Tre Kortfilm fra Sex, Drugs & Social Media Programmet

René

René

Mit næste dyk ned i VOIDs Film Festivals store katalog med animationsfilm, er med tre, ud af de elleve kortfilm, som er under temaet “sex, drugs and social media“.

Som I sikkert allerede har regnet ud, er vi derfor langt væk fra hyggefilm fra Disney, men i stedet i det eksperimenterende hjørne, med tre forskellige filmskabere, som tør bruge mediet til at sætte fokus på nogle forskellige dilemmaer og problemstillinger i samfundet.

Little Miss Fate

Originaltitel: Little Miss Fate. Instruktør: Joder von Rotz. År: 2020. Genre: animation. Land: Schweiz. Varighed: 8:14 min.

Tænk, hvis nogen “deroppe” styrede verden via knapper, så alle ens handlinger var forudbestemt via dette. Sådan er det i den humoristiske og spøjse Little Miss Fate, og hvor vi følger en ung fyr på vej på date, og en ung kvinde, på vej på arbejde. Forestil dig en stil ala Bojack Horseman, hvor menneskelignende dyr lever og agerer sammen, og forestil dig så lige et syretrip i filmens anden halvdel, hvor et alien-agtig monster (af kærlighed!) æder alt og alle. Meget underholdende og satirisk kortfilm, hvor der ikke bliver talt på noget tidspunkt. Men det behøves slet heller ikke og derfor står billederne stærkere!

Little Miss Fate får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Lost In L.A

Originaltitel: Lost In LA. Instruktører: Orió Peñalver & Eric Monteagudo. År: 2019. Genre: animationsfilm. Land: Spanien/Japan. Varighed: 7:38 min.

Vi er langt væk fra Bojack-stilen i Orió Peñalver og Eric Monteagudos film om en ung, asiatisk mand i Los Angeles, som forsøger at slå igennem som skuespiller. En meget reflekterende 7-minutters film, der stiller eksistentielle spørgsmål om forventninger til livet. Blandt andet dem man stiller op via de sociale medier, og sætter sig på en pedelstal et sted i livet, og dernæst de forventninger alle ens nærmest har til én. En lille, melankolsk fortælling om drømmene i livet. I filmen bliver der både snakket japansk og engelsk.

Lost In LA får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Blue Fear

Originaltitel: Filles bleues, peur blanche. Instruktør: Marie Jacotey & Lola Halifa-Legrand. År: 2020. Genre: animationsfilm. Land: Frankrig. Varighed: 9:52

I den cirka ti minutter lange, franske animationsfilm, følger vi det unge par Nils og Flora, som sidder og snakker om alt og intet, i en bil på vej til hendes forældre. Socialrealismen bliver afbrudt efter kort tid af en sang som beskriver de ting man tænker, kontra det man siger. Og kort tid efter ændrer de næsten realistiske farver sig, da parret bliver overfaldet af en pigebande på hesteryg, som bedøver dem, og tager hende med. Men han flygter, og en overraskende sandhed, fra én af overfaldskvinderne, ser dagens lys. Det bliver heftigt og blodigt i kortfilmens sidste akt, som en et spøjst miks mellem Savador Sali (tænk meget underlig kunst) og Tarantino-splatter-vold.

Blue Fear får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨

Seneste

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende

Ugens Streaming Anbefaling: Nitram

Nitram handler om et skoleskyderi i Tasmanien i 1996. Den er grum og ubehagelig. Men den er alle 112 minutter værd at se alligevel.

Fædre & Mødre

Nicolais har denne gang anmeldt dette efterårs største og samtidig bedste bud på en dansk komedie om en forældretur som bestemt ikke går som den skal.