Instruktør: Stephen Sommers
År: 1999
Genre: Action
Kan streames på: Netflix
Der findes mange måder at genindspille en ældre film på. Man kan enten være helt tro mod originalen eller gå i en helt anden retning.
Stephen Sommers, valgte at gøre sidstnævnte, da han lavede en nyfortolkning af The Mummy fra 1932.
Den gamle mumiefilm fra 1932, er en blandt flere af den tids monstrefilm, hvor andre så er film om bl.a. Frankenstein eller Dracula og den er også en kende stillestående og er lidt en småmystisk gyserfilm, uden alt for meget gys.
Meget havde ændret sig i 1999, da den nye udgave af The Mummy udkom og der er vitterligt her tale om en helt anden form for film.
Filmens historie er forholdsvis stor, men jeg skal forsøge at forklare den kort.
I det helt gamle Egypten (for over 3000 år siden) blev en farao (en form for gudekonge), forbandet på grummeste vis, da han havde rørt en kvinde af guld, som ikke måtte berøres. Kort og godt, blev faraoen til en mumie.
I 1922, opdager amerikaneren Rick O’ Connell (imens han er i kamp for den franske region), lige pludseligt noget mystisk i Egypten, som viser sig at være indgangen til de dødes by, hvor faraoen er begravet.
3 år efter, opdager den britiske bibliotekar, Evelyn Carnahan og sin bror Jonathan, så lige pludseligt noget som kunne lede den hen til mumiens gravsted, hvor der muligvis også er en stor skat
Imens Evelyn & Jonathan så er i Egypten, redder de så Rick O’ Connell, som i mellemtiden er taget til fange (for at finde de dødes by) og ved hjælp af ham, vil de så finde dette mumie og dens gemte skat.
Da de dog får fat på de dødes bog og vækker mumien til live, vækker de både en ustoppelig fjende og utallige forbandelser til live og ja, så starter en nærmest umulig kamp, om at få dræbt mumien.
Den nye udgave af The Mummy var en film som faktisk var over 10 år om at få lavet, da der skulle forholdsvis mange instruktører og manuskriptforfattere til helt at kunne knække koden til hvilken slags film det skulle være.
Skulle det være en gyser? Komedie? Action? Kærlighedsfilm? Eller bare lidt af det hele?
Stephen Sommers valgte at gå med sidstnævnte ting og selvom det til tider var en lidt umulig opgave i sin tid, så endte det faktisk med at lykkes virkelig fint, hvilket jeg særligt fik syn for ved gensyn.
Fra start af, er tempoet virkelig højt og det forbliver sådan hele vejen igennem, samtidig med at actionscenerne og faren, stort-set også er konstant og særligt så snart faraoen vækkes til live og ligeså vækker en ondskab til live, som vitterligt virker som umulig at få ram på.
Derudover skal det også påpeges at selvom meget er filmiske visuelle effekter gennem de sidste 24 år, så vil jeg faktisk sige at næsten samtlige i denne film, virkelig holder ret så godt i dag og faktisk til tider er en kende imponerende, når der blev brugt relativt beskedne 15 millioner dollars på det (ud af et ligeledes relativt lille budget på 80 millioner).
Dernæst, så selvom The Mummy ikke er så meget mere uhyggelig end nogle af de senere film i Harry Potter-sagaen, så vil jeg faktisk også lige skrive at nogle af de angreb der bliver udført (enten via forbandelser, mumien selv eller via fælder), faktisk er ret grumme at være vidne til, selvom man dog aldrig helt er tvivl om at heltene nok skal klare ærterne.
Noget som også skal roses er skuespillet.
I rollen som filmens store helt og vovehals, Rick O’ Connell, har vi den fornyeligt Oscar-vindende skuespiller, Brendan Fraser. Brendan Fraser er fuldkommen perfekt i rollen som actionfilm, da han besidder lige dele charme, glimt i øjet, karisma og energi som jeg synes der skal til at skabe en helt af denne støbning.
Ja, der er faktisk til tider lidt Indiana-Jones over Rick O’ Connell, uden at de dog videre kan sammenlignes.
Rachel Weisz er skam også fremragende som bibliotekaren, Evelyn Carnahan, da hun både viser stort komisk talent og har fremragende kemi med både Brendan Fraser og Josh Hannah (som spiller broderen, Jonathan).
I forhold til skurkeroller, så er det sydafrikanske Arnold Vosloo som spiller Imhotep (mumien) og selvom der går lidt tid før han ses i fuldfigur, så er der dog alligevel noget umiskendeligt ondt og dystert ved ham, som Arnold Vosloo, virkelig er god til at portrættere.
Udover det, kan det skrives at kameraføring af Adrian Biddle er helt i top, da der virkelig er fart på og da kameraarbejdet virkelig hjælper med til at skabe en konstant følelse af spænding.
Lydarbejdet af bl.a. Leslie Shatz, Rick Kline og Chris Munro, blev Oscar-nomineret og dette forstås tydeligt, da lydarbejdet ligeså forstærker spændingen i forhold til alt den farer der altid er omkring karaktererne, som både kan ses og i den grad også høres.
Og alt i alt, så er det ikke voldsomt mange fingre at sætte på 90’er-opdateringen af The Mummy, da den virkelig stråler som en konstant underholdende, drøn spændende, virkelig morsom og overraskende grum action-komedie-gyser-eventyrfilm, som sagtens kan klare flere gensyn.
