Tre Kortfilm fra Sex, Drugs & Social Media Programmet

René

René

Mit næste dyk ned i VOIDs Film Festivals store katalog med animationsfilm, er med tre, ud af de elleve kortfilm, som er under temaet “sex, drugs and social media“.

Som I sikkert allerede har regnet ud, er vi derfor langt væk fra hyggefilm fra Disney, men i stedet i det eksperimenterende hjørne, med tre forskellige filmskabere, som tør bruge mediet til at sætte fokus på nogle forskellige dilemmaer og problemstillinger i samfundet.

Little Miss Fate

Originaltitel: Little Miss Fate. Instruktør: Joder von Rotz. År: 2020. Genre: animation. Land: Schweiz. Varighed: 8:14 min.

Tænk, hvis nogen “deroppe” styrede verden via knapper, så alle ens handlinger var forudbestemt via dette. Sådan er det i den humoristiske og spøjse Little Miss Fate, og hvor vi følger en ung fyr på vej på date, og en ung kvinde, på vej på arbejde. Forestil dig en stil ala Bojack Horseman, hvor menneskelignende dyr lever og agerer sammen, og forestil dig så lige et syretrip i filmens anden halvdel, hvor et alien-agtig monster (af kærlighed!) æder alt og alle. Meget underholdende og satirisk kortfilm, hvor der ikke bliver talt på noget tidspunkt. Men det behøves slet heller ikke og derfor står billederne stærkere!

Little Miss Fate får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Lost In L.A

Originaltitel: Lost In LA. Instruktører: Orió Peñalver & Eric Monteagudo. År: 2019. Genre: animationsfilm. Land: Spanien/Japan. Varighed: 7:38 min.

Vi er langt væk fra Bojack-stilen i Orió Peñalver og Eric Monteagudos film om en ung, asiatisk mand i Los Angeles, som forsøger at slå igennem som skuespiller. En meget reflekterende 7-minutters film, der stiller eksistentielle spørgsmål om forventninger til livet. Blandt andet dem man stiller op via de sociale medier, og sætter sig på en pedelstal et sted i livet, og dernæst de forventninger alle ens nærmest har til én. En lille, melankolsk fortælling om drømmene i livet. I filmen bliver der både snakket japansk og engelsk.

Lost In LA får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨

Blue Fear

Originaltitel: Filles bleues, peur blanche. Instruktør: Marie Jacotey & Lola Halifa-Legrand. År: 2020. Genre: animationsfilm. Land: Frankrig. Varighed: 9:52

I den cirka ti minutter lange, franske animationsfilm, følger vi det unge par Nils og Flora, som sidder og snakker om alt og intet, i en bil på vej til hendes forældre. Socialrealismen bliver afbrudt efter kort tid af en sang som beskriver de ting man tænker, kontra det man siger. Og kort tid efter ændrer de næsten realistiske farver sig, da parret bliver overfaldet af en pigebande på hesteryg, som bedøver dem, og tager hende med. Men han flygter, og en overraskende sandhed, fra én af overfaldskvinderne, ser dagens lys. Det bliver heftigt og blodigt i kortfilmens sidste akt, som en et spøjst miks mellem Savador Sali (tænk meget underlig kunst) og Tarantino-splatter-vold.

Blue Fear får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.