Zootropolis 2

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel:

Instruktør:

År: 2025

Genre: Animation

Biografpremiere: d. 27. november 2025

Set I Vue, Aarhus
Set I Vue, Aarhus

Zootropolis 2 – et hæsblæsende, hjertevarmt og overraskende voksent eventyr

Der er noget magisk ved at vende tilbage til Zootropolis-universet, og da jeg så Zootropolis 2 i biografen med min 11-årige datter, blev jeg hurtigt mindet om, hvor stærk filmserien egentlig er. Hun syntes endda, at 2’eren er bedre end den første – det er jeg ikke helt enig i, men jeg kan ikke benægte, at efterfølgeren er både vellykket, sprudlende og fuld af charme. Det hele går måske en smule stærkt, men den energi er samtidig en del af dens identitet.

En historie med både hjerte, tempo og overraskende tyngde

Hvor Zootropolis var en nærmest Chinatown-inspireret familiedetektivhistorie om systemisk uretfærdighed, frygt og racisme – og efter min mening Disneys bedste produktion i det sidste årti – går 2’eren i en mere eventyrlig retning. Den udvider ikke bare universet geografisk, men giver også vores hovedkarakterer nye udfordringer, der både er større og mere følelsesmæssigt involverende.

Historien er fyldt med twists, tempo og solidt karakterarbejde. Den er fortalt med en lethed, der gør den tilgængelig for børn, men der ligger nok lag og referencer gemt til, at de voksne også har noget at tygge på.

Karaktererne: Et stærkt makkerpar – og et galleri der vokser

Judy Hopps og Nick Wilde er stadig det absolutte hjerte i serien. Deres forskelligheder – hendes ukuelige optimisme og hans spidse, lidt kyniske humor – spiller fortrinligt sammen. Judy er stadig idealisten, der tror på systemet, mens Nick er den gadevante realist, der ser nuancerne. Deres dynamik er både morsom, rørende og fuld af små detaljer, der gør dem til et af Disneys mest vellykkede makkerpar.

2’eren introducerer nye karakterer, der tilfører slagkraft og humor, men uden at stjæle spotlightet. Der er en fin balance mellem at give Judy og Nick plads til at udvikle sig og samtidig lade nye figurer udfordre dem og skubbe dem ud i situationer, hvor de både tester egne værdier og deres samarbejde

Selv birollerne er igen stærkt animerede personligheder, hvor hver lille bevægelse, sætning og udbrud får karaktererne til at føles levende.

Voksenreferencerne: Disney i topform

En af de ting, Zootropolis-filmene gør fremragende, er at henvende sig til både børn og voksne uden at gå på kompromis. 2’eren fortsætter og forfiner denne tradition. Der er små nik til klassiske filmperler, som kun de voksne for alvor vil fange – og det er ikke bare overfladiske jokes, men gennemførte visuelle eller tonale hyldester.

Silence of the Lambs – en scene, hvor stemning, glasset mellem parterne og den intense mimik går direkte tilbage til Hannibal Lecters ikoniske fremtoning.

The Godfather – et par mafialignende interaktioner, komplet med tonefald, skygger og små power-jokes, som er skræddersyet til de voksne i salen.

The Shining – et øjeblik, hvor referencen sidder så præcist, at det nærmest føles som en kærlig parodi. Den lander perfekt, uden at være for uhyggelig for børn.

Det er den slags detaljer, der gør filmen rigere. Disney ved præcis, hvordan man prikker til voksne nostalgi-nørder uden at tabe børnene undervejs.

Universet lever – og det gør humoren også

Zootropolis er stadig et af de mest levende, kreative universer Disney har skabt. 2’eren udvider verden med nye miljøer, nye dyregrupper og masser af visuelle detaljer, der gør det til en fornøjelse bare at være der. Der er næsten for meget at kigge på – på den bedste måde.

Humoren rammer endnu engang bredt. De danske oversættelser fungerer overraskende godt, og der er flere steder, hvor både børn og voksne griner, men af forskellige ting. Den balance er svær, men filmen gør det let.

Konklusion

Zootropolis 2 er måske ikke helt på niveau med den første – som jeg stadig mener er en af de mest vellykkede Disney-film i nyere tid – men det er samtidig en energisk, charmerende, velskrevet og ekstremt underholdende fortsættelse. Den er hurtigere, vildere og mere sprudlende, men uden at miste den varme og det karakterfokus, der gjorde etteren så stærk.

Og når man ser den sammen med sit barn, og kan høre grinene, gispene og begejstringen ved siden af sig, så bliver oplevelsen kun endnu bedre.

Zootropolis 2 får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Caught Stealing (4k UHD)

Med Austin Butler i hovedrollen – og en perlerække af vanvittige bifigurer – udvikler filmen sig fra kaotisk underholdning til en fortælling, man faktisk ender med at tage til sig.
René anmelder endnu en 4k ultra blu-ray film

Moviemaniac Podcast – Episode 3: Den om vores yndlings-instruktører (del 1)

Hvem er dine yndlingsinstruktører?
Netop dette spørgsmål bliver vendt og drejet i denne podcast, hvor der bliver talt om relevans i filmbranchen, om at vokse op som barn/ung, og blive præget i en helt særlig retning med film, og så selvfølgelig alle dem de måtte vrage til fordel for nogle andre.
Rigtig god lyttelyst!

Årets Film 2025 (Nicolais Top 10)

Før jeg starter min rangering af filmhøjdepunkter fra biografåret-2025, må jeg lige få skrevet dette. Jeg har i 2025, set 93 nye film i biografen,

Årets Film 2025 (Renés Top 10)

Filmåret 2025 blev et år, hvor de nordiske film tog føringen. Fortællinger om familie, ansvar og menneskelig skrøbelighed ramte mig hårdere end de største Hollywood-produktioner.
Her får i min (René Buchtrups) personlige top 10 – og årets film efterlod mig helt forpustet, som havde jeg løbet et maraton.

@Disney+

Home Alone

I anledning af filmens 35 års jubilæum, har Nicolai denne gang genset Home Alone og beskriver her, hvorfor det er en af alletiders bedste julefilm

The Holdovers

The Holdovers med Paul Giamatti i hovedrollen er en lun og varm film i den kolde tid og René Buchtrup tænker vi her har med en kommende juleklassiker at gøre.

The Love That Remains

Nicolai har denne gang anmeldt en islandsk film om en familie på 5 (og med en hund), som er sammen og holder sammen, selvom det kan være svært til tider.
Dette er der kommet en meget smuk og underholdende film ud af, som i den grad bør ses i biografen.