er kold, intens og uhyggeligt realistisk. Og for mig, en af årets vigtigste film.

A House of Dynamite får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.