The Post anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Den produktive Spielberg har med The Post instrueret sin bedste film siden München. Den balancerer perfekt mellem det alvorlige og det super spændende. 

Kan bl.a. streames via Plejmo og Blockbuster

Hvis man skal være helt firkantet, så laver den kære filminstruktør Spielberg to typer af film: De hyggelige actioneventyr med det store helte og det større hjerte og de melodramatiske alvorlige snakkefilm som så gerne vil vinde filmpriser.

Det er meget firkantet sat op. Man kunne snildt sætte en mærkat på hans forrige film (sidste uges premiere) “Ready Player One”, som den hyggelige actionbasker.

Men hvad så med hans seneste film “The Post”. Kan den kategoriseres som en gumpetung snakkefilm? Det synes jeg heldigvis ikke den kan.

Jeg har altid syntes at Spielberg er bedst når han vil underholde. Bevares, “Schindler’s List” og “Saving Private Ryan” er og bliver fantastiske film. Men i film som “Lincoln”, “War Horse” og “Bridges Of Spies”, synes jeg simpelthen det blev for søvndyssende og intetsigende i længden. Gumpetunge og kedelige fortællinger, som sneglede sig af sted. Som om om den kære instruktør stadig skulle bevise noget overfor publikum: “se mig alle sammen, jeg kan stadig lave alvorlige voksenfilm!”

Så kan den kære instruktør stadig instruere et ordentlig stykke spændende drama?

Svaret er heldigvis ja.

I “The Post” synes jeg faktisk han mirakuløst kombinerer det spændende fra hans actioneventyr og det seriøse fra hans dramafilm, på en overraskende harmonisk måde.

Vi er i USA, 1971. Nogle ekstremt hemmelige og topstemplede dokumenter fra en rapport omhandlende Vietnam-krigen, finder sin vej til Avisen The New York Times. Rapporten bliver offentliggjort og krigens skyggesider ser dagens lys til offentlighedens forargelse. Justitsministeriet vil gøre alt for at bremse offentliggørelserne. Lidt efter får Avisen The Washington Post fingre i samtlige dokumenter. Men spørgsmålet er så om det er værd at offentligøre. For hvor meget er sandheden egentlig værd at kæmpe for?

Tom Hanks spiller redaktøren på The Washington Post. Maryl Streep spiller Avisens ejer. Det er første gang de to giganter i amerikansk film spiller overfor hinanden. Og de gør de begge fremragende. Især Streep, som blev oscar-nomineret (selvfølgelig gjorde hun da det) for sin rolle som kvinden der ikke blot sætter karrieren på spil, men også sit eftermæle. En modig kvinde med alt at miste.

Filmens små to timer flyver afsted. Med Spielbergs dygtige instruktion og det knivskarpe manuskript af Liz Hannah og Josh Singer er vi som tilskuere i sikre hænder.

“The Post” bliver aldrig for gumpetung og voksen-kedelig da filmen hele tiden skifter mellem de rolige scener hvor karaktererne bliver udfoldet og man lærer dem bedre at kende, og scenerne hvor tempoet stiger som var det en adrenalin-pumpende actionfilm vi var vidne til.

Eksempelvis er der en scene hvor Avisens journalist Bob Bagdikian (Bob Odenkirk) fumler med sine småmønter. Han har en utrolig vigtig telefonsamtale. Han skal ringe fra en mønttelefon. Han er under tidspres. Men i det øjeblik han skal putte penge i mønttelefonen, taber han dem på gaden. Han stresser og bander over situationen. Han er presset. Kan han mon nå det i tide?

Denne fantastiske scenen er et godt eksempel på at Spielberg godt kan kreere alvorlige film som stadig er spændende.

Han har ikke instrueret en nyklassiker ligesom Schindler’s eller Saving. Men han har stadig lavet en fremragende film hvor temaet er højaktuelt i 2018, som omhandler pressefrihed og om at sikre borgernes ret til at modtage vigtige informationer i den frie verden vi lever i.

The Post får 5 ud af 6 hamre:                                             

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.