The Post anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Den produktive Spielberg har med The Post instrueret sin bedste film siden München. Den balancerer perfekt mellem det alvorlige og det super spændende. 

Kan bl.a. streames via Plejmo og Blockbuster

Hvis man skal være helt firkantet, så laver den kære filminstruktør Spielberg to typer af film: De hyggelige actioneventyr med det store helte og det større hjerte og de melodramatiske alvorlige snakkefilm som så gerne vil vinde filmpriser.

Det er meget firkantet sat op. Man kunne snildt sætte en mærkat på hans forrige film (sidste uges premiere) “Ready Player One”, som den hyggelige actionbasker.

Men hvad så med hans seneste film “The Post”. Kan den kategoriseres som en gumpetung snakkefilm? Det synes jeg heldigvis ikke den kan.

Jeg har altid syntes at Spielberg er bedst når han vil underholde. Bevares, “Schindler’s List” og “Saving Private Ryan” er og bliver fantastiske film. Men i film som “Lincoln”, “War Horse” og “Bridges Of Spies”, synes jeg simpelthen det blev for søvndyssende og intetsigende i længden. Gumpetunge og kedelige fortællinger, som sneglede sig af sted. Som om om den kære instruktør stadig skulle bevise noget overfor publikum: “se mig alle sammen, jeg kan stadig lave alvorlige voksenfilm!”

Så kan den kære instruktør stadig instruere et ordentlig stykke spændende drama?

Svaret er heldigvis ja.

I “The Post” synes jeg faktisk han mirakuløst kombinerer det spændende fra hans actioneventyr og det seriøse fra hans dramafilm, på en overraskende harmonisk måde.

Vi er i USA, 1971. Nogle ekstremt hemmelige og topstemplede dokumenter fra en rapport omhandlende Vietnam-krigen, finder sin vej til Avisen The New York Times. Rapporten bliver offentliggjort og krigens skyggesider ser dagens lys til offentlighedens forargelse. Justitsministeriet vil gøre alt for at bremse offentliggørelserne. Lidt efter får Avisen The Washington Post fingre i samtlige dokumenter. Men spørgsmålet er så om det er værd at offentligøre. For hvor meget er sandheden egentlig værd at kæmpe for?

Tom Hanks spiller redaktøren på The Washington Post. Maryl Streep spiller Avisens ejer. Det er første gang de to giganter i amerikansk film spiller overfor hinanden. Og de gør de begge fremragende. Især Streep, som blev oscar-nomineret (selvfølgelig gjorde hun da det) for sin rolle som kvinden der ikke blot sætter karrieren på spil, men også sit eftermæle. En modig kvinde med alt at miste.

Filmens små to timer flyver afsted. Med Spielbergs dygtige instruktion og det knivskarpe manuskript af Liz Hannah og Josh Singer er vi som tilskuere i sikre hænder.

“The Post” bliver aldrig for gumpetung og voksen-kedelig da filmen hele tiden skifter mellem de rolige scener hvor karaktererne bliver udfoldet og man lærer dem bedre at kende, og scenerne hvor tempoet stiger som var det en adrenalin-pumpende actionfilm vi var vidne til.

Eksempelvis er der en scene hvor Avisens journalist Bob Bagdikian (Bob Odenkirk) fumler med sine småmønter. Han har en utrolig vigtig telefonsamtale. Han skal ringe fra en mønttelefon. Han er under tidspres. Men i det øjeblik han skal putte penge i mønttelefonen, taber han dem på gaden. Han stresser og bander over situationen. Han er presset. Kan han mon nå det i tide?

Denne fantastiske scenen er et godt eksempel på at Spielberg godt kan kreere alvorlige film som stadig er spændende.

Han har ikke instrueret en nyklassiker ligesom Schindler’s eller Saving. Men han har stadig lavet en fremragende film hvor temaet er højaktuelt i 2018, som omhandler pressefrihed og om at sikre borgernes ret til at modtage vigtige informationer i den frie verden vi lever i.

The Post får 5 ud af 6 hamre:                                             

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.