Snemanden anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Snemanden der burde stå oprejst og stolt med hat, halstørklæde og gulerodsnæse, er desværre allerede tøet op, brast sammen og ligger tilbage som en lunken vandpyt ingen gider glo på.

For fanden da også…

Ja, undskyld. Jeg er ikke sur. Jeg er bare skuffet.

Hvorfor kunne I ikke gøre jer ekstra umage og gøre denne film til mere end en slatten lørdags tv-krimi? Harry Hole er sgu mere værd!

Okay, nu så fik jeg lidt galde ud af systemet systemet. Nu prøver jeg lige at samle mig og forklare hvorfor jeg tuder snot over filmmatiseringen af Jo Nesbø’s syvende krimi om politimanden, Harry Hole.

Jeg har sprunget lidt rundt i Nesbø’s univers og læst 3 af hans Hole-bøger. Der i blandt, “Snemanden”. Det er klart min favorit indtil videre. En fantastisk fortælling om den fordrukne vicekommisær, der med hjerte (og smerte) prøver at holde sig ædru, mens han jagter en formodet seriemorder, der dræber kvinder når den første sne er faldet.

Forfatteren Nesbø skriver pisse godt. Så er det sagt. Hans dialoger er fede, han er knivskarp til at gå i dybden med hans karakterer og han skriver så historierne holder et godt tempo, som konstant pirrer læseren.

Spørgsmålet pirrer i den grad i  Snemanden: Hvem er den formodede seriemorder som bygger snemænd når kvinderne bliver slået ihjel?

Tomas Alfredson, som står bag den fremragende vampyrfilm, “Lad Den Rette Komme Ind” (2008) burde være den rette instruktør til jobbet. Han har hvert fald tidligere formået af kreere en film der havde fuldstændig styr på alle dets virkemidler: billeder, musik, skuespillere, dialog, historie etc. Men det har “Snemanden” slet, slet ikke.

Jeg har lavet en lille liste med alt der IKKE virker ved filmen. Det gør det lidt mere overskueligt:

  • Musikken: Forestil dig et soundtrack til en hjemmelavet film i Imovie. Sådan lyder hele lydsiden på Snemanden.
  • Billeder: Minus æstetisk. Norge burde være smukt at se på med de snebedækkede  landskaber, men billederne i filmen virker bare søvndyssende.
  • Skuespil: Tænk lige Michael Fassbender. Så tænk lige Charlotte Gainsbourg, J.K. Simmons, Val Kilmer, Rebecca Furguson. De er alle med. Store Hollwwood-stjerner. Og de kan alle spille fabelagtigt skuespil. Men de gider bare ikke spille skuespil i denne film. Selv, den ellers altid fantastiske Fassebender, virker som om han rent faktisk har tømmermænd og slet ikke gider filmen. Overhovedet.
  • Historie: Ja, selvfølgelig kan alle ting ikke komme med når man filmatiserer en bog til det store lærred. Men der er så mange plothuller så historien ikke hænger ret meget sammen.

Okay. Jeg burde stoppe her. Men det gør jeg ikke.

Jeg forstår bare ikke hvorfor det ikke kunne lykkedes. Med sådan et skuespiller-cast,  en dygtig instruktør og selv danske Søren Sveistrup som medforfatter på filmen,- HVORFOR kunne man så ikke gøre filmen bedre???

Det lykkedes da at lave vellykkede filmatiseringer af de første Afdeling Q-film fra 2013 og 2014. De havde da æstetiske billeder, det centrale og spændende fra bøgernes magiske universer og nogle skuespilspræstationer der sad lige i skabet.

Selv det engelske remake af  Mænd Der Hader Kvinder: “The Girl With The Dragon Tattoo”, reddede den hjem på bundsolidt håndværk og en instruktør (David Fincher) der havde fuldstændig styr på fortællingen. Selv med de originale, svenske navne (fra bogen), kom filmen sikkert i havn.

Det er bestemt ikke tilfældet med “Snemanden” hvor nogle karakterer kæmper med de norske navne, som havde de et kilo tyggegummi i munden imens. Ak og ve, det er hårdt at spille de fordømte nordmænd på film.

Jeg stopper nu. Jeg er træt af at lyde som en sur, gnaven stodder der kun har dårlige ting at sige.  Denne snemand er allerede tøet op, brast sammen og tilbage ligger der en kold vandpyt, samt en gulerod og et par kviste.

Snemanden får to små, skuffende hamre: 

 

Snemanden kan bl.a. streames via Viaplay og Plejmo

streampriser,2018-03-11T08:00:00Z,imdb=tt758810,fa

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: