The Rookie

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Clint Eastwood.
År: 1990.
Genre: Actionfilm.
Kan streames på: HBO-MAX.

Der er et godt gammelt dansk ordsprog som siger; man kan ikke lære en gammel hund nye kunster.

Dette kan såmænd både bevises og modbevises i visse tilfælde og det kunne tænkes at Clint Eastwood, prøvede på sidstnævnte ting, da han i 1990 instruerede & spillede den ene hovedrolle i action-komedien, The Rookie (på dansk, Koldt bly og varme øretæver).

Filmen var i øvrigt skrevet af Boaz Yakin & Scott Spiegel, som begge på dette tidspunkt, primært havde gjort så sig bemærket, med manuskripter til voldelige og vilde kultfilm, såsom The Punisher & Evil Dead 2.

Så ja, Clint Eastwood ville med The Rookie, vise at han endnu (i en alder af ”dengang” 60 år) kunne levere hårdtslående actionfilm, men kunne han nu også dette?

For at starte med filmens handling, så handler The Rookie om politimanden, Nick Pulovski (spillet af Clint Eastwood) som er en lidt afdanket strømer som primært ryger cigarer hele tiden og som overordnet er en fyr som ikke smiler særlig meget.

Dette kan dog også skyldes, at Nick Pulovski, i starten af filmen, mister sin makker da en tysk forbryder (ved navn Strom) brutalt myrder ham, imens et større biltyveri er i gang.

Efter dette får Nick Pulovski så en ny makker, som så er den nyuddannede strømer, David Ackerman (spillet af Charlie Sheen), som så skal hjælpe Nick Pulovski med at få ram på Strom og hele hans slæng af meget skumle tyske forbrydere.

Dog har Nick Pulovski & David Ackerman svært ved at komme ind på livet af hinanden, men de er dog nødt til at lærer at samarbejde, for at få ram på forbryderne.

På papiret, lyder The Rookie lidt som andre umage-par-politifilm, såsom 48 Timer, Bad Boys eller Dødbringende Våben og der er skam også ligheder at finde her, i forhold til mundhuggeriet mellem Clint Eastwood & Charlie Sheen og i 2 af de nævnte film (her navnlig 48 Timer og Dødbringende Våben, som begge omhandler nye par, som skal lære at samarbejde), så plejer det at være sådan at et venskab ender med at blomstre mellem parret og at kemien bliver bedre og bedre.

Men desværre er dette dog ikke helt tilfældet i The Rookie.

Fordi, Clint Eastwood virker ikke til at have helt styr på, hvordan man opbygger en makker-kemi her og heller ikke hvad der skal være sjovt, eftersom selve filmens stemning er meget swingende, da de momenter (såsom mundhuggeriet mellem de 2 strømer) som skal ses som værende sjovt, ikke helt formår at blive det, grundet en halvdårlig kemi.

Men hvad med skuespillet, fungerer det?

En af Clint Eastwoods store glansroller, er Harry Callahan (bedre kendt som Dirty Harry) og Nick Pulovski kan godt ses som en variation af ham.

 Han er meget rå, han kan godt nævne en kæk bemærkning når han står over for en skurk og ja Nick Pulovski ryger vitterligt så mange cigarer i filmen, så hans gentagende spørgsmål om noget lighter-ild, nærmest bliver til en catchphrase.

Overordnet føles Clint Eastwoods præstation, som lidt en rutine-præstation, som fungerer i øjeblikke når han skal være rigtig rå, men som dog også føles som noget der er set bedre før.

Som den nyuddannede politimand, som skal vise sit værd (David Ackerman), har vi så Charlie Sheen.

På dette tidspunkt, havde Charlie Sheen gjort sig bemærket i film såsom, krigsfilmen Platoon og børsmægler-filmen, Wall Street, men dog ikke rigtig nogen komedier og dette synes jeg også godt kan føles, da Charlie Sheens komiske timing ikke sidder fuldkommen i skabet.

Til gengæld er der dog på et tidspunkt i filmen, hvor David Ackerman-karakteren går grassat og bl.a. sætter ild til en hel bar, for at finde frem til en af forbryderne og i disse øjeblikke, fungere Charlie Sheen faktisk ok.

Filmens bedste præstation, synes jeg dog at Raul Julia står for, i rollen som den tyske storforbryder, Strom.

Raul Julia kom i øvrigt for Puerto Rico, så det er derfor en kende spøjst, at han så skulle spille tysker.

Men det der dog er ved Raul Julia, er at han er en virkelig koldblodig skurk, som sagtens kan dræbe uden at blinke og dernæst er der også en særlig form for karisma over ham, som i hvert fald fik mig til at føle at Raul Julia, nok havde det sjovt med at spille en virkelig ond person.

Der er også Sônia Braga i rollen som Stroms højrehånd, Liesl, som ikke gør noget stort ud af sig, men som dog har 1 meget mindeværdig scene, hvor hun seksuelt torturere Clint Eastwood.

Ellers kan det dog siges, at The Rookie har nogle ok actionscener, hvor visse er ret brutale og så havde filmen i sin tid, rekorden for største brug af stuntpersoner, hvilket i den grad viser at Clint Eastwood var ambitiøs.

Men i sidste ende, er The Rookie dog en actionfilm som ikke er uden evner, men som heller ikke er lige så god som den kunne havde været og som desværre viser at Clint Eastwood ikke helt kunne formå at lære nye kunstner, som passede til den tids form for action-underholdning.

The Rookie får 3/6 hamre:
🔨 🔨 🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!