The Zone Of Interest

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Jonathan Glazer
År: 2023
Genre: Krig/Drama

Filmen blev set i Bio City, Aarhus

En totaloplevelse, der hele tiden truer med at knække dig.
En film om holocaust, hvor du intet ser til den ondskab, der ellers er så uløseligt forbundet med Auschwitz. Du ser ikke den fysiske ondskab, men du hører den.
Du ser idyl, frihed og legende børn. Men det hele i et sygt og forkvaklet lys.
Du bliver efterladt martret og udmattet i biografsædet…

Den rådne virkelighed

Filmens handling er løst baseret på fakta.  Du følger livet for Kommandanten for det enorme lejrkompleks, Auschwitz-Birkenau, Rudolf Höss, hans hustru Hedwig, og deres fem børn.
The Zone Of Interest er kort fortalt, en film om en familie, der lever mentalt afsondret fra virkeligheden.
Fornægtelse, uvidenhed og tilvænning går hånd i hånd i livet i den store villa, hvor familien Höss lever et problemfrit og idyllisk liv.
Man kunne også kalde det kontrastfyldt, idet nazisternes største udryddelseslejr, ligger lige op af haven. Kun en mur adskiller bogstavelig talt himmel og helvede.
Rudolf Höss er en pligtopfyldende mand, der sætter en ære i at udføre sit arbejde. Hedwig er den typiske, hjemmegående kvinde, der holder styr på alt på hjemmefronten, og som står for opdragelsen af parrets fem børn.
Hun ved jo godt hvad der foregår bag muren, men ignorerer det. Hun vil ikke se sandheden i øjnene, hun har en pligt overfor både mand og fører.
Men hun bliver mere og mere tynget af de sygelige kontraster, der omgiver hende og børnene.
Selvom filmen måske nok har Rudolf Höss som et naturligt omdrejningspunkt, så er det Hedwig, der er den egentlige hovedkarakter, og filmens emotionelle anker. Hun rummer de nuancer, der ellers er totalt fraværende hos hendes mand.
Christian Friedel er suveræn som kommandanten. Han rammer karakteren flot og præcist, og med sin kyniske og iskolde mimik bliver han til sin rolle.
Det til trods må jeg sige, at Sandra Hüllers portræt af Hedwig rører mig endnu mere. Hendes karakter giver hende måske også mere at spille med, men hun forvalter sine evner, og store talent perfekt i alle de scener hun er med i. Det vil sige nærmest alle filmens scener. Ligesom Christian Friedel bliver hun ét med sin karakter.
Hun er så dygtig, at hun hele tiden formår at bygge flere lag på Hedwig. Jeg har sjældent set noget lignende.

Ondskabens symfoni

Under en ridetur i aftensolen, fortæller Höss ivrigt sin hustru, at det da vist er en bestemt hejre de kan høre skræppe op inde i det enorme sumpede skovområde, der omkranser udryddelseslejren. Centralt i lydbilledet hører “vi andre – os foran lærredet” hidsige, korte kommandoer, og uhyggelige skrig.
Det virker som om det kun er beskuerens virkelighed. Ægteparret “hører” det ganske enkelt ikke.

Jeg kunne se filmen med lukkede øjne, og stadig få nogenlunde samme oplevelse. Filmens billeder er visuel støtte til den sansebombardement dine ører udsættes for. Billederne i ens eget hoved er helt tydelige – du er aldrig i tvivl om, at det hele er en rådden og falsk illusion.
Den lydside er for vild.
Instruktør Jonathan Glazer, der er bredt anerkendt for Ben Kingsley tour-de-forcen, Sexy Beast, og Sci-Fi thrilleren, Under The Skin, skifter arena, med The Zone Of Interest.
Han rammer dramaet, den døde stemning og den isnende ondskab, fuldstændig sublimt. Han har som instruktør haft en klar vision, som han har ført ud i livet.
Han har haft modet til at satse på noget så atypisk som et Holocaustdrama uden vold, og uden “de gode og de onde”.
Det er filmen der er ond, det er stemningen og lydsiden der agerer filmens antagonist.
Det er fantastisk flot eksekveret af Jonathan Glazer.

Vi runder af

Filmen som helhed, men især lydmæssigt, men, så har jeg kun haft en sådan totaloplevelse to gange før.
Første gang var med en anden film, der foregår i Auschwitz, nemlig László Nemes Son Of Saul.
Anden gang var med Erik Poppes Utøya 22. Juli.
Begge film rørte mig, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg var fysisk og følelsesmæssigt udmattet, af det vanvittige sansebombardement der ramte mig ved begge film.
Det er sådan jeg har det med The Zone Of Interest. Den sidder dybt forankret i kroppen, og måske bliver det umuligt, at lægge den fra mig.
Filmens komponist Mica Levi, har arrangeret musikken ned til den mindste detalje. Det er meget nedtonet, og ligger bare et sted og lurer. Sammen med lydholdets helt overjordiske arbejde, er det en stor del af grunden til filmens klaustrofobiske stemning.

Jeg kan ikke andet end at hylde Jonathan Glazer, og hele holdet bag The Zone Of Interest for det stykke filmhistorie de har skabt. Det er unikt.

The Zone Of Interest får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.