The Meg anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af René Buchtrup

Haj-filmen med Statham i hovedrollen er som en strandvasker i vandkanten. Der er få højdepunkter i en alt for alvorlig film som er usjov, dum og ligegyldig. 

The Meg kan bl.a streames på Blockbuster og Plejmo

Er der noget bedre end en film som ved hvad den vil og hvor den vil hen?

Nej, vel?

Derfor er det super øfferen at filmen “The Meg” roder rundt som en muldvarp i en skraldespand. Den har ingen anelse om hvad den laver.

Haj-filmen med Jason Statham i hovedrollen har ellers oceaner af muligheder for at blive en fed og underholdende actionfilm. 

Desværre ender “The Meg” i samme kategori som en kedelig, frossen fiskefilet som ingen gider proppe i kæften. Uanset hvor meget remoulade den kunne indtages med!

Plottet er ellers såre simpelt i denne haj med dig-film:

Forskere på en undersøisk base har fundet en smutvej til et endnu dybere hav hvor de møder mega-monster hajen, den forhistoriske megalodon, som man ellers troede var uddød. Og pludselig finder den vej til det “almindelige” hav og så bryder helvedes ellers løs.

Sådan da.

For vi har med denne præmis ellers et godt udgangspunkt. En mulighed for en dumsmart monster-smadder-actionfilm som bare gerne vil underholde med et glimt i øjet. 

Desværre ender “The Meg” bare med at være dum og følelsen af en flue i øjet. 

Manuset i filmen er for det første håbløst. Det er lazy writing og vidner ikke om en synderlig fortællerlyst. Mange af replikkerne er fordummende og modsiger sig selv. Filmen er også skræmmende usjov. Samtlige jokes og tørre-oneliners falder til jorden. 

Statham spiller en traumeramt mand i ubalance, der efter 5 år på druk og i sump, efter en voldsom hændelse på en ubåd, pludselig bliver overtalt til en redningsaktion og selvfølgelig siger han ja. Troværdigt? Næh. Han skal bl.a. redde sin ekskone. Men får vi forklaret noget som helst om deres (tidligere) forhold senere i filmen? Næh. Gu gør vi ej. 

Dette er blot få af mange mærkelige scener som ikke gør filmen troværdig eller god. På nogen mulig måde.

Jason Statham gør ellers et hæderligt job for at redde det tæt-på-miserable hurlumhaj. Men manden som ellers er en verdenmester i at være gnaven og bitter, har ikke meget at arbejde med i filmen. Og hvorfor overhovedet give hovedrollen til én af kongerne af at dele håndmadder ud, når han ikke en eneste gang sparker eller slår på nogen??? Det er jo bare åndsvagt!!!

Filmen er ok flot lavet og man kan se at der er brugt penge på cgi og speical effects. Men hvorfor ikke gå all the way med hensyn til haj-smadder og se den ødelægge alt på en vild og voldsom måde? For filmen har aldersbegrænsning på 15 år, men hvorfor? Så tusind gange hellere “Piranha 3D” fra 2010 hvor blodet sprøjtede, lemmerne dinglede og hvor humoren var udpenslet. 

“The Meg” vil gerne det hele, men når ikke engang det halve. 

Der er få højdepunkter i en MINDST 30 minutter for lang film som er usjov når den prøver at være sjov og sjov når den tager sig selv seriøst. 

The Meg får 2 ud af 6 hamre:

  

 

 

 

Seneste

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.