Vores Mand I Amerika

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Vores Mand I Amerika. Instruktør: Christina Rosendahl. År: 2020. Genre: Drama/Krig. Kan streames på Blockbuster.

Lad mig slå én ting fast fra start af denne anmeldelse: jeg er ikke den store sucker for baseret-på-virkelige-hændelser-film.

Film, som store bogstaver fra start, markerer over for sit publikum, at følgende altså er sket i virkeligheden.

Nu skal det endelig ikke mistorståes. Jeg synes der findes virkelige mange fantastiske og livsbekræftende fortællinger som er baseret på virkelige hændelser. Film, som føles vigtige og som inspirerer. Christina Rosendahls tredje spillefilm, er dog “kun” inspireret af virkelige hændelser.

Men inspireret af virkelige hændelser eller ej, så er det allervigtigste spørgsmål i denne sammenhæng stadigvæk: er Vores Mand I Amerika så en god og vellykket film?

Ja. Det er den.

Det er lykkedes Christina Rosendahl at skabe en film, som viser en ny og interessant vinkel på krig, og hvordan man kan udkæmpe den, uden at kuglerne flyver om ørene på én.

Vi følger den danske ambassadør i Amerika under 2. verdenskrig, som tager afstand fra hans hjemlands beslutning om at bukke under for tyskerne. En afdæmpet og rolig mand, som blev født og voksede op i Tyskland, og senere flyttede med sin familie til København, inden han blev ambassadør. Han trodsede sin egen regering og kæmpede en nærmest usynlig krig, hvor han ikke vidste hvem der var venner og fjender.

Filmen har med en guddommelig og til tider, romantiserende fotografering, let ved at overbevise sit publikum om at man er tilbage i 1940’erne. Dialogen bliver til tider en smule teatralsk, men heldigvis er historien om danskeren i det store Amerika medrivende fra første scene.

Skuespillet er overbevisende over hele linen. Dette gælder både Zoë Tapper, som konens smukke og fascinerende søster, Zilla, Kauffmanns entusiastiske jurist, Povl Bang-Jensen, som Mikkel Bo Følsgaard spiller og ikke mindst Henry Goodman, der med ro og ydmyghed spiller Præsident Roosevelt.

Ulrich Thomsen, der spiller ambassadøren, Henrik Kauffmann, spiller med evig ro og coolness, som kun han kan. Han er én af de få i dansk film, som blot behøver at hæve et øjenbryn, for at kunne nuancere det minimalistiske ansigt, så man ikke er i tvivl om at facaden er lige ved at krakelere.

Dog er det Denise Gough, der er lige ved at stjæle al opmærksomheden, i rollen som Kauffmanns udfordrede hustru. Hendes jalousi over ægtemandens affære med hendes søster, er ved at drive hende til vanvid og skuespillet er yderst overbevisende.

Kauffmann-ægteparrets kamp for at redde deres ægteskab, er endnu et bevis på en spændende historie, som med greb om “virkelige hændelser”, kunne være endt galt i den forkerte instruktørs hænder. Vi kunne have haft en Hvidsten Gruppen 2, hvor alt skulle gøres til melodrama, sovset ind i patos og violin. Men Rosendahl har styr på virkemidlerne og ved hvor hun vil have filmen hen. Et nuanceret billede af en svær tid, hvor mennesker hverken var gode eller onde, men blot mennesker, som gjorde hvad de kunne for at overleve en svær tid.

Man siger at i krig gælder alle kneb, og det interessante ved filmen er nemlig ikke blot hvordan den rebelske ambassadør redder sig selv (og fædrelandet) med aftaler med Amerika om militærbaser på Grønland. Det handler også om hvilke konsekvenser dette medfører.

Som Kauffmanns snu hustru minder ham om, så handler diplomati jo om “50 procent information og 50 procent hasardspil”. Kort sagt, så må Kauffmann redde dagen ved at satse og bruge den viden han besidder.

Vores Mand I Amerika er en vellykket modstandsfilm, om en mand som gik imod sin egen regering, som både blev kaldt landsforræder, men også endte som en slags helteskikkelse, selvom det kostede ham dyrt i sidste ende. Rosendahl og Thomsen går forrest i en anderledes og medrivende krigsfortælling om en kompleks skikkelse, der har skrevet sig ind i historiebøgerne for altid.

Vores Mand I Amerika får 4/6: 🔨🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: