The Post anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Den produktive Spielberg har med The Post instrueret sin bedste film siden München. Den balancerer perfekt mellem det alvorlige og det super spændende. 

Kan bl.a. streames via Plejmo og Blockbuster

Hvis man skal være helt firkantet, så laver den kære filminstruktør Spielberg to typer af film: De hyggelige actioneventyr med det store helte og det større hjerte og de melodramatiske alvorlige snakkefilm som så gerne vil vinde filmpriser.

Det er meget firkantet sat op. Man kunne snildt sætte en mærkat på hans forrige film (sidste uges premiere) “Ready Player One”, som den hyggelige actionbasker.

Men hvad så med hans seneste film “The Post”. Kan den kategoriseres som en gumpetung snakkefilm? Det synes jeg heldigvis ikke den kan.

Jeg har altid syntes at Spielberg er bedst når han vil underholde. Bevares, “Schindler’s List” og “Saving Private Ryan” er og bliver fantastiske film. Men i film som “Lincoln”, “War Horse” og “Bridges Of Spies”, synes jeg simpelthen det blev for søvndyssende og intetsigende i længden. Gumpetunge og kedelige fortællinger, som sneglede sig af sted. Som om om den kære instruktør stadig skulle bevise noget overfor publikum: “se mig alle sammen, jeg kan stadig lave alvorlige voksenfilm!”

Så kan den kære instruktør stadig instruere et ordentlig stykke spændende drama?

Svaret er heldigvis ja.

I “The Post” synes jeg faktisk han mirakuløst kombinerer det spændende fra hans actioneventyr og det seriøse fra hans dramafilm, på en overraskende harmonisk måde.

Vi er i USA, 1971. Nogle ekstremt hemmelige og topstemplede dokumenter fra en rapport omhandlende Vietnam-krigen, finder sin vej til Avisen The New York Times. Rapporten bliver offentliggjort og krigens skyggesider ser dagens lys til offentlighedens forargelse. Justitsministeriet vil gøre alt for at bremse offentliggørelserne. Lidt efter får Avisen The Washington Post fingre i samtlige dokumenter. Men spørgsmålet er så om det er værd at offentligøre. For hvor meget er sandheden egentlig værd at kæmpe for?

Tom Hanks spiller redaktøren på The Washington Post. Maryl Streep spiller Avisens ejer. Det er første gang de to giganter i amerikansk film spiller overfor hinanden. Og de gør de begge fremragende. Især Streep, som blev oscar-nomineret (selvfølgelig gjorde hun da det) for sin rolle som kvinden der ikke blot sætter karrieren på spil, men også sit eftermæle. En modig kvinde med alt at miste.

Filmens små to timer flyver afsted. Med Spielbergs dygtige instruktion og det knivskarpe manuskript af Liz Hannah og Josh Singer er vi som tilskuere i sikre hænder.

“The Post” bliver aldrig for gumpetung og voksen-kedelig da filmen hele tiden skifter mellem de rolige scener hvor karaktererne bliver udfoldet og man lærer dem bedre at kende, og scenerne hvor tempoet stiger som var det en adrenalin-pumpende actionfilm vi var vidne til.

Eksempelvis er der en scene hvor Avisens journalist Bob Bagdikian (Bob Odenkirk) fumler med sine småmønter. Han har en utrolig vigtig telefonsamtale. Han skal ringe fra en mønttelefon. Han er under tidspres. Men i det øjeblik han skal putte penge i mønttelefonen, taber han dem på gaden. Han stresser og bander over situationen. Han er presset. Kan han mon nå det i tide?

Denne fantastiske scenen er et godt eksempel på at Spielberg godt kan kreere alvorlige film som stadig er spændende.

Han har ikke instrueret en nyklassiker ligesom Schindler’s eller Saving. Men han har stadig lavet en fremragende film hvor temaet er højaktuelt i 2018, som omhandler pressefrihed og om at sikre borgernes ret til at modtage vigtige informationer i den frie verden vi lever i.

The Post får 5 ud af 6 hamre:                                             

Seneste

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.

Gode actionfilm med rating under 6,0 på IMDB

Rating på IMDB? A’ hva?! Hvis du heller ikke aner hvad der menes her, så kan du blive klogere på hvad en god rating er, og måske blive introduceret til en actionfilm eller to, du ikke vidste eksisterede…

Årets Film 2022 (Andreas Top 10)

Et helt vildt godt filmår skal koges ned til en Top 10…
Det har været en næsten umulig opgave, for mange af mine boblere, har virkelig fortjent at være med.