Tre Kortfilm fra Sex, Drugs & Social Media Programmet

René Buchtrup

René Buchtrup

Mit næste dyk ned i VOIDs Film Festivals store katalog med animationsfilm, er med tre, ud af de elleve kortfilm, som er under temaet “sex, drugs and social media“.

Som I sikkert allerede har regnet ud, er vi derfor langt væk fra hyggefilm fra Disney, men i stedet i det eksperimenterende hjørne, med tre forskellige filmskabere, som tør bruge mediet til at sætte fokus på nogle forskellige dilemmaer og problemstillinger i samfundet.

Little Miss Fate

Originaltitel: Little Miss Fate. Instruktør: Joder von Rotz. År: 2020. Genre: animation. Land: Schweiz. Varighed: 8:14 min.

Tænk, hvis nogen “deroppe” styrede verden via knapper, så alle ens handlinger var forudbestemt via dette. Sådan er det i den humoristiske og spøjse Little Miss Fate, og hvor vi følger en ung fyr på vej på date, og en ung kvinde, på vej på arbejde. Forestil dig en stil ala Bojack Horseman, hvor menneskelignende dyr lever og agerer sammen, og forestil dig så lige et syretrip i filmens anden halvdel, hvor et alien-agtig monster (af kærlighed!) æder alt og alle. Meget underholdende og satirisk kortfilm, hvor der ikke bliver talt på noget tidspunkt. Men det behøves slet heller ikke og derfor står billederne stærkere!

Little Miss Fate får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Lost In L.A

Originaltitel: Lost In LA. Instruktører: Orió Peñalver & Eric Monteagudo. År: 2019. Genre: animationsfilm. Land: Spanien/Japan. Varighed: 7:38 min.

Vi er langt væk fra Bojack-stilen i Orió Peñalver og Eric Monteagudos film om en ung, asiatisk mand i Los Angeles, som forsøger at slå igennem som skuespiller. En meget reflekterende 7-minutters film, der stiller eksistentielle spørgsmål om forventninger til livet. Blandt andet dem man stiller op via de sociale medier, og sætter sig på en pedelstal et sted i livet, og dernæst de forventninger alle ens nærmest har til én. En lille, melankolsk fortælling om drømmene i livet. I filmen bliver der både snakket japansk og engelsk.

Lost In LA får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Blue Fear

Originaltitel: Filles bleues, peur blanche. Instruktør: Marie Jacotey & Lola Halifa-Legrand. År: 2020. Genre: animationsfilm. Land: Frankrig. Varighed: 9:52

I den cirka ti minutter lange, franske animationsfilm, følger vi det unge par Nils og Flora, som sidder og snakker om alt og intet, i en bil på vej til hendes forældre. Socialrealismen bliver afbrudt efter kort tid af en sang som beskriver de ting man tænker, kontra det man siger. Og kort tid efter ændrer de næsten realistiske farver sig, da parret bliver overfaldet af en pigebande på hesteryg, som bedøver dem, og tager hende med. Men han flygter, og en overraskende sandhed, fra én af overfaldskvinderne, ser dagens lys. Det bliver heftigt og blodigt i kortfilmens sidste akt, som en et spøjst miks mellem Savador Sali (tænk meget underlig kunst) og Tarantino-splatter-vold.

Blue Fear får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨

Seneste

Retribution

Endnu en film med en mand med “A Very Particular Set of Skills”?
Næh, her er han bare kedelig og almindelig bankmand, og Retribution med Liam Neeson bag rettet, er bare ligegyldig og hurtig glemt.

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.