The Banshees of Inisherin

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Banshees of Inisherin

Instruktør: Martin McDonagh

År: 2022

Genre: Drama, komedie

Biografpremiere: d. 26. januar 2023

Jeg kan have svært ved at forestille mig følgende scenarie: at én af mine bedste venner en skønne dag pludselig stopper at snakke med mig, afbryder båndet mellem os og nægter at have noget som helst at gøre med mig.

Okay, jeg er måske gået hen og blevet en smule kedelig over årerene, men altså, jeg ville da mene at jeg ville kunne oppe mig og gøre mig umage, for at fixe venskabet mellem os.

Sådan er det i Martin McDonaghs nye spillefilm, hvor handlingen foregår på en lille irsk ø i 1923, hvor de livsgamle venner Pádraic (Colin Farrell) og Colm (Brendan Gleeson) bor. Den irske borgerkrig hærger på fastlandet og selvom alt ikke er som det plejer i landet, står det gamle vennepar fast og går en tur på den pål den lokale (og den eneste) pub, hver dag kl. 14.00, til en øl og en snak om alt og intet. Men dette er simpelthen slut nu. Colm vil cutte båndet mellem dem. Han gider ikke have ham i sit liv mere. Han synes han er kedelig at høre på. Han vil bare gerne have fred og fokusere på komponere og spille musik. Og hvis Pádraic nægter at adlyde og høre efter, vil det have følgende konsekvenser: så vil han klippe sin finger af….

Det er ærligt talt langt ude. Pádraic er rystet og nægter at acceptere Colms udmelding. Han har så mange spørgsmål han ikke har fået svar på endnu. Hvorfor kan hans gamle ven pludselig vende ham ryggen, efter så mange år? Hans jævnaldrende søster, Siobhán (Kerry Condon) som han bor sammen med, er også noget forundret og fortørnet over udmeldingen. Men snart indser hun at hendes bror bør holde sig langt væk fra den midelaldrende musikant, som virkelig mener det.

The Banshees of Inisherin er en lille film, uden de store armbevægelser, som formår at stille interessante spørgsmål om de svære ting i livet. Martin McDonagh er en dygtig instruktør og manuskriptforfatter, som selv i en naturskønne og idylliske omgivelser, som skulle forestille et afsidesliggende samfund for 100 år siden, formår at skabe en film, som prikker til en norm, vi den dag stræber efter: det meningsfulde liv. Og hvor langt man vil gå for at realisere det.

McDonagh er heller ikke uden humor, og som i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (2017) og In Bruges (2008) går det sorthumoristiske og alvorlige hånd i hånd. Sidstnævnte film fra 2008 er også med det umage makkerpar Farrell og Gleason, som et umage lejemorder-makkerpar på storbyferie. Skuespillet er i det hele taget enestående i filmen, og særligt Farrell skinner igennem som den rare mand, der fortvivlet må se til, mens hans gamle ven vender ham ryggen. Men som Colm udtrykker det på pubben, da Pádraic senere i filmen ikke kan holde sin kæft, så er ingen rare mennesker blevet skrevet ind i historiebøgerne. De vil blive husket pga. deres ambitioner og kunstneriske arbejde. Colm vil kort sagt mere i livet, og en Flinkerper som Pádraic er blot i vejen for alt dette.

Men hvad er mest vigtigt i livet? Venskaber eller ambitioner? Er det ikke muligt at have begge ting? Som filmen skrider frem, skærer Colm netop denne pointe ud (bogstaveligt talt) og handlingen når dramatiske højder, som omhandler et kæleæsel kaldet Jenny og en ildebrand(!)

Men, så siger jeg ikke mere. Filmen skal selvfølgelig nydes uden spoilere. Gå straks i biografen og lad dig forføre af den smukke fotografering, eminent og stemningsfuld musik, skuespil, der er på et højt Oscar-niveau, og en knivskarp dialog, som endnu igen beviser McDonaghs store talent indenfor manuskriptskrivning.

Måske forlader du biografen i tvivl om du egentlig er så spændende som du går og tror du er, og om dine bedste venner, bare et splitsekund, kunne overveje at kappe sine fingre af, hvis du blev meget kedeligere..

The Banshees of Inisherin får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.