Tre Kortfilm fra Sex, Drugs & Social Media Programmet

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Mit næste dyk ned i VOIDs Film Festivals store katalog med animationsfilm, er med tre, ud af de elleve kortfilm, som er under temaet “sex, drugs and social media“.

Som I sikkert allerede har regnet ud, er vi derfor langt væk fra hyggefilm fra Disney, men i stedet i det eksperimenterende hjørne, med tre forskellige filmskabere, som tør bruge mediet til at sætte fokus på nogle forskellige dilemmaer og problemstillinger i samfundet.

Little Miss Fate

Originaltitel: Little Miss Fate. Instruktør: Joder von Rotz. År: 2020. Genre: animation. Land: Schweiz. Varighed: 8:14 min.

Tænk, hvis nogen “deroppe” styrede verden via knapper, så alle ens handlinger var forudbestemt via dette. Sådan er det i den humoristiske og spøjse Little Miss Fate, og hvor vi følger en ung fyr på vej på date, og en ung kvinde, på vej på arbejde. Forestil dig en stil ala Bojack Horseman, hvor menneskelignende dyr lever og agerer sammen, og forestil dig så lige et syretrip i filmens anden halvdel, hvor et alien-agtig monster (af kærlighed!) æder alt og alle. Meget underholdende og satirisk kortfilm, hvor der ikke bliver talt på noget tidspunkt. Men det behøves slet heller ikke og derfor står billederne stærkere!

Little Miss Fate får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Lost In L.A

Originaltitel: Lost In LA. Instruktører: Orió Peñalver & Eric Monteagudo. År: 2019. Genre: animationsfilm. Land: Spanien/Japan. Varighed: 7:38 min.

Vi er langt væk fra Bojack-stilen i Orió Peñalver og Eric Monteagudos film om en ung, asiatisk mand i Los Angeles, som forsøger at slå igennem som skuespiller. En meget reflekterende 7-minutters film, der stiller eksistentielle spørgsmål om forventninger til livet. Blandt andet dem man stiller op via de sociale medier, og sætter sig på en pedelstal et sted i livet, og dernæst de forventninger alle ens nærmest har til én. En lille, melankolsk fortælling om drømmene i livet. I filmen bliver der både snakket japansk og engelsk.

Lost In LA får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Blue Fear

Originaltitel: Filles bleues, peur blanche. Instruktør: Marie Jacotey & Lola Halifa-Legrand. År: 2020. Genre: animationsfilm. Land: Frankrig. Varighed: 9:52

I den cirka ti minutter lange, franske animationsfilm, følger vi det unge par Nils og Flora, som sidder og snakker om alt og intet, i en bil på vej til hendes forældre. Socialrealismen bliver afbrudt efter kort tid af en sang som beskriver de ting man tænker, kontra det man siger. Og kort tid efter ændrer de næsten realistiske farver sig, da parret bliver overfaldet af en pigebande på hesteryg, som bedøver dem, og tager hende med. Men han flygter, og en overraskende sandhed, fra én af overfaldskvinderne, ser dagens lys. Det bliver heftigt og blodigt i kortfilmens sidste akt, som en et spøjst miks mellem Savador Sali (tænk meget underlig kunst) og Tarantino-splatter-vold.

Blue Fear får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder