Christian Bales Fem Bedste Roller

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Christian Charles Philip Bale er en dedikeret herre indenfor skuespilsfaget.

Hvis han skal spille en filmrolle, hvor hans karakter er tyk og kvabset, tager han gerne mere end tyve kilo på. Omvendt taber han dem også gerne igen, og sulter sig yderligere, hvis rollen er en radmager type.

Han er kendt for sit temperament (hvem sagde Terminator Salvation!?) og hans tørre, britiske humor. Men, allermest for hans store skuespiltalent, som vi her på Moviemaniac jo bare elsker ham for!

I dag (d. 30. januar) fylder han 50 og det skal fejres med en hyldest af hans fem stærkeste og bedste roller på film.

Hverken Batman/Bruce Wayne, Dick Cheney eller Gorr The God Butcher er kommet med på listen over hans bedste præstationer. Men det er til gengæld disse fem:

Le Mens’ 66 kan bl.a. streames på Disney+

5. Ken Miles fra filmen Le Mens’ 66/Ford v Ferrai (2019)

James Mangolds undervurderede bisræs-bromance med Matt Damon som bildesigner og selvfølgelig Bale som racerkører, er nervepirrende, intens, humoristisk og yderst velspillet.

Bale har både et glimt i øjet og sine følelser uden på tøjet, og balancer sublimt mellem kærlig og forstående familiefar, til hidsigprop med masser af I don’t give a fuck-attitude på kørebanen. En fremragende film med en fremragende Bale i front.

American Psycho kan bl.a. streames på Netflix

4. Patrick Bateman fra filmen American Psycho (2000)

Muligvis slog han igennem til Hollywood allerede som 13-årig i Spielberg-filmen, Empire Of The Sun fra 1987, men det store gennembrud kom først i 2000, hvor han spillede stjerne-psykopaten, Patrick Bateman.

Vulgær og sadomasochistisk i et stilrent Armani-jakkesæt og med sorte Ray Ban-solbriller over næseryggen. Bales sprudler i rollen som Bateman og man væmmes, når han slår ihjel og griner højlydt når han blærer sig med hans nye visitkort foran kollegaerne.

Rescue Dawn kan bl.a. streames på Blockbuster

3. Dieter Dingler fra filmen Rescue Dawn (2006)

Det er ikke mange der kender til netop denne film, og det er brandærgerligt, for her underspiller han og giver en mere nedtonet præstation end man ellers er vant til med ham, uden at det går på kompromis med det samlede resultat.

I Werner Herzog krigsdrama spiller han en pilot, som bliver taget til gange af Vietcong i 1966, som han bliver tortureret af, indtil han formår at flygte ud i junglen, alene. Bales skuespil er, som altid, formidabelt og hans nærvær gør, at vi er med ham hele filmen, så vi til sidst sidder på sofakanten af bare spænding.

The Fighter kan bl.a. streames på Filmstriben

2. Dicky Eklund i filmen The Fighter

Rollen som stofmisbrugeren og boksetræneren Dicky Eklund indbragte Bale en Oscar for bedste mandlige birolle. Og det kunne ikke være mere fortjent.

Bale smider 14 kilo inden optagelserne starter og viser (igen) hvilken dedikeret herre er han. Eklund-karakteren (som er baseret på en virkelig person) er lige dele morsom og tragisk og Bale giver den hele (bokse)armen. Han er sårbar, sølle og elskelig i rollen og gi’r den hele (bokse)armen i rollen…

The Machinist kan bl.a. streames på PrimeVideo

1. Trevor Reznik i filmen The Machinist (2004)

Radmager som en kz-fange, sjosker han gennem hans lejlighed med en “kampvægt” på sølle 54 kilo. Bale viser sin dedekation til rollen som maskinarbejderen Trevor, som lider af søvn – og spiseforstyrrelser.

The Machinist er Bale-filmen ingen rigtigt snakker om. Måske fordi så få har set den eller også fordi den virker en smule deprimerende. Men det er mega ærgerligt, for den har så meget at byde på.

Den oser af mystik og Bale er fremtræder næsten uhyggeligt afkræftet. Som et blegt spøgelse bevæger han sig rundt, mens vi bliver draget i filmens historie, hvor svarene ligger skjult i fortiden. Ligeså langsomt bliver vi klogere på hvorfor Trevor er som han er, og hvad han ikke kan komme ud med.

Bales bedste rolle til dato, og et bevis på at han (stadig) er én af de bedste skuespillere overhovedet.

Tillykke med fødselsdagen, Christian Bale.

Boblerne

Dem der var tæt på at komme med på listen:

  • Dick Cheney i Vice
  • Alfred Borden i The Prestige
  • Bruce Wayne/Batman i The Dark Knight-trilogien
  • Michael Burry i The Big Short
  • Jim i Solens Rige

Seneste

Sense and sensibility

Jane Austens klassiker Fornuft og følelse har fået nyt filmisk liv og dette er bestemt godt!
Den gør ikke meget anderledes eller nyt, men den lykkedes dog alligevel, at give den litterære klassiker en ny moderne stemme, og den er oveordnet meget værd at se

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.