Tremors

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Tremors 
Instruktør:
Ron Underwood  
Produktionsår:
1990
Genre:
Horror, komedie
Set på:
Blu-ray

Tremors er en film, som jeg har set utallige gange på et slidt VHS-bånd som teenager.

Historien om de to opsynsmænd Valentine (Kevin Bacon) og Earl (Fred Ward), som i et amerikansk ørkenområde, nærmere bestemt den perfekt navngivne by Perfection i Nevada, opdager nogle mildest talt gustne menneskeædende sandorme, har i min verden klassikerstatus. Efter opdagelsen af disse skabninger, bliver det selvsagt en kamp om liv og død for de to herrer, og de resterende af byens få indbyggere. Her skal Michael Gross (endnu et perfekt navn!), som den krigsliderlige Burt Gummer nævnes. Han er et af filmens komiske esser, og så vidt jeg ved, også hovedpersonen i hvad der efterhånden er blevet en længere filmserie (Tremors: Shrieker Island udkom så sent som i 2020).

Tremors er en sjask-charmerende monster-komedie med et farverigt persongalleri. Den er perfekt bygget op, fra det første møde med disse skabninger, – og frem til den store finale. Og så holder effekterne stadigvæk. Monstrene er eksempelvis, her 31 år efter tilblivelsen af filmen, stadig slående troværdige og klamme.

Der er noget b-films-agtigt over Tremors, men dette i ordets mest positive betydning. Filmen balancerer perfekt uhygge med humor, så man undervejs båder gyser over de ondsindede orm, samt klasker sig på låret af grin, når vores helte spyer om sig med den ene one-liner efter den anden.

Det Tremors kan, og har til fælles med flere film fra perioden (og knap så mange i dag), er at den kan bryste sig af et farverigt persongalleri. Man kommer lynhurtigt til at holde af det umage makkerpar Valentine og Earl, som eksempelvis skal igennem en omgang sten-saks-papir, hver gang der skal tages en hastig liv- eller død-beslutning. Men det er ikke kun Valentine og Earl der kører den hjem, nej de andre indbyggere i Perfection husker man også. Blandt andre, er nævnte Burt Gummer, og hans hustru Heather Gummer (spillet af countrysangerinden Reba McEntire) et særdeles farverigt og umage par, med et i øvrigt enormt våbenarsenal. Og Finn Carter er skøn og naturlig som videnskabskvinden Rhonda, som hurtigt viser, at hun er særdeles kompatibel i kampen mod de frådende sandorme.

Hvis man ikke har set Tremors er det bare med at komme i gang. Som man skal sætte flueben ved andre horror/komedie-klassikere, som Gremlins og Ghostbusters, er det altså også særdeles nødvendigt her.                                  

Tremors får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.