Solo: A Star Wars Story anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Filmen der burde have været klassen frække dreng med et glimt i øjet, er i stedet blevet den pæne dreng som er bange for at slå en prut i timerne.

Kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Gad vide hvilken film “Solo” ville have været for en støbning, hvis instruktørparret Phil Lord og Chris Miller ikke var blevet fyret af produktionsselskabet. I stedet må vi “nøjes” med den garvede veteran Ron Howard til at udfylde instruktøsstolen.

Instruktør-spasmagerne, som står bag de fabelagtige metakomedier “The Lego Movie” plus “21 – ” og “22 Jump Street” kunne have gjort Solo-filmen sjov på et metaplan og smurt den store Hollywood-produktion ind i selvironisk smørelse som ikke tog sig selv så helvedes alvorligt.

Jeg var bestemt ikke fan af Star Wars-spinoff’en “Rouge One”. Nøj, hvor tog den sig selv død-alvorligt, som var det en bankrådgivers møde med en teenager med overtræk på kontoen. Hvis man skal lave en Star Wars-film, er humoren en nødvendig. Punktum. I stedet endte man med at lave en krigsfilm med karakterer som man var bedøvende ligeglade med (SPOILER: de dør alle sammen til sidst). En rigtig Star-Wars-film har altså spændende karakterer, den gode humor, action og kampen mellem det gode og det onde. Basta!

Undertegnede har ikke patent på sandheden. Jeg er udmærket godt klar over det. Men hvis man vælger at lave en Star Wars Story, så har man sateme også noget at leve op til!

Instruktør Ron Howards film om den unge Han som vokser op i slummen og drømmer om at være pilot, har et stort potentiale. Den viser gode takter og i det er endt som en ganske udmærket og underholdende film. Det er som sådan ikke noget at sætte en finger på:

– skuespillet er fint og karaktererne er alle ganske spændende at følge. Alden Ehrenreich gør det fint i den ikoniske rolle som Han Solo (han nærmer sig dog overhovedet ikke Harrison Fords legandariske rolle på nogen måde). Donald Glover er dejlig flabet og charmerende som fuskeren Lando Calrissian og Woody Harrelson som fuskeren Beckett, ja, han er jo bare altid seværdig i alt hvad han spiller.

– action-sekvenserne er flot eksekveret. Det er imponerende og særligt intro-scenen med gaderæs standarden højt. Man er ikke i tvivl om at der er brugt masser af gejser på hele svineriet (dette er den dyreste Star Wars-film nogensinde med et budget 250 millioner dollars!).

– historien går gnidningsfrit fra Han’s kamp fra slummen, til Becketts bande og oprøret mellem de gode og knap så gode (alle er fuskere i denne film).

I det hele taget er Ron Howard jo en dygtig filmsnedker som har styr på løjerne og som har instrueret en ret så underholdende blockbusterfilm. Manden kan sit kram og han er top professionel.

Alligevel sad jeg flere gange under filmen og kikkede på uret (135 minutter er altså lang tid), og jeg savede noget frækhed, nogle overraskeler undervejs og en flabethed som Han Solo i de gode, gamle Star Wars-film (77-83) besad. “Solo” er for pæn og glat og selvom der er jokes undervejs, grinede undertegnede ikke på noget tidpunkt undervejs. Jeg smilede en del, men det var mest pga “bromancen” mellem Chewie/Chewbacca og Han Solo.

Jeg gad vide hvilken film “Solo” ville have været for en støbning, hvis instruktørparret Phil Lord og Chris Miller havde fået lov til at lave deres egen Star Wars-film. Måske ville vi have haft glæde af en kæk, dejlig utilregnelig og rebelsk sag, ligesom den “rigtige ” Solo i virkeligheden er for en størrelse.

Solo: A Star Wars Story får 3 ud af 6 hamre:            

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…