The Punisher sæson 2 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

2. sæson vil for meget og er for langtrukken. Men John Bernthal er stadig verdens sejeste hævner på film og tv. Nogensinde.

The Punisher kan streames via Netflix

Verdens sejeste bad-ass af en skuespiller, Jon Bernthal, er tilbage i hans glansrolle som Frank Castle i anden omgang af Netflix’ The Punisher.

Den ekstremt medrivende og underholdende første sæson handlede om hævn og retfærdighed. Den traumatiserede Frank Castle mistede sin familie, brutalt myrdet og hele hans agenda handlede om at hævne sig. Koste hvad det ville.

De sidste par sfsnit af første sæson endte blodigt. Meget blodigt. Castle fik sin hævn. På Billy Russo. Hans gamle soldaterkammerat som havde forrådt ham. Castle smadrede ham til blods, bl.a. ved at vansire hans ansigt.

Castle fik sin egen retfærdighed til sidst.

I anden sæson er Castle på flugt. Med et nyt navn, Peter Castaliogne, og en mulighed for en ny start i livet.

Efter et one-night-stand med en sød bartender, går det pludselig stærkt. Han lader sig involvere i redningen af en tilfældig pige, som en flok professionelle militærfolk/lejemordere er efter. Nu er han på flugt med pigen, som kalder sig Amy og som bærer på en hemmelighed. En politistation bliver efter få afsnit omdrejningspunktet for en shootout. En ny skurk træder frem og viser hans ansigt: John Pilgrim. Han vil dræbe unge Amy. Men hvorfor?

Samtidig har vi FBI-agent Madani, som har svært ved at komme videre i sit liv. Hun opsøger hver dag Billy Russos hospitalsseng. Hun vil også hævne sig. Eller vil hun egentlig det? For han skød hende jo og nu kæmper han for sit liv efter Castles brutale hævn i første sæson. Russo husker intet, udover et kranie (fra Castles Punisher-trøje) og mindes Castle som en ven, ikke en fjende.

Anden sæson vil simpelthen for meget. Den har, som de fleste Netflix-serier, 13 afsnit. Det burde den ikke havde. Sæsonen gar simpelthen for mange små historier kørende, og undertegnede savnede første sæsons fokus: Frank Castles hævn.

Skurken Pilgrim bliver aldrig rigtigt spændende. Han virker overfladisk og ender med at blive uinteressant. Til gengæld er karakteren Billy Russo og hans utilregnelighed helt og aldeles fantastisk. Manden med de mange ar i ansigtet lægger konstant flere “brikker i puslespillet” og jo flere afsnit der går, jo mere kan han huske inden hans hukommelsestab spillede ham et pus. Det ene øjeblik har han overblikket, det andet skejer han ud som en sindsyg.

Bernthal er også fremragende som Frank Castle aka. The Punsiher. Han kan gå fra at være den rareste hyggespreder, til sekundet efter at være det mest brutale møgsvin der nogensinde har sat sine fødder på denne jord. Skrøbelig og hård hund på samme tid. Han er og bliver verdens sejeste hævner på film og tv. Nogensinde.

Alt i alt er anden sæson hæderlig. Ikke perfekt, men hæderlig. Hvis Netflix havde strammet grebet, skåret ind til benet (på afsnit og de mange karakterer) så ville det være fuldendt. Men vi må bare “nøjes” med en fin anden sæson hvor The Punisher hævner sig lidt igen.

Men som det gamle udtryk sig: lidt har også ret.

The Punisher Sæson 2 får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.