De Bedste Seriekarakterer – Del 2 (Renés favoritter)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

René er ikke færdig med at hylde de karakterer som har gjort mest indtryk på ham gennem mange års skærm-kiggeri. Et cadeau til de skuespillere, som har transformeret sig til nogle karakterer han umuligt kan slippe. Dem, han aldrig vil glemme…

Nyd anden del af listen….

Dana Scully – X-files

Skuespiller: Gillian Anderson

Jeg startede første del ud med en hyldest til hendes mangeårige makker i FBI, Agent Mulder. Nu er det hendes tur,- den kære Scully.

Hun tror på videnskaben og har brug for konkrete beviser. Men det er ikke altid let, når “Spooky” Mulder er Fætter Modsat, som i den grad er en “believer” af format og som oftest tester den kære Dana til det yderste i hendes tro.

Scully-karakteren er muligvis rationel, fornuftig og dannet, i forhold til Mulder, som ofte kan virke i den modsatte grøft. Gillian Anderson formår både at vise disse sider af hende, men også ufatteligt meget mere, som senere i X-files-serien kommer til udtryk i form af vrede, afsky og uforståenhed til den rationelle verden, som ofte ramler, når makkerparret er på sporet af (rum)væsener, og andet uforstående i verden der er strengt fortroligt for offentligheden.

Larry Hall: Black Bird

Skuespiller: Paul Walter Hauser

Serien er ny. Han har ikke just mange roller på cv’et endnu. Men med denne rolle, er det umuligt at ignorere ham længere…

Navnet i fængselsserien Black Bird er Larry Hall, og Paul Walter Hauser spiller ham, så nakkehårene rejser sig. Han er både sølle, skrøbelig og vattet. Men tag ikke fejl. Han sidder spæret inde for en rigtig god grund: han er en utilregnelig voldspsykopat, som mishandler og dræber unge kvinder, og man har ingen konkrete beviser på det. Det ene øjeblik virker han som en hyggelig fætter løgsovs, man kan snakke med om alt. Det næste skinner ondskaben ud af hans øjne, og man får opkastfornemmelser.

Efter seks afsnit i selskab med Larry, får man lyst til at løbe skrigende bort og aldrig vende tilbage. Alligevel er man fascineret og får én til at tænke på hvordan en morder tænker og agerer…

Ruth Fisher: Six Feet Under

Skuespiller: Frances Conroy

Hun kan være omsorgsguld, pylret, nærtagende og en smule hysterisk. Hun er mor med STORT M og gør det bedste hun kan for at være hende der ordner sagerne i bedemandsfirmaet, efter hendes mand pludselig omkommer i en ulykke. Men det er slet ikke så let, når tingene ramler og når ens voksne børn har det svært.

Frances Conroy viser i rollen som Ruth hvilken enestående skuespiller hun er. Jeg har stort set aldrig bemærket hende i andre roller, på hendes ellers imponerende skuespils-cv, men dette er egentlig også rollen, alle midaldrende kvinder drømmer om.

Andreas fremhævede både Michael C. Hall og Rachel Griffiths for deres eminente præstationer i verdens bedste dramaserie, Six Feet Under, tidligere. De fortjener også al credit i verden for deres store arbejde. Men Frances Convoy viser med hendes hjerteskærende roller som presset kvinde i en svær tid, at hun ej skal glemmes. Hun ER Ruth,- et menneske af kød og blod, og med sine mangler og fejl, er hun i bund og grund bare et helt almindeligt, dødeligt menneske, ligesom all andre.

Raylan Givens: Justified

Skuespiller: Timothy Olyphant

Han er flabet, kæk og fræk. Men samtidig også skarp, dygtig og helvedes hurtig på aftrækkeren.

Navnet er Givens. Raylan Givens og alt for lidt seriefans har stiftet bekendtskab med ham i den undervurderede politiserie Justified, som er en blanding mellem den herligt overdrevne Banshee, og den den seriøse og hårdkogte The Shield. Timothy Olyphant spiller U.S. Marshall Givens med et evigt glimt i øjet, men samtidig også med en frustration over de tilstande som (næsten) er umulige rigtigt at gøre noget ved i hjembyen Harlan, som er en hillbilly by ud over alle grænser. Han finder sig dog ikke i noget og bliver hurtigt upopulær blandt byens (kriminelle) borgere).

Olyphant gør hans karakter menneskelig og selv med hans fejl og mangler,- en person man ikke kan andet end af holde af i det korrupte landskab han betræder med hans støvede cowboystøvler.

Mike fra Fred Til Lands

Skuespiller: Morten Hee Andersen

Det er sjældent set bedre på dansk tv. Altså, skurken,- ham, man bare ønsker skal lide en miserabel død.

Morten Hee Andersens præstation som fynsk stjerne-psykopat rammer lige i mellemgulvet. Hver gang han dukker op på skærmen i den danske serie, Fred Til Lands får man lyst til at kigge væk. Man ved aldrig hvad han kan finde på. Men kan se det i hans øjne: ondskaben.

Men hvor kommer den fra, altså den ondskab? Tja, det finder man lige så stille ud af, som serien nærmere sig afslutningen. Slutningen på serien er langt fra tilfredsstillende. Men det ændrer ikke på at Hee Anderson er uforglemmelig som terroriserende bølle, som med temperament som en kamphund og snedighed som en ræv, aldrig skal undervurderes.

Naomi Nagata i The Expanse

Skuespiller: Dominique Tipper

Endnu en totalt undervurderet serie. Endnu en fuldstændigt undervurderet skuespillerinde.

Den ambitiøse The Expanse kan meget kort beskrives som en omgang Borgen (ja, den danske serie) med et twist af Star Trek. Den er fyldt med en masse forskellige karakterer, man bliver præsenteret for, hen over seks fantastiske sæsoner. Èn af dem man følger mest, er Naomi Nagata, som er på faldefulde rummissioner med rumskibet Rocinante. Hun er bælter (længere forklaring venter,- SE serien!) og hun har en hjerteskærende hemmelighed, hun bærer rundt på. Vi bliver som publikum klogere på denne hemmelighed på et tidspunkt, og alle hendes handlinger,- både hendes forrige og hendes nuværende, giver pludselig mere mening.

At hele serien er blevet overset af Golden Globes og The Emmys, er kort sagt en fadæse. Men at Tippers imponerende præstation heller aldrig er blevet mere anerkendt, kan jeg virkelig undre mig over. Hun er cool, handlekraftig, stærk (fysisk som psykisk), moderlig, omsorgsfuld og temperamentsfuld. Hun er verdens sejeste kvinde i rummet…

Seneste

Sense and sensibility

Jane Austens klassiker Fornuft og følelse har fået nyt filmisk liv og dette er bestemt godt!
Den gør ikke meget anderledes eller nyt, men den lykkedes dog alligevel, at give den litterære klassiker en ny moderne stemme, og den er oveordnet meget værd at se

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.