The Hunt

René

René

Originaltitel: The Hunt. Instruktør: Craig Zobel. År: 2020. Genre: Action/Horror/Thriller. Udkommer på blu-ray d. 3. august 2020

Præmissen i The Hunt er ret så enkel, men sværere at forstå: en gruppe skydegalninge bortfører 12 personer, som “sættes løs” i en lysning og som efterfølgende bliver jagtet som vilde dyr. Uskyldige mennesker, som ikke aner hvad de skal stille op. Flygt, eller dø.

Simpelt plot. Men sværere at forstå hvorfor hypen om filmen har været så voldsom. Selveste twitter-præsidenten, Donald Trump, har lagt afstand til filmen, som han mener glorificerer vold. Om Trump overhovedet havde set filmen inden hans udtalelser, vides ikke, men The Hunt er mere splatter-satire, end en hyldest til masseskydier.

I det hele taget skriger hele projektet af b-film, med STORT b. En lille hyldest til dengang, hvor man med spinkle historier, utroværdige skuespilspræstioner og fesne effekter, lavede film på sparsomme budgetter. Blot én stor undskylding for at se vold og splat i lange baner.

Selvom der lyder et svagt ekko, tilbage til gamle og slidte vhs-bånd, med slasher-film fra 60’er og 70’erne, fejler The Hunt bestemt ikke noget, rent produktionsmæssigt. Her er det bare historien der halter og satiren der mangler en smule bid.

På halvanden time inviterer instruktør Craig Zobel sit publikum ind i et filmisk univers, som til dels minder om filmserien, Hunger Games, hvis den var tilsat en stor portion kulsort humor, ligesom i horror-komedien, Ready Or Not (2020), hvor en brud må dræbe sig gennem sin svigerfamilie for at overleve.

Betty Gilpin er filmens helt store vidunder. Hun er filmens hovedperson, Crystal, – vores heltinde. Hende man bare ikke fucker med. Med masser af karisma og en konstant olm mine, går hun rundt som en værre badass og lægger en snedig plan for hævn. For snart er hun den eneste overlevende i “vildnæsset”, et sted i nowhere, og alene må hun tage kampen op mod de onde fra det såkaldte fra Godset, som det bliver kaldt.

The Hunt er en blodig og voldelig omgang actionsatire, som ikke just gør det store indtryk. selvom historien om en håndfuld venstreorienterede snobber, der kidnapper et dusin højreorienterede bonderøve, på papiret kunne forarge en lille smule.

Til gengæld er det topunderholdende når snobberne, meget dobbeltmoralske, snakker om likes på de sociale medier og sortes rettigheder, og når Crystal leger Rambo i nærkamp med hendes modstandere, deriblandt Athena, spillet af den dobbelteoscar-vinder, Hilary Swank.

Hoveder bliver blæst af, tørre jokes flyver lige så hurtige som kuglerne i geværerne, og blodet sprøjter i rigelige mængder. The Hunt er en uforpligtende omgang masseskyderi på slagmarken med en handlekraftig heltinde i front.

The Hunt får 3/6: 🔨 🔨 🔨

Ekstramateriale: Ikke mere end ca. 10 minutters bonus på blu-ray skiven, sammenlagt. Man kan komme bag kameraet på produktionen, sammen med filmens instruktør, Craig Zobel (Crafting The Hunt), se hvordan nogle af de kreative dødsfald i filmen er blevet lavet (Death Scene Breakdowns), og se et lynhurtigt interview med Hilaty Swank, om hendes karakters kamp mod filmens heltinde (Athena vs. Crystal).

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!