Instruktør: Jean-Marc Vallée
År: 2014
Genre: drama
Kan streames på: Disney+
Når livet enten slår hårdt eller har slået hårdt (her ment psykisk og på sin vis også fysisk), så kan man enten bekæmpe dette eller prøve at komme videre fra det.
Filmen Wild, handler lidt om sidstnævnte ting, da den omhandler forfatteren Cheryl Strayed, som i cirka midt/slut-20’erne, beslutter sig for at vandre på Pacific Crest Trail, som er en vandretur på 4.300 kilometer og som strækker sig fra Mexico til Canada, langs USA’s vestkyst (hvor Cheryl Stayed så vil vandre 1.800 kilometer af turen)
I starten af filmen, gøres der ikke helt klart, hvorfor Cheryl Strayed vil vandre denne tur, andet end at hun virker klar til at udføre det. Men i løbet af filmen, finder man ud af, at Cheryl Stayed, har haft et hårdt liv, med både voldelig far, en lidt speciel mor (der studerede, samtidig med Cheryl), et ikke særlig godt ægteskab og dertil stofmisbrug og andre problemer.
Dermed er der en dybere grund for Cheryl, at vandre på Pacific Crest Trail og spørgsmålet er jo så om hun fysisk og mentalt kan klare turen?
Wild er instrueret af Jean-Marc Vallée og med manuskript af Nick Hornby (som så er baseret på en selvbiografi af Cheryl Strayed).
Faktisk allerede fra første scene i filmen (hvor Cheryl ”et godt stykke inde i vandreturen”, har fået en hudafskrabning, mister en sko og dernæst råber ”fuck you bitch”), er stemningen, tonen og filmens hovedkarakter, slået ret meget fast.
Der er overordnet ikke tale om nogen varmhjertelig film eller nogen opmuntrende fortælling, da Wild har meget lidelse og modgang og selv de muntre eller smilende scener der er (såsom scener hvor Cheryl møder flinke og hjælpsomme personer på sin tur eller mindes en muntre stund med sin mor), har enten en bagside af melankoli eller noget trist eller også kommer der kort tid efter, en påmindelse om den smerte som Cheryl går rundt med.
Det skal lige siges at skønt at Wild er ganske lineært fortalt, så klippes der dog hele vejen igennem filmen, tilbage til dét som Cheryl måtte have oplevet før hun tog på den meget lange vandringstur.
Ikke at dette gør Wild til en forvirrende film, men det er dog potentielt noget som man lige skal vænne sig til.
Det kan også nævnes at i forhold til Cheryl Strayed-karakteren, så ved jeg ikke helt hvor meget Jean-Marc Valleé, gør os klogere på hende som karakter, da hun er ret fragmenteret som karakter og da der ikke gives klare forklaringer på, hvorfor hun pludselig begyndte at tage stoffer eller gik rundt og havde sex med en masse mænd, med mindre det bare er en masse indre dæmoner som blev slubbet løs eller en dyb depression?
Man er dog aldrig i tvivl om at det er en kvinde der lider.
Både på grund af hendes ansigtsudtryk, det at hun vandrer rundt med en nærmest gigantisk rygsæk og grundlæggende fordi der er noget hvileløst, rastløst og ret intenst over Cheryl Strayed.
Dette portrætteres i øvrigt ret så perfekt af Reese Witherspoon, der meget velfortjent blev Oscar-nomineret for denne præstation.
Reese Witherspoon var selv med til at producere Wild og det gøres skam ganske klart at der er tale om et passionsprojekt her, i forhold til selve indlevelsen i rollen som Cheryl Strayed og her menes både psykisk og ligeledes fysisk, hvor Reese Witherspoon skam ikke er bange for at meget mørke steder hen i sin sjæl, for at portrættere en kvindes kamp for både fysisk og psykisk overlevelse.
Af andre præstationer, er Laura Dern også værd at fremhæve for sin (ligeledes) Oscar-nominerede præstation som Cheryl Strayeds mor, Bobbi.
Grunden til dette, er meget fordi at den hjertevarme som Wild måtte have, kommet meget ud af Laura Derns præstation.
Dette synes jeg virkelig, fordi, Laura Dern meget perfekt portrættere en kvinde, der også har oplevet (og oplever) modgang, men som vælger at se positivt på det og ikke lade sig slå ned af det, lidt i modsætning til datteren, Cheryl Strayed.
Udover dette, så er filmen, filmet de samme steder hvor Pacific Crest Trail-vandringen foregår (det siger nok lidt sig selv) og Yves Bélanger får virkelig meget godt ud af dette, vis sin kameraføring, fordi, ved hjælp af dette gives der en lille fornemmelse af hvor hård turen måtte være og ligeledes hvor smuk naturen er.
Lyddesignet, som hele 31 personer har været med til at skabe, er også virkelig flot og på mange punkter ret interessant. Både fordi lyddesignet skam også er med til at give en ganske god fornemmelse af hvor hård turen måtte være, men også fordi at i løbet af filmen, så vandre Cheryl Strayed sommetider rundt og citere ord fra Simon & Garfunkels fortolkning af El Condor Pasa og fra tid til anden, så trænger sangens toner igennem lyddesignet.
Det sker også for lidt andre sange, men primært El Condor Pasa, som jeg i hvert fald synes var ret fint udført.
Men… Er Wild en perfekt film om fysisk og psykisk overlevelse på en lang vandretur og ligeledes en perfekt film om at kommer af med ens indre dæmoner og dybe sorg?
Svaret til begge, er desværre nej.
Dette skyldes både, det faktum at jeg ikke følte at jeg lærte Cheryl Strayed nær så godt som jeg troede at skulle og fordi jeg ligeså synes at slutningen kunne have været udført en kende bedre.
Men Jean-Marc Vallée, har skabt formået at skabe en både gribende, hjerteskærende og ret så interessant film ud af Cheryl Strayeds barske vandretur, som skønt lidt mangler, dog er mere end anbefalingsværdig at tjekke ud.
