Tre kortfilm fra VOID

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Her er kortfilm fra tre forskellige programmer i festivalens regi.
De viser bl.a. det brede spektrum, som VOID’s festivalprogram som helhed står for.
Animationsstilen er også vidt forskellig i disse tre kortfilm.

God fornøjelse!

RenaiDance

Originaltitel: RenaiDance. Instruktør: Zhike Yang, Wenjie Wu, Chen Chang. År: 2020. Genre: Feel good. Land: USA. Varighed: 3:47.

(En del af VOID Caterpillar programmet)

Sød fortælling om en lille pige, og hendes bedstefar.
Bedsteforældre er de der alfaderlige skikkelser, der har en form for heltestatus hos små børn.
Filmen handler om sorg, glæde og minderne om dem der var.
Jeg endte med at se den nogle gange i træk, og kunne bare lade tankerne flyde imens.
En skøn kortfilm.

Animationsstilen er her meget lig den Pixar er kendt for.

RenaiDance får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

CHANGE

Originaltitel: CHANGE. Instruktør: András Gondel. År: 2020. Genre: Underfundig/Surrealistisk. Land: Ungarn Varighed: 2:36.

(En del af Me, Myself and I programmet)

En ung mand køber sig til forandring af en skildpadde.
Den får penge og illusioner om et bedre og meningsfyldt liv, og han får dens skjold og simple levevis.

Vi vil et eller andet sted allesammen gerne lave anderledes end vi gør – vi stræber efter det på “den anden side af hækken”.
Mandens afkald på alt er egentlig en smuk tanke, hvorimod skildpaddens forsøg på forandring er forudsigeligt og typisk…måske ikke for skildpadder.

CHANGE får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Floreana

Originaltitel: Floreana. Instruktør: Louis Morton. År: 2018. Genre: Alternativ. Land: Danmark. Varighed: 4:05.

(En del af Danish Spotlight programmet)

Det er syret og anderledes, men Floreana er en fin lille perle.
Den udfordrer seerens billede af naturens og menneskers sameksistens. Den er mærkelig og spøjs, og den er overordnet set dyster og mørk i budskabet.
….og den er godt tænkt.
Den bør i se.

Floreana får 4/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Alle tre film kan ses på voidfilmfestival.com

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!