Instruktør: Emmanuel Mouret
År: 2024
Genre: Drama.
Biografpremiere: 03/07
Kærlighed (her ment den romantiske slags), kan være svært at være i og svært at håndtere.
Dette kan måske lyde som logik for burhøns, men jeg føler dog at dette er noget af det som, Emmanuel Mourets film, Trois Amies(Tre veninder), går ud på.
Hvad den yderligere går ud på, kan jeg forklare på denne måde.
Som titlen antyder, så er Alice, Joan og Rebecca, 3 veninder, som til-og-med, alle er undervisere på samme skole.
Joan er sammen med Victor, som hun også har en datter med, men kærligheden mellem dem er falmet, fra Joans side af. Joansveninde, Alice, siger dog at kærlighed er noget der kommer og går og at man sagtens kan være sammen, selvom der ikke er nogen gnist. Victor, er i øvrigt engelsk-underviser, på selvsamme skole, som de 3 veninder arbejder på.
Til sidst kan, Joan dog ikke holde det ud og ender med at forlade, Victor, hvilket ender med at få tragiske konsekvenser.
I mellemtiden, så drømmer Alice sig frem til et telefonnummer på kunstmaleren, Stéphane Leori og Alice er samtidig gift med Eric, som hun heller ikke har særlig store følelser for. Samtidig har Rebecca en affære med Alices mand, og Joan forsøger at give kærligheden en ny chance, via Thomas, som både bliver den nye engelsk-underviser, er forfatter og har en datter på Joans datters alder.
Der er lidt i grove træk, hvad filmen handler om, som også kan betegnes som komplicerede kærlighedsforhold.
Udover at instruerer, har Emmanuel Mouret også skrevet filmens manuskript, sammen med Carmen Leroi.
Og hvis det ikke allerede er slået fast, så er der tale om en fransk film, som i øvrigt foregår i Lyon.
For nu, at begynde på denne anmeldelse for alvor, så står denne film noteret flere steder som værende en komedie.
Ganske vist også et drama, men dog også en komedie.
Dette har jeg meget svært ved at se, fordi jeg grinte ikke på noget som helst tidspunkt.
For mig, er dette mere, et meget alvorligt drama, som også var (eller forsøgte på at være) romantisk.
Men, er det i så fald, et vedkommende drama?
Det er først og fremmes et meget modent drama, i forhold til at de 3 kvinder man følger, virker til at være rimelig klar over, hvad de søger i et kærlighedsliv.
Det er også et drama som tager sig tid, i forhold til bl.a. at vise, hvordan Joan havde det med Victor og hvordan hun har det med Thomas.
Thomas, siger faktisk på et tidspunkt i filmen, at han har skrevet en bog der enten hedder eller har noget at gøre med, smuk kompleksitet.
Det virker tydeligt til, at Emmanuel Mouret, prøver at vise smuk kompleksitet, men i så fald, blev jeg desværre ikke ramt af det.
Ja, for at skrive det helt ærligt, så synes jeg til tider, at filmen var en kende kedelig.
Jeg havde skam lyst til at føle noget for Joan (som er hende, man primært følger i filmen), men det var ikke fordi hun gennemgår nogen særlig stor karakterudvikling i løbet af filmen. Om dette kan skyldes noget i forhold til den sorgbearbejdelse, som Joangennemgår, skal jeg ikke kunne konkludere, men jeg ville gerne have følt mere.
Det samme gælder Alice og Rebecca, men her følte jeg også til tider en grad af tomgang, i forhold til de 2 kvinders søgen efter den lidenskabelige kærlighed.
Navnlig vil jeg skrive, at når der på et tidspunkt kom noget magisk realisme ind i filmen, så blev jeg faktisk lidt irriteret, fordi jeg følte at dette gjorde at nogle af filmens pointer, blev smurt lidt for tykt på.
Og jeg vil også skrive at i filmens 3. akt, hvor en karakter ved navn, Martin, bliver introduceret, så bliver jeg også en kende irriteret, da jeg synes at han ødelægger lidt af filmens historie.
Men, er der slet ikke noget godt at rose her?
Jo…
India Hair (som spiller rollen som Joan), Sara Forestier (som spiller rollen som Rebecca) og Camille Cottin (som spiller rollen som Alice), har hver især, godt spillende øjeblikke i løbet af filmen.
Dernæst, virker der bestemt også til at være gode intentioner bag filmens historie og instruktion, om at fortælle noget reelt og rørende om den svære kærlighed.
Jeg vil også skrive at de 2 der spiller henholdsvis Joans og Thomas’ datter, dem synes jeg spiller virkelig godt og dybt naturligt.
Jeg ville bare sådan have ønsket, at filmen havde rørt mig mere end tilfældet var, og at jeg ligeledes følte mere for filmens 3 veninder.
Men jeg vil dog samtidig ikke, ikke anbefale den, fordi jeg kan bestemt føler at filmen har et publikum og at der er andre end mig, der vil blive rørt meget af den end mig.
Tre veninder, var bare ikke noget for mig, desværre.
