Kære fyre derude.
Hvor mange gange har i prøvet følgende:
At I har halvsovet og gabet jer igennem en pladder-romantisk film, som pigen ved siden af jer har valgt?
Uanset om hun har været din date, din nye kæreste eller måske din kone, så er det en situation som de fleste hankøn har måtte kæmpe sig igennem.
Hun har selvfølgelig siddet og flæbet sig gennem hele filmen, mens tårerne har trillet ned af hendes kinder, og jeres popcorn er blevet våde og uspiselige.
Okay, overdrivelse fremmer forståelsen 🙂 Men jeg mener simpelthen at der findes mere end bare de traditionelle, overdrevne, romantiske Hollywood-komedier, hvor alting ender godt lige meget hvad. Hvad med de film som tør skille sig lidt ud, vende tingene på hovedet og give den klassiske kærlighedshistorie et twist?
Her kommer mit bud på en TOP 10 over romantiske film som både drenge og piger ville kunne nyde sammen.
10. Speed (1994) http://www.imdb.com/title/tt0111257/
Tøsebarnet vil muligvis sige at det bare er en actionfilm. Men hov, tøv en kende: det er da samtidig en hed romance mellem Jack og Annie (Keanu Reeves og Sandra Bullock), som gør alt hvad de kan for at standse den satans bus! Og SPOILER: ja, de ender med at standse bussen, samt et tog og får hinanden til sidst. Suk, det kan man da kalde kærlighed!
9. Annie Hall (1977) http://www.imdb.com/title/tt0075686/
En film som fremhæver den usikre svækling af en såkaldt mand (Wood Allens karakter, Alex) der ender sammen med den superseje Annie (Diane Keaton). En film som muligvis ikke ender som alle andre sukkersøde Hollywood-komedier, men hurra for det.
8. Livsfarlig Løgn (1994) http://www.imdb.com/title/tt0111503/
Arnold er definition af den kitch’ede actionfilm. Sjove, fjollede one-liners serveret med tyk østristisk dialekt og en røvfuld bunke actionscener! Men denne lille perle af en actionkomedie får samtidig en god portion mand og kone-kærlighed oveni hele svineriet. Det slår gnister mellem Schwarzenegger og Jamie Lee Curtis!
7. Lost In Translation (2003) http://www.imdb.com/title/tt0335266/
Gammel gris møder ung pige. Nej, det er ikke Vladimir Nabokovs “Lolita” i nye klæder. Og nej, det er selvfølgelig ikke så simpelt i Sophia Coppolas nyklassiker, der emmer af melankoli i filmen om et usædvanligt forhold mellem to forskellige mennesker forskellige steder i livet. Det er bestemt ikke Hollywood-romance som vi kender det, men hallelujah for det.
6. Shaun of the Dead (2004) http://www.imdb.com/title/tt0365748/
I bund og grund handler den om en doven skid ved navn Shaun som gør sit for at vinde sin eks, Liz, tilbage. Så skal du måske ikke nævne højt overfor pigen du skal se filmen med, at temaet i filmen er zombietema. For hele verden er ved at udvikle sig til smittede levende-døde. Men det er fantastisk underholdende og hvis hun ikke griner en eneste gang under filmen, kan du overveje om det er den rigtige pige for dig 🙂
5. Vild Med Mary (1998) http://www.imdb.com/title/tt0129387/
At klunkerne sidder fast i lynlåsen på promnight lyder umiddelbart ikke som den mest romantiske film du har set længe. Men det er faktisk en super sød film om fyren Ted (Ben Stiller) som flader pladask for Mary (Cameron Diaz). Ligesom alle de andre fyre. Og så har filmen bare nogle scener som man stadig snakker om idag. F.eks. scenen hvor Ted ufrivilligt får afprøvet en slags ny “hårvoks” i håret. Altså i hendes.
4. Forgetting Sarah Marshall (2008) http://www.imdb.com/title/tt0800039/
Skvattet Peter (Jason Segel) bliver droppet af kæresten ( Kristen Bell) splitterravende Hans Jørgen (ja, det betyder nøgen). Det er ynkeligt. Det er så sjovt, så det er helt forfærdeligt. Ligesom utallige andre scener i filmen. Men filmen har også et stort hjerte som banker for historien og dets karakterer og man føler med dem hele vejen. Ømhed går hånd i hånd med humoren.
3. Fagre Voksne Verden (1967) http://www.imdb.com/title/tt0061722/
Studenten Benjamin (Dustin Hoffman) bliver forført af den middelaldrende Mrs. Robinson (Anne Bancroft) og det hele bliver sat på spidsen da Benjamin forelsker sig i hendes datter. Fuldstændig genial komedie som uden tøven er én af de største amerikanske klassikere filmverdenen er blevet beriget med. Den ungdommelige tvivl og at kunne træde ind i de voksnes rækker er sjældent blevet skildret bedre. En klassiker. Og som prikken over i’et: et guddommeligt soundtrack af Simon og Garfunkel.
2. True Romance (1993) http://www.imdb.com/title/tt0108399/
Alt ender næsten katastrofalt, lidt ligesom Bonnie & Clyde, når vores hovedpersoner Clarence og Alabama (Christian Slater og Patricia Arquette) skal så frygteligt meget igennem med en kuffert fuld af kokain. Pludselig er både gangstere og politi efter dem. Et fantastisk cast, et uforglemmeligt manus af Quentin Tarantino og en sød historie om vores to lovebirds, gør denne nyklassiker af Tony Scott en sikker vinder på alle (kærligheds)fronter.
- (500) Days Of Summer (2009) http://www.imdb.com/title/tt1022603/
Scenen hvor vores hovedperson Tom (Joseph Gordon-Lewitt) efter en nat med Summer (Zooey Deschanel) danser forelsket rundt i gaderne til tonerne af Hall & Oates’ You Make My Dreams som var det en herlig blanding af en musikvideo og en musical på Broadway. Fuldstædig genialt og én af mine yndlingscener på film NOGENSINDE. Det bliver dog nævnt i starten af filmen at det ikke er en kærlighedsfilm. Men i stedet får vi serveret en dreng-møder-pige-fortælling fri for genrebegrænsninger. Og hvem har sagt at en romantisk film behøver at ende lykkeligt? For hvad er egentlig en lykkelig slutning?
https://www.youtube.com/watch?v=8tJoIaXZ0rw
Boblere:
- 10 Things I Hate About You
- Stort set alle Jude Apatows film
- Crazy, Stupid Love
- Silver Linings Playbook
- Bonnie & Clyde
- The Getaway
- Casino Royale