Originaltitel: The Empty Man
Instruktør: David Prior
Produktionsår: 2020
Genre: Gyser
The Empty Man starter med en 20 minutter lang prolog, hvor fire unge mennesker i 1995 er på vandretur i Ura-dalen i Bhutan. Scopet er her storslået med udsigt til de frygtindgydende bjerge, og der opstår isnende uhygge, efter en fra slænget falder ned i en grotte, og bliver paralyseret af en mystisk panfløjte-melodi. Herefter søger gruppen tilflugt i en forladt bjerghytte, alt imens en snestorm raser udenfor, og situationen bliver mere og mere anspændt. Det er en storslået, stemningsfuld, og decideret fremragende optakt til resten af denne 2 timer og 15 minutter lange mastodont-gyser.
Herefter springer vi frem til 2018, hvor vi bliver introduceret til eks-politimanden James Lasombra, som bliver hvirvlet ind i en privat efterforskning, da naboens datter Amanda forsvinder. Lasombra finder ovenikøbet ud af, at op til flere af byens unge på mystisk vis er forsvundet, og at der er spor til en sagnomspunden myte om fænomenet The Empty Man.
Vi er altså ude i noget så skønt som en gyser-krimi, og ovenikøbet en dejlig dyster og gritty en af slagsen. Efter den fabelagtige prolog, og en solid start i nutiden, hvor vi bliver introduceret til en flok af byens unge mennesker, og deres skødesløse omgang med urbane legender, starter Lasombra’s søgen efter Amanda.
Instruktør David Prior har godt styr på sine virkemidler og forbilleder (Stephen King, H.P. Lovecraft, David Fincher), og vi kommer vidt omkring i Lasombra’s efterforskning, som både trækker tråde til hans eget privatliv, fortiden i Bhutan, og til nutidens USA – med hang til alternative trosretninger. Lasombra kommer blandt andet i nærkontakt med den sekt-lignende organisation Pontifex Institute.
Desværre bliver The Empty Man noget kringlet hen af vejen, og frem for et mere direkte mysterie, bliver det hele noget rodet og højtravende, og jeg sad tilbage med en følelse af en potentiel fremragende film, som kørte af sporet undervejs.
Til trods for at filmen ikke kommer helt i mål, skal den alligevel have en anbefaling herfra. Alene prologen er det hele værd, og langt hen af vejen oser The Empty Man af stemningsfuld thriller. Med sin titel kunne man have frygtet en ny Slenderman, men David Prior skal have ros for at gå langt mere ambitiøst til værks, og nærmest forsøge at kreere en slags horror-storfilm.