Weapons

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Weapons.
Instruktør: Zach Creeger
År: 2025
Genre: Gyser.
Biografpremiere: 07/08

Der er en grund for mange ting i denne verden. Nogen gange gode, nogen gange dårlige og visse gange, onde og grusomme grunde.

Det jeg lige har prøvet på, er at give en form for forklaring på hvad Zach Creegers nye gyserfilm, Weapons, både går ud på og handler om.

Jeg vil nu forsøge at forklare lidt yderligere om, hvad denne film går ud på.

Pludselig en nat, klokken 2:17, begynder 17 børn at flygte fra deres hjem og forældre. Hvorfor de flygter og hvor de flygter hen, vil jeg ikke skrive.

Men den eneste dreng, fra klassen med de 17 børn der flygter, som ikke lige pludselig sætter i løb midt om natten, hedder Alex og lærerinden for klassen med børnene der flygter, hedder Justine.

Det som Weapons så efterfølgende gør, er at skifte perspektiver hos 6 personer og så oplever man så, hvordan de oplever denne hændelse og hvad der sker for/med disse 6 personer.

Dette er umiddelbart, den mest basale måde, jeg kan beskrive, Weapons på, uden at spoile alt for meget.

Det jeg dog kan skrive og som jeg virkelig synes at Zach Creeger, brillere med (han har både instrueret og skrevet manuskriptet til filmen), det er selve opbygningen i filmen.

Fordi, lige fra start af, er man skam ingenlunde i tvivl om at man skal til og se en gyserfilm. Men, der gives god tid til at komme ind på livet hos de 6 karakterer, man følger i filmen. Man kan naturligvis skrive at nogle af dem, får mere tid end andre (navnlig, Justine, får meget tid), men alligevel synes jeg godt man kan argumentere for at, Weapons er en ensemblefilm.

Her menes en film, der ikke 100 % har en konkret hovedperson, men hvor man i stedet følger forskellige karaktere, som dog alle er forbundet gennem filmens historie.

Dette fungerer bestemt også fremragende, fordi hver af karaktererene tilføjer nye lag og detaljer til historien og hjælper ligeså også hver især, til at give en form for forklaring på, hvad det hele går ud på.

Rent stemningsmæssigt, så vil jeg skrive at filmen bliver grummere og grummere, desto mere man får at vide om, hvad der forgår. Dette fungerer bestemt også godt og giver rigtig god mening, eftersom det jo er en gyser.

Jeg vil også skrive at til trods for at der er tale om en meget alvorlig film, så er der også plads til humor, hist og her, i løbet af filmen.

Denne humor kommer så i form af, visse scener bare er så vanvittige, at man så bare må tænke, hvad dælen foregår der (hvilke nogle karakterer i filmen, også gør).

Jeg vil faktisk også skrive, at til forskel fra mange gyserfilm, så foregår en god del af filmen, faktisk i dagslys. Der er skam også scener der foregår i mørket, men dog rimelig mange scener der foregår i dagstimerne.

Dette fungere også virkelig godt, fordi i-og-med, at filmens historie er så grum som den er, så forbliver filmen grum, uanset hvilket form for lys filmen foregår i.

Jeg vil også skrive, at filmens skuespil er virkelig fremragende.

Nu vil jeg ikke afsløre, hvem af de 6 karakterer, man følger er, da jeg vil se dette som en spoiler.

Men, jeg kan dog skrive at Julia Garner, gør det virkelig fremragende som Justine. Her ment, at hun virkelig godt formår, at portrættere en kvinde, der fra den ene dag til den anden, bliver beskyldt for noget hun ingen kontrol har over, men som hun så prøver at få kontrol over.

Jeg vil også skrive, at Cary Christopher yder en virkelig fremragende præsentation som Alex, som ofte er ret hjerteskærende at være vidne til, uden at jeg vil forklarer yderligere her.

Og helt oveordnet, så synes jeg at Weapons, var båret af rigtig godt skuespil.

På det film-tekniske plan, så fungere denne film også til fulde.

Kameraføring af Larkin Seiple, er virkelig stemningsfuld og jeg vil også skrive at klipningen af Joe Murphy, er virkelig effektiv, fordi selvom filmen ganske vist varer 2 timer, så følte det ikke altid sådan, hvilket bestemt er takket være klipningen som skabte en god energisk rytme.

Jeg vil også skrive at rent lydmæssigt, så synes jeg at Weapons, udmærker sig ved ikke at have alt for mange jump-scares. Her menes scener som umiddelbart starter stille, men så kommer der pludselig en meget høj lyd, som så skaber en form for chok. Dette er der ganske vist lidt af, men ikke alt for mange. Dette er kun godt, fordi dette er noget der meget nemt kan misbruges i gyserfilm, som billige kneb til at skabe gys.

Og så vil jeg også skrive at filmen gør ret godt brug af George Harrisons sang, Beware of Darkness, som bestemt også er en meget stemningsfuld sang i sig selv.

Nu har jeg umiddelbart rost Weapons rigtig meget og er der egentlig noget at kritisere?

Ikke vildt meget.

Den er virkelig underholdende, intens og virkelig grum. Jeg var ligeså grebet, fra start til slut og kedede mig aldrig på noget tidspunkt.

Men jeg vil dog skrive, at der er én ting i filmen, som jeg ikke vil skrive noget om, men hvor jeg lidt savnede et ”hvorfor” eller rettere en grund.

Ganske vist, behøver film ikke at forklare, egentlig noget som helst, da der er nogle film, hvor der bevidst gives plads til at man selv kan danne sit grundlag for hvad der sker og er sket. Salige David Lynch, var en mester, når det kommer til denne slags film.

Jeg skal ikke kunne skrive, om Zach Creeger, har lavet sådan en film med Weapons, men alligevel kunne jeg godt have brugt en lille bitte smule hjælp til en af filmens mysterier.

Men til trods for dette, så er Weapons dog en virkelig fremragende gyserfilm, der i den grad er en biograftur værdig!

Weapons får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set