The Punisher sæson 2 anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

2. sæson vil for meget og er for langtrukken. Men John Bernthal er stadig verdens sejeste hævner på film og tv. Nogensinde.

The Punisher kan streames via Netflix

Verdens sejeste bad-ass af en skuespiller, Jon Bernthal, er tilbage i hans glansrolle som Frank Castle i anden omgang af Netflix’ The Punisher.

Den ekstremt medrivende og underholdende første sæson handlede om hævn og retfærdighed. Den traumatiserede Frank Castle mistede sin familie, brutalt myrdet og hele hans agenda handlede om at hævne sig. Koste hvad det ville.

De sidste par sfsnit af første sæson endte blodigt. Meget blodigt. Castle fik sin hævn. På Billy Russo. Hans gamle soldaterkammerat som havde forrådt ham. Castle smadrede ham til blods, bl.a. ved at vansire hans ansigt.

Castle fik sin egen retfærdighed til sidst.

I anden sæson er Castle på flugt. Med et nyt navn, Peter Castaliogne, og en mulighed for en ny start i livet.

Efter et one-night-stand med en sød bartender, går det pludselig stærkt. Han lader sig involvere i redningen af en tilfældig pige, som en flok professionelle militærfolk/lejemordere er efter. Nu er han på flugt med pigen, som kalder sig Amy og som bærer på en hemmelighed. En politistation bliver efter få afsnit omdrejningspunktet for en shootout. En ny skurk træder frem og viser hans ansigt: John Pilgrim. Han vil dræbe unge Amy. Men hvorfor?

Samtidig har vi FBI-agent Madani, som har svært ved at komme videre i sit liv. Hun opsøger hver dag Billy Russos hospitalsseng. Hun vil også hævne sig. Eller vil hun egentlig det? For han skød hende jo og nu kæmper han for sit liv efter Castles brutale hævn i første sæson. Russo husker intet, udover et kranie (fra Castles Punisher-trøje) og mindes Castle som en ven, ikke en fjende.

Anden sæson vil simpelthen for meget. Den har, som de fleste Netflix-serier, 13 afsnit. Det burde den ikke havde. Sæsonen gar simpelthen for mange små historier kørende, og undertegnede savnede første sæsons fokus: Frank Castles hævn.

Skurken Pilgrim bliver aldrig rigtigt spændende. Han virker overfladisk og ender med at blive uinteressant. Til gengæld er karakteren Billy Russo og hans utilregnelighed helt og aldeles fantastisk. Manden med de mange ar i ansigtet lægger konstant flere “brikker i puslespillet” og jo flere afsnit der går, jo mere kan han huske inden hans hukommelsestab spillede ham et pus. Det ene øjeblik har han overblikket, det andet skejer han ud som en sindsyg.

Bernthal er også fremragende som Frank Castle aka. The Punsiher. Han kan gå fra at være den rareste hyggespreder, til sekundet efter at være det mest brutale møgsvin der nogensinde har sat sine fødder på denne jord. Skrøbelig og hård hund på samme tid. Han er og bliver verdens sejeste hævner på film og tv. Nogensinde.

Alt i alt er anden sæson hæderlig. Ikke perfekt, men hæderlig. Hvis Netflix havde strammet grebet, skåret ind til benet (på afsnit og de mange karakterer) så ville det være fuldendt. Men vi må bare “nøjes” med en fin anden sæson hvor The Punisher hævner sig lidt igen.

Men som det gamle udtryk sig: lidt har også ret.

The Punisher Sæson 2 får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.