Ted Lasso

René

René

Originaltitel: Ted Lasso. Serieskaber: Bill Lawrence. År: 2020. Genre: Komedie. 1. sæson kan streames på Apple+

Det er sjældent jeg ser komedieserier.

Det er ikke fordi jeg ikke kan lide dem. Faktisk er det stik modsat. Jeg elsker en sjov komedieserie, som har hjertet på rette sted og hvor man griner med. Men ofte synes jeg der er langt mellem snapsene. Ofte finder jeg de nye serier på tv for fjollede og dumme. Det ender ofte i at jeg bliver grænseløst irriteret over ligegyldighederne og jeg slukker.

Mine favoritter i sitcom/komediegenren tæller (ny)klassikere som Seinfeld, Silicon Valley og Scrubs. Sidstnævnte er min all time favorite. Det er i min optik en komedieserie, som rummer alle de rigtige ingredienser til en sjov serie. Og vigtigst af alt: den har en masse knuselselige karakterer man kan grine med. Ikke af.

Sådan er det også med Apple+’s Ted Lasso. Den er også skabt af manden bag Scrubs, Bill Lawrence. Med Scrubs skabte han på unik vis en stor række hjertevarme karakterer, man alle holdt af. Sådan er det også med hans nye serie.

Ted Lasso er den amerikanske redningsmand, der skal redde den nedrykningstruede Premier League-klub, AFC Richmond. Det tror Ted Lasso hvert fald selv. Men egentlig er det omvendt. Den gamle holdejers ekskone, Rebecca, som efter skilsmissen ikke har fået en krone, men i stedet må nøjes med hans foldboldklub, vil have hævn over hendes utro eksmand. Så hun har hyret en overdrevet og meget positiv amerikansk fodboldtræner, som med manglende erfaring, kun kan sænke skuden på eksmandens hjertebarn.

Men selvfølgelig bliver kvinden, der fra start virker som en kynisk kost, omvendt af den glade Ted Lassos livssyn. Faktisk bliver alle påvirket af manden med stor skovsnegl og et evigt stort smil på hans læber. Hans positive tilgang til tingene vejer højere, end alle kynikerne i sidste ende. Dette gælder både frustrerede fodboldstjerner med store egoer, og ikke mindst, den engelske presse.

Selvom det hele kan lyde som en lalleglad og ufarlig affære, så har Mr. Sunshine From America også problemer at arbejde med, som ikke blot kan reddes med en livklog floskel, som han ellers plejer. Bl.a. kæmper han for hans ægteskab, som hænger i en tynd tråd. Og det er bl.a her at Ted Lasso-serien hæver sig over de mange andre sitcoms, som bliver spyttet ud i stride strømme: ved at bygge et troværdigt serieunivers op med elskelige karakterer, som man ikke kan andet end at holde af. Man holder med dem alle, på trods af fejl og mangler, og det er i bund og grund dét der gør serien down to earth og menneskelig.

Jason Sudeikis (De Satans Chefer, Familien Miller) er et fund i rollen som den optimistiske soccer-coach. Han vandt en Golden Golbe for sin præstation, og det er mere en fortjent. Selvom han udståler blåøjet Ned Flanders-naivitet ved første øjekast, rummer rollen så meget mere. Sudeikis spiller så troværdigt, at man blot har lyst til at kaste sig ind i skærmen og give ham en bjørnekrammer.

Sæson 2 er lige på trapperne (juli 2021) og jeg sidder klar med mit fiktive fodboldflag (til den fiktive fodboldklub), mit overskæg (jeg har fuldskæg, så det tæller vel) og mit store Ted Lasso-smil på læberne, klar til endnu en halvleg mere med min nye yndlingstræner.

Ted Lasso – 1. sæson får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Anmeldelsen er baseret på hele sæson af sæson 1 (10 afsnit på ca. 30 min.)

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!