The Favourite

René

René

Originaltitel: The Favourite. Instruktør: Yorgos Lanthimos. År: 2018. Genre: Komedie/Drama. Kan streames på Blockbuster.

Måske du er én af dem som ikke gider periodefilm. Særligt dem hvor de alle render rundt med store, grimme parykker, snakker mærkeligt og går med fine kjoler.

Måske du er én af dem der dribler langt uden om, når man ligefrem kan lære noget om en tidsperiode. Om virkelige personer som faktisk levede engang…

Måske er du én af dem som kan blive overrasket, meget positivt, hvis du sætter dig til rette i biografsæddet og ser den græske instruktør Yorgos Lanthimos’ nye film “The Favourite”. Den er nemlig et periodedrama som du ALDRIG har set det før. Ment meget positivt.

Faktisk vil jeg egentlig betegne filmen som en sort komedie. Som en dansker kunne have skrevet den. Blinkende Lygters møde med Barry Lyndon. Det er fuldstændig gak gak i gågaden. Det er på ingen måde tørt og kedeligt. Det er en fest man bliver underholdt af. Og en smule klogere af oven i købet.

Olivia Colman spiller Dronning Anne. Vi er i 1700-tallets England. Hun burde havde styr på dét af være regent. Det har hun bare ikke. Slet ikke. Hun er fuldstændig ustabil, neurotisk og hun tåger rundt som en fulderik på cykel.

Heldigvis får hun Dronning Anne hjælp til alt det svære. Rachel Weisz spiller hendes højre hånd, Lady Sarah, som sørger for at hun tager en smule ansvar og lever op til sit kongelige ansvar. De går i øvrigt også i seng sammen.

Emma Stone spiller Lady Sarahs kusine Abigail, som kommer til slottet som tjenestepige. Men som den luskebuks hun er, får hun kringlet sig op i hierarkiet og charmeret sig ind på Dronning Anne. Snart er der dømt trekantsdrama for alle pengene.

Disse tre dejlige damer er alle nomineret til en oscar-statuette i år. Det er der en rigtig god grund til. Faktisk tror jeg ikke jeg har set nogen af dem spille så godt før. De spiller simpelthen røven ud af deres adelige bukser. Eller kjoler, for at være mere korrekt.

Stone spiller rollen som den unge kvinde der kæmper sig op fra rendestenen med masser af power og en stor bunke charme. Hun nægter at lade sig kue og der er kun én vej for hende: op i hierarkiet. Uanset hvor meget dronningemås hun så må kysse på vej derop.

Weisz har muligvis aldrig været bedre i rollen som den adelige rådgiver, der skyder duer til perfektion(!) og som ikke er bleg for at sig til dronningen at hun ligner en grævling fordi hun har for meget makeup i ansigtet.

Colman er måske det bedste ved filmen. Skuespillerinden, som fik sit store gennembrud i den britiske krimiserie “Broadchurch” for et par år tilbage, er intet mindre en genial i rollen som den ynkelige dronning, der med 17(!) kaniner som hendes kæledyr og en svaghed for kage og kvindekroppe, viser en sårbar og skrøbelig kvinde, der hungrer efter omsorg. Samtidighed kan hun på et splitsekund vise sig fra en skræmmende og utilregnelig side hvis hun ikke får sin vilje.

Det hele handler om magt i “The Favourite”. Alle vil bestemme. De tre forskellige kvinder kæmper om den. På hver deres måde og facon.

Mændene er unødvendige skakbrikker, der skider og boller i gaderne, som bliver sendt i krig og som fremstår som uduelige skvat. Det eneste de dur til er at arrangere andevæddeløb og gå med grimme parykker. Ja, og kaste frugt efter hinanden!

Næh, det er sgu kvinderne der bestemmer her!

Selvom instruktør Yorgos Lanthimos ikke har selv har skrevet manus til filmen denne gang, passer det stadig perfekt til hans sorthumoristiske stil. Der er lidt mindre deadpan-mimik og lidt mere spræl i karaktererne som ryster one-liners af sig gang på gang. Lanthimos formår på imponerende vis af kreere at værk som mirakuløst sætter sig mellem det satirisk morsomme og det gravalvorlige.

Det er muligvis absurd. Men “The Favourite” er ikke absurd for absurdhedens skyld. Den giver i den grad mening.

The Favourite får 5 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.