Sommeren 1993 anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Spanske “Sommer 1993” er en bevægende, sanselig og flot oplevelse. Samtidig byder den på nogle fabelagtige skuespilpræstationer.

Tab, ensomhed og så lige et snert at håb langt ude i horisonten. Alt sammen set fra et barns perspektiv.

Dette er kort sagt hvad “Sommeren 1993” er for en størrelse.

I en af filmens første scener ser vi en pige som sidder på bagsædet af en bil. Hun brokker sig til sin tante. Hun synes en hårtåt stritter den forkerte vej i hendes hårpagt. Hendes tante rækker hende en kam. Pigen kyler kammen ud af bilvinduet. Tanten henter kammen og sætter sig derefter tilbage i bilen og de kører videre. Pigen sidder tilbage med våde øjne.

Nej, hun er ikke bare blot en forkælet møgunge. Så enkelt er det ikke.

Dette er den selvbiografiske fortælling om den 6-årige pige, Frida, der mister sin mor i sommeren 1993, og flytter ind i sin onkel og tantes hus på landet.

Hendes onkel og tante bor sammen med deres datter, Anne (Fridas kusine) på et idyllisk landsted, hvor det ligeså langsomt går op for hende at hendes mor er væk for altid.

Hun opfører sig ikke altid lige godt over for hendes kusine og selvom både hendes tante og onkel gør hvad de kan, føles det ikke rigtigt tilstrækkeligt for den 6-årige pige, som om natten sniger sig ud om natten og beder en lille bøn for sin mor.

Instruktøren har et næsten dokumentarist greb om den næsten ikke-ekstisterende historie, hvor vi som tilskuere lige så langsomt mærker vores lille hovedpersonens frustation og smerte over hendes pludselig ændrede livsituation.

På den ene side føler hun sig set og forstået. På den anden side så alene, så hun bare har lyst til at forlade alle og aldrig vende tilbage. Hun pakker faktisk sine ting og går hjemmefra i en scene i filmen.

For selvom at Fridas tante og onkel gør det bedste de kan for at vise omsorg og kærlighed, er det aldrig rigtig det samme som hvad hendes lille kusine får at mærke. Hun er jo også deres biologiske datter.

Lige så langsomt i filmen går det op for os som tilskuere at Fridas forældre begge er døde af AIDS. I en afgørende og rørerende scene, spørger Frida sin tante hvordan og hvorfor hendes mor døde. Og om hendes mor spurgte om hende.

“Sommeren 1993” er en stille og lille fin film, uden de helt store armbevægelser. Dette er både styrken og svagheden ved filmen. For den prøver aldrig at forklare eller gå for meget i dybden. At se og opleve det hele gennem en 6-årigs perspektiv er ubeskriveligt hårdt. Men samtidig også enkelt. For life goes on og selvom det er hårdt at miste sin mor, så vågner Frida jo op til et enkelt og dejligt liv på landet hvor der er plads til at være.  Men hvordan skulle noget så meningsløst også være forståeligt for en 6-årig?

Samtidig sidder undertegnede med følelsen af at “Sommeren 1993” kunne have været endnu bedre og stærkere. Måske ved mindre dvælen og noget mere handling i filmen.

Men det ændrer ikke ved at den er en bevægende, sanselig og flot oplevelse med utrolig troværdige skuespilpræstationer. Især er hovedrollen, Frida (Laia Artigas), helt fænomenal. Denne rolle har krævet en særdeles dygtig instruktør at få frem i hende.

Afslutningsscenen i filmen gjorde at denne anmelder fik våde øjne. Det føltes som en slags forløsning. Se om du kan holde tårerne tilbage, når du ser filmen…

Sommeren 1993 får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på

Moviemaniac anmelder 4k-film: Nosferatu

Klar til en omgang gotisk horror, med en klam og ulækker Bill Skarsgård som blodsugende monster?
Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage med en anmeldelse af Nosferatu…

The Legend of Ochi

Nicolai har denne gang anmeldt en ny Fantasy-familiefilm, om pigen Yuri, som sætter sig for at genforene en lille skovvæsen-unge, med dens familie.

The Legend of Ochi, er en dybt bjertagende, smuk og underholdende film, som allerdybest kan anbefales at opleve i biografen!

Vi har stadig i morgen

Nicolai har denne gang anmeldt en italiensk film som foregår i 1946 og omhandler husmoren Delias liv med sorg og glæde.

Der er tale om et kæmpe mesterværk, som mere eller mindre, har lidt af det hele, når det kommer til humor og alvor og som ligeså har en virkelig smuk og dybt gribende historie, at fortælle.

The Accountant 2

Har du set den første The Accountant med Ben Affleck i hovedrollen? Og er du klar til en efterfølger, som både er buddy-komedie, actionfilm, tungt drama OG thriller? Jamen, så skal du måske gi’ The Accountant 2 en chance…

Sinners

Nicolai har denne gang anmeldt gyserfilmen, Sinners, som vil meget og som lykkedes med meget af det.

Den tager sig måske lidt for god tid, til tider, men er overordnet en underholdende tur i biografen, værd!