Sandra Bullocks 5 Bedste Roller

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Jeg er ofte inde på filmsiden IMDB, hvor jeg holder øje med nye film-ratings, filmlister og en sjælden gang, alle filmfolkenes fødselsdage.

I juli måned var jeg lige ved at få min kaffe galt i halsen (både hals og næse), da jeg så at Sandra Bullock, én af filmdronningerne fra 90’erne, fyldte 57 år, den 26. juli!!!

57 år?!? Jamen, det er jo hende, den tæskelækre og mega badass kvinde, tilbage i midt-halvfemserne. Hende, der var med i den eksplosive actionflick, Speed (ja, den om bomben om bord på bussen).

Jeg ved jo, at alle bliver ældre, deriblandt undertegnende (well, that’s life), men altså, de udødeliggjorte Hollywood-stars, de kan da ikke blive ældre?! Kan de??

Nå, ikke fordi, at hun nogensinde har været min favorit af skuespillerinder. Slet ikke. Stærke, seje og jævnaldrende kvindfolk som Cate Blanchett, Julianne Moore og Tilda Swimton har jeg altid set som dygtigere, og ikke mindst, dygtigere til at vælge de rigtige roller. For hvad husker vi den kære Sandra for de sidste tyve år? Romantiske komedie og hendes fadæse-statuette for sødsuppe-dramaet, The Blind Side.

Men, hun har stadig nogle interessante roller på cv’et og her kommer mit bud på hendes bedste:

The Heat kan bl.a. streames på Disney+

5. The Heat (2013)

Hun kan faktisk godt være sjov, hende Sandra Bullock. Hun overbeviste mig hvert fald, i buddy-cop-komedien, The Heat, hvor hun spiller op mod Mellisa McCarthy til perfektion. Sidstnævnte spiller upoleret gadebetjent, mens Bullock spiller ambitiøs og altid korrekte FBI-agent. Sammen skal det umage makkerpar modvilligt sætte en narkobaron bag tremmer. Gæt om det går galt..

Ja, det gør det. Så er du advaret. The Heat er tynd i plottet, men tyk på referencer og ikke mindst, kærlighed til genren. Det klæder Bullock at læne sig om af McCarthys brovede og upæne facon, og skeje ud, uden at der går totalt dumrian i den, ligesom hendes rolle i Agent Catwalk.

Crash kan bl.a. streames på Filmstriben

4. Crash (2004)

Verdens værste oscar-vinder. En skandale af en film. Den værste film i historien.

Nej, dette citat, om Paul Haggis’ drama fra 2004, Crash, kommer ikke fra undertegnede, men fra en anden skribent jeg kender (host host, Andreas Nørgaard). Om så det var den rigtige vinder, tilbage i 05′ (det var det, siger jeg), så er skuespillet da heldigvis formidabelt over hele linen, og Bullocks rolle som den småracistiske kvinde, med rigeligt penge på bankkontoen, Jean, som efter en voldsom oplevelse, ændrer synspunkter for altid. Bullocks rolle er ikke særlig stor, filmen, men alligevel formår hun at gøre sig så bemærket, med en rolle som både rummer

A Time To Kill kan bl.a. streames på Amazon Prime

3. A Time To Kill (1996)

I midthalvfemserne var Bullock en stor stjerne. Joel Schumachers retsalsdrama, A Time To Kill, gjorde hende kun endnu større på den Hollywood’ske nattehimmel. Her spiller hun den unge jurastuderende, som hjælper den pressede advokat (spillet af Matthew Mcconaughy) der forsvarer en sort mand (Samuel L. Jackson), som står anklaget for mordet på to unge, hvide mænd.

Sammenspillet mellem trekløveret slår gnister, og Bullock imponerer som stålsat kvinde, som tilbyder hendes hjælp , helt uden betaling.

Speed kan bl.a. streames på Disney+

2. Speed (1994)

Ingen Sandra Bullock-liste uden actionbaskeren, Speed.

Jeg har tidligere rost den på flere forskellige lister (bl.a. https://moviemaniac.dk/de-bedste-romantiske-film-for-fyre/) og vi kommer selvfølgelig ikke udenom den på denne. Bullock er modig, ærlig, nærværende og sjov i rollen som Annie, som er havnet på den helt forkerte bus, men som slår pjalterne sammen med spradderbassen, Jack (Keanu Reeves) og ender med at gøre det helt rigtige. Hun fremstår både naiv, sød, sexet og handlekraftig i rollen, og er grunden til hendes store, internationale gennembrud.

Gravity kan bl.a. streames på Viaplay

  1. Gravity (2013)

John Mayer synger “gravity working against me”, i hittet Gravity fra 2006. Måske er det den sang, den kvindelige ingeniør og astronaut, Ryan Stones kan høre i sit hoved. Vragrester fra en russisk satellit kommer pludselig flyvende og ødelægger alt i miles omkreds. Snart må den ældre og snart pensionerede astronaut, Matt Kowalsky (George Clooney) og Stone kæmpe deres livs kamp for at redde skærene.

Ingen kan høre dig skrige i rummet og det er imponerede hvilken visuel og musicals genistreg Alfonso Cuarón gør Gravity til. Bullock gør dog også filmen til hendes, og giver hendes bedste præstation til dato, på samme måde som Leonardo gjorde i The Revenant. En fysisk præstation, som ligesom resten af filmen, sætter sig i én.

Seneste

Sense and sensibility

Jane Austens klassiker Fornuft og følelse har fået nyt filmisk liv og dette er bestemt godt!
Den gør ikke meget anderledes eller nyt, men den lykkedes dog alligevel, at give den litterære klassiker en ny moderne stemme, og den er oveordnet meget værd at se

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.