The Banshees of Inisherin

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Banshees of Inisherin

Instruktør: Martin McDonagh

År: 2022

Genre: Drama, komedie

Biografpremiere: d. 26. januar 2023

Jeg kan have svært ved at forestille mig følgende scenarie: at én af mine bedste venner en skønne dag pludselig stopper at snakke med mig, afbryder båndet mellem os og nægter at have noget som helst at gøre med mig.

Okay, jeg er måske gået hen og blevet en smule kedelig over årerene, men altså, jeg ville da mene at jeg ville kunne oppe mig og gøre mig umage, for at fixe venskabet mellem os.

Sådan er det i Martin McDonaghs nye spillefilm, hvor handlingen foregår på en lille irsk ø i 1923, hvor de livsgamle venner Pádraic (Colin Farrell) og Colm (Brendan Gleeson) bor. Den irske borgerkrig hærger på fastlandet og selvom alt ikke er som det plejer i landet, står det gamle vennepar fast og går en tur på den pål den lokale (og den eneste) pub, hver dag kl. 14.00, til en øl og en snak om alt og intet. Men dette er simpelthen slut nu. Colm vil cutte båndet mellem dem. Han gider ikke have ham i sit liv mere. Han synes han er kedelig at høre på. Han vil bare gerne have fred og fokusere på komponere og spille musik. Og hvis Pádraic nægter at adlyde og høre efter, vil det have følgende konsekvenser: så vil han klippe sin finger af….

Det er ærligt talt langt ude. Pádraic er rystet og nægter at acceptere Colms udmelding. Han har så mange spørgsmål han ikke har fået svar på endnu. Hvorfor kan hans gamle ven pludselig vende ham ryggen, efter så mange år? Hans jævnaldrende søster, Siobhán (Kerry Condon) som han bor sammen med, er også noget forundret og fortørnet over udmeldingen. Men snart indser hun at hendes bror bør holde sig langt væk fra den midelaldrende musikant, som virkelig mener det.

The Banshees of Inisherin er en lille film, uden de store armbevægelser, som formår at stille interessante spørgsmål om de svære ting i livet. Martin McDonagh er en dygtig instruktør og manuskriptforfatter, som selv i en naturskønne og idylliske omgivelser, som skulle forestille et afsidesliggende samfund for 100 år siden, formår at skabe en film, som prikker til en norm, vi den dag stræber efter: det meningsfulde liv. Og hvor langt man vil gå for at realisere det.

McDonagh er heller ikke uden humor, og som i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri (2017) og In Bruges (2008) går det sorthumoristiske og alvorlige hånd i hånd. Sidstnævnte film fra 2008 er også med det umage makkerpar Farrell og Gleason, som et umage lejemorder-makkerpar på storbyferie. Skuespillet er i det hele taget enestående i filmen, og særligt Farrell skinner igennem som den rare mand, der fortvivlet må se til, mens hans gamle ven vender ham ryggen. Men som Colm udtrykker det på pubben, da Pádraic senere i filmen ikke kan holde sin kæft, så er ingen rare mennesker blevet skrevet ind i historiebøgerne. De vil blive husket pga. deres ambitioner og kunstneriske arbejde. Colm vil kort sagt mere i livet, og en Flinkerper som Pádraic er blot i vejen for alt dette.

Men hvad er mest vigtigt i livet? Venskaber eller ambitioner? Er det ikke muligt at have begge ting? Som filmen skrider frem, skærer Colm netop denne pointe ud (bogstaveligt talt) og handlingen når dramatiske højder, som omhandler et kæleæsel kaldet Jenny og en ildebrand(!)

Men, så siger jeg ikke mere. Filmen skal selvfølgelig nydes uden spoilere. Gå straks i biografen og lad dig forføre af den smukke fotografering, eminent og stemningsfuld musik, skuespil, der er på et højt Oscar-niveau, og en knivskarp dialog, som endnu igen beviser McDonaghs store talent indenfor manuskriptskrivning.

Måske forlader du biografen i tvivl om du egentlig er så spændende som du går og tror du er, og om dine bedste venner, bare et splitsekund, kunne overveje at kappe sine fingre af, hvis du blev meget kedeligere..

The Banshees of Inisherin får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.