West Side Story

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Steven Spielberg
År: 2021
Genre: Musical
Kan købes på blu-ray

Når det kommer til filminstruktører der har underholdt verdenen gennem filmmediet og som har skabt en smuk balance mellem det seriøse og dybtfølte og det rene eventyr, jamen så findes der vel ikke noget større navn end Steven Spielberg.

Jurassic Park, Indiana Jones, E.T, Dødens Gab, Schindler’s List og jeg kunne blive ved.

Noget som også er værd at nævne om Steven Spielberg, er at han igennem størstedelen af filmkarrieren, har besiddet et stort ønske om at lave en film-musical.

Dette har man såmænd allerede kunne se i Indiana Jones & The Temple of Doom, hvor første scene decideret er en musical-scene, med masser af farver og energi.

i 2021, så lykkedes det endelig Steven Spielberg at få udsendt en fuldblods musical og valget af musicalblev ingen ringere end Arthur Laurents legendariske genfortolkning af Romeo og Julie, som jo så er West Side Story.

West Side Story er allerede før blevet filmatiseret i 1961, hvor den sågar vandt 10 Oscars og efterfølgende er blevet til en enorm filmklassiker. Den er i øvrigt også min absolutte yndlings filmmusical.

Dermed så lå der vel nok et forholdsvis stort pres på Steven Spielbergs skuldre, da han satte sig for at lave denne store filmklassiker og helst ikke skulle ende med en komplet kopi af 1961-versionen.

Heldigvis er Steven Spielberg, for god en instruktør til at kunne lave en ”scene-for-scene-kopi” og dermed ender West Side Story-versionen fra 2021, med at være Steven Spielbergs helt egen. I hvert fald langt hen ad vejen…

For dem som aldrig har været vidne til enten 1961-versionen eller en teateropsætning, så er West Side Storys historie i sin kerne, en historie om rivalisering mellem 2 drengebander ”The Jets” & ”The Sharks”, hvor The Jets, er fra New-York og The Sharks er immigreret fra Puerto Rico.

Lederen af The Jets hedder Tony og skæbnen vil at Tony pludseligt falder pladask for Maria, hvis bror er lederen af The Sharks.

Dernæst er der også en masse om hvor svært det kan være at immigrere og finde sig til rette i et nyt land, men ellers er dette historien i sin kerne.

Af ændringer, kan det siges at nogen af sangene er blev omrokeret og en ny karakter er tilføjet, men her vil jeg dog fokuser på den stilmæssige ændring.

Fordi, hvor 1961-versionen var en kende teatralsk i dens filmiske stil, så er dette dog primært ikke stilen i 2021-versionen.

Allerede i åbningsscenen hvor de 2 rivaliserende bander præsenteres, så kan man på alle måder mærke pulsen på Manhattan, med forbipasserende biler og 2 bander som skiftevis danser og jager hinanden på voldsom vis. Samtidig kan man også sige at filmen også er en kende mere voldsom til tider, når det kommer til selve bandeopgøret i midten af filmen.

Derudover har Steven Spielberg også gjort sit for at gå mere realistisk til værks, via brug af sydamerikanske skuespillere og forholdsvis meget brug af det spanske sprog (til en sådan grad, så karaktererne minder hinanden om at tale engelsk, for at vise at de er immigreret).

Alt dette fungerer fremragende, samtidig med at Steven Spielberg, virkelig får hver eneste sang-scene, til at stråle som et enormt festfyrværkeri!

Dermed skal der også lyse stort ros for kameraarbejdet af Janusz Kaminski og lyddesignet af bl.a. Shawn Murphy, Gary Rydstrom & Andy Nelson, fordi de virkelig er med til både at ramme den rå stil som er blandt gadebanderne og den farvestrålende stil, der kommer via sangene.

Samtidig med, at dette også overordnet er med til at gør 2021-versionen af West Side Story, til en vanvittig smuk film.

Musikken i filmen er stort-set ligesom 1961-versionen, til en sådan grad så underlægningsmusikken også lyder ganske ens. Dette er dog ingen kritik, da filmens musik jo er så fantastisk, så der ikke eksistere grunde, til at ændre i det.

Noget som dog er ændret, er naturligvis skuespillerne om synger sangene og når det kommer til dem, så er de overordnet alle fremragende.

Skal man dog rette fokus mod nogle særlige præstationer, så gør Ansel Elgot det virkelig godt som Tony, da han lige netop besidder den rette karisma og følsomhed, som karakteren fortjener, samtidig med at han også er virkelig god til at spille forelsket og skam også har en god sangstemme, hvilket også kan siges om de andre.

Som Maria, er den debuterende Rachel Zegler, særdeles yndefuld, charmerende og overordnet en person, hvor man hurtigt kan forstå hvorfor Tony lynhurtigt bliver forelsket i hende.

En som også skal fremhæves, er Mike Faist der spiller Riff (Tonys bedste ven), fordi han portrætterer dette bandemedlem, med en virkelig stor og naturlig intensitet, som afgjort gør ham til det mest interessante medlem (udover Tony) i The Jets.

Rita Moreno (som også var med i 1961-versionen) skal også fremhæves for en umiddelbart ny karakter, ved navn Valentina, som holder hånden over Tony og prøver på at holde ham væk fra kriminalitet. Rita Moreno er ikke vildt meget med, men hendes tilstedeværelse og store hjertevarme og uro for Tony mærkes stærkt og smukt i hjertet.

Men, er 2021-versionen af West Side Story, så bedre end 1961-versionen?

Ikke nødvendigvis.

Skuespillet er virkelig fremragende, filmens visuelle stil er magnifique og historien fortælles overordnet virkelig godt og som den skal. Men jeg er dog stærkt i tvivl om West Side Story fortælles eller spilles bedre end den i forvejen gjorde i 1961-versionen?

Men uanset hvad, så har Steven Spielberg lavet en særdeles værdig opdatering af West Side Story, som samtidig er blandt nyere tids bedste film-musicals!

  • Som ekstra-materiale, følger en halvandtimes gennemgang af arbejdet med West Side Story, og en mulighed for at høre hver sang, uden at skulle se/gense filmen.

West Side Story får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!