The Banshees of Inisherin

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: The Banshees of Inisherin

Instruktør: Martin McDonagh

År: 2022

Genre: Drama, komedie

Biografpremiere: d. 26. januar 2023

Jeg kan have svært ved at forestille mig følgende scenarie: at én af mine bedste venner en skønne dag pludselig stopper at snakke med mig, afbryder båndet mellem os og nægter at have noget som helst at gøre med mig.

Okay, jeg er måske gået hen og blevet en smule kedelig over årerene, men altså, jeg ville da mene at jeg ville kunne oppe mig og gøre mig umage, for at fixe venskabet mellem os.

Sådan er det i Martin McDonaghs nye spillefilm, hvor handlingen foregår på en lille irsk ø i 1923, hvor de livsgamle venner Pádraic (Colin Farrell) og Colm (Brendan Gleeson) bor. Den irske borgerkrig hærger på fastlandet og selvom alt ikke er som det plejer i landet, står det gamle vennepar fast og går en tur på den pål den lokale (og den eneste) pub, hver dag kl. 14.00, til en øl og en snak om alt og intet. Men dette er simpelthen slut nu. Colm vil cutte båndet mellem dem. Han gider ikke have ham i sit liv mere. Han synes han er kedelig at høre på. Han vil bare gerne have fred og fokusere på komponere og spille musik. Og hvis Pádraic nægter at adlyde og høre efter, vil det have følgende konsekvenser: så vil han klippe sin finger af….

Det er ærligt talt langt ude. Pádraic er rystet og nægter at acceptere Colms udmelding. Han har så mange spørgsmål han ikke har fået svar på endnu. Hvorfor kan hans gamle ven pludselig vende ham ryggen, efter så mange år? Hans jævnaldrende søster, Siobhán (Kerry Condon) som han bor sammen med, er også noget forundret og fortørnet over udmeldingen. Men snart indser hun at hendes bror bør holde sig langt væk fra den midelaldrende musikant, som virkelig mener det.

The Banshees of Inisherin er en lille film, uden de store armbevægelser, som formår at stille interessante spørgsmål om de svære ting i livet. Martin McDonagh er en dygtig instruktør og manuskriptforfatter, som selv i en naturskønne og idylliske omgivelser, som skulle forestille et afsidesliggende samfund for 100 år siden, formår at skabe en film, som prikker til en norm, vi den dag stræber efter: det meningsfulde liv. Og hvor langt man vil gå for at realisere det.

McDonagh er heller ikke uden humor, og som i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (2017) og In Bruges (2008) går det sorthumoristiske og alvorlige hånd i hånd. Sidstnævnte film fra 2008 er også med det umage makkerpar Farrell og Gleason, som et umage lejemorder-makkerpar på storbyferie. Skuespillet er i det hele taget enestående i filmen, og særligt Farrell skinner igennem som den rare mand, der fortvivlet må se til, mens hans gamle ven vender ham ryggen. Men som Colm udtrykker det på pubben, da Pádraic senere i filmen ikke kan holde sin kæft, så er ingen rare mennesker blevet skrevet ind i historiebøgerne. De vil blive husket pga. deres ambitioner og kunstneriske arbejde. Colm vil kort sagt mere i livet, og en Flinkerper som Pádraic er blot i vejen for alt dette.

Men hvad er mest vigtigt i livet? Venskaber eller ambitioner? Er det ikke muligt at have begge ting? Som filmen skrider frem, skærer Colm netop denne pointe ud (bogstaveligt talt) og handlingen når dramatiske højder, som omhandler et kæleæsel kaldet Jenny og en ildebrand(!)

Men, så siger jeg ikke mere. Filmen skal selvfølgelig nydes uden spoilere. Gå straks i biografen og lad dig forføre af den smukke fotografering, eminent og stemningsfuld musik, skuespil, der er på et højt Oscar-niveau, og en knivskarp dialog, som endnu igen beviser McDonaghs store talent indenfor manuskriptskrivning.

Måske forlader du biografen i tvivl om du egentlig er så spændende som du går og tror du er, og om dine bedste venner, bare et splitsekund, kunne overveje at kappe sine fingre af, hvis du blev meget kedeligere..

The Banshees of Inisherin får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Sense and sensibility

Jane Austens klassiker Fornuft og følelse har fået nyt filmisk liv og dette er bestemt godt!
Den gør ikke meget anderledes eller nyt, men den lykkedes dog alligevel, at give den litterære klassiker en ny moderne stemme, og den er oveordnet meget værd at se

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.