The Tax Collector

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Tax Collector. Instruktør: David Ayer. År 2020. Genre: Action/Drama. Kan købes på blu-ray fra d. 26. oktober 2020

Det må man sgu gi’ manden. Altså, skuespillen Shia LeBeouf. Han er typen som går all-in, når det drejer sig om sit skuespil og sine roller.

Inden optagelserne til den blu-ray-aktuelle film, The Tax Collector, valgte den kære Shia at tatovere hele sit maveskind til. Han kunne ikke nøjes med at få et par “falske tusser” for at komme i stemning til hans rolle som gangsteren Creeper.

For slet ikke at nævne at han fik hevet en tand ud under optagelserne til krigsfilmen Fury, fra 2014.

Her er der altså tale om en virkelig dedikeret herre.

Begge film er sjovt nok instrueret af David Ayer. Han har også kun rosende ord til overs for Lebeouf. Ayer er manden bag de vellykkede politifilm Street Kings, Training Days og End Of Watch. På papiret et oplagt valg til at instruere en hårdkogt gangsterfilm om en mand der smadrer sig gennem bander i L.A, for at samle penge ind.

Men ak og ve. Suk og støn. The Tax Collector er en fjollet og dum omgang gangsterfilm, som er hovedrystende dårlig. En film, som tager sig så ih-så-åh-så-seriøst, og spiller med muskler, som den overhovedet ikke har.

Det hele starter med en prætentiøs intro, hvor vi ser et familieportræt, og de fire ord, Love, Honor, Loyality og Familiy skrevet hen over. Det er “skatteopkræveren” David (Bobby Soto) og hans familie på billedet. Vi følger derefter en almindelig morgen i hans liv, hvor han med sin faste makker Creeper (Lebeouf) kører rundt i en smart bil og kræver penge for gangsteren Wizard. Hvis ikke de kan betale, bliver de straffet.

Udgangspunktet er som sådan fint i Ayers gangsterfilm. Der er en skitse til en udmærket fortælling med drama og action i højsædet. For da en anden magtgal gangster dukker op, og vil overtage Wizards business, er der optakt til en spændende konflikt.

Men Ayer kan ikke nøjes. Han insisterer også på at bruge en hulens masser tid på familieligegyldigheder, med Bobby og hans kone, Alexis i centrum. Men mage til jammerligt skuespil skal man lede længe efter. De bejler på ingen mulig måde til en Oscar for Bedste Skuespil og meget af deres skærmtid sammen bliver brugt på hengivne blikke, våde kys og cheasy replikker, som taget ud af en Family Matters-tale fra selveste Don Toretto.

I Fast And The Furious-universet går humor hånd i hånd med de banale salgstaler. Det univers har samtidig masser af fede actionsekvenser, som løfter hele suppedasen til et højere og mere underholdende niveau. Det har The Tax Collector slet ikke. Med gumpetunge replikker som klinger hult i de forfærdelige skuespilleres munde, bliver de spyttet ud som var det Horton Sagaens møde med Scarface. Uden det mindste glimt i øjet, bliver replikkerne leveret uden ironi og sarkasme. Vi skal vente over en time på nogle actionscener, og dem der er, er klodset udført og på ingen mulig måde stilfulde. Det er som at iagttage en kæmpe majetærsker pløje en vuggestue ned: en unødvendig og grim massakre.

Shia Lebeouf får flashet sit maveskind i to sølle minutter i The Tax Collector. TO MINUTTER!

Han kæmper ellers hvad han kan for at få noget godt ud af rollen som Creeper, men det bundelendige manuskript gør det umuligt. Dedikeret mand eller ej, så må han blot se til, mens Ayer og resten af produktionen pløjer derud af, uden et splitsekund at se sig tilbage. Man kan håbe at den kære Shia, altid så fuld af dedikation, har fået en fed løncheck for denne rolle . For ellers burde han græde snot over det makværk Ayer har gjort filmen til. Nu har er hans skamferet sin krop for livstid med ækle tusser fra en nederdrægtig film.

The Tax Collector får 1/6 hamre: 🔨

Ekstramateriale:

  • Chat with Sensei 
  • Extended Opening 
  • Extended Dress Scene 
  • Tax Collection Montage

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.