Snemanden anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af René Buchtrup

Snemanden der burde stå oprejst og stolt med hat, halstørklæde og gulerodsnæse, er desværre allerede tøet op, brast sammen og ligger tilbage som en lunken vandpyt ingen gider glo på.

For fanden da også…

Ja, undskyld. Jeg er ikke sur. Jeg er bare skuffet.

Hvorfor kunne I ikke gøre jer ekstra umage og gøre denne film til mere end en slatten lørdags tv-krimi? Harry Hole er sgu mere værd!

Okay, nu så fik jeg lidt galde ud af systemet systemet. Nu prøver jeg lige at samle mig og forklare hvorfor jeg tuder snot over filmmatiseringen af Jo Nesbø’s syvende krimi om politimanden, Harry Hole.

Jeg har sprunget lidt rundt i Nesbø’s univers og læst 3 af hans Hole-bøger. Der i blandt, “Snemanden”. Det er klart min favorit indtil videre. En fantastisk fortælling om den fordrukne vicekommisær, der med hjerte (og smerte) prøver at holde sig ædru, mens han jagter en formodet seriemorder, der dræber kvinder når den første sne er faldet.

Forfatteren Nesbø skriver pisse godt. Så er det sagt. Hans dialoger er fede, han er knivskarp til at gå i dybden med hans karakterer og han skriver så historierne holder et godt tempo, som konstant pirrer læseren.

Spørgsmålet pirrer i den grad i  Snemanden: Hvem er den formodede seriemorder som bygger snemænd når kvinderne bliver slået ihjel?

Tomas Alfredson, som står bag den fremragende vampyrfilm, “Lad Den Rette Komme Ind” (2008) burde være den rette instruktør til jobbet. Han har hvert fald tidligere formået af kreere en film der havde fuldstændig styr på alle dets virkemidler: billeder, musik, skuespillere, dialog, historie etc. Men det har “Snemanden” slet, slet ikke.

Jeg har lavet en lille liste med alt der IKKE virker ved filmen. Det gør det lidt mere overskueligt:

  • Musikken: Forestil dig et soundtrack til en hjemmelavet film i Imovie. Sådan lyder hele lydsiden på Snemanden.
  • Billeder: Minus æstetisk. Norge burde være smukt at se på med de snebedækkede  landskaber, men billederne i filmen virker bare søvndyssende.
  • Skuespil: Tænk lige Michael Fassbender. Så tænk lige Charlotte Gainsbourg, J.K. Simmons, Val Kilmer, Rebecca Furguson. De er alle med. Store Hollwwood-stjerner. Og de kan alle spille fabelagtigt skuespil. Men de gider bare ikke spille skuespil i denne film. Selv, den ellers altid fantastiske Fassebender, virker som om han rent faktisk har tømmermænd og slet ikke gider filmen. Overhovedet.
  • Historie: Ja, selvfølgelig kan alle ting ikke komme med når man filmatiserer en bog til det store lærred. Men der er så mange plothuller så historien ikke hænger ret meget sammen.

Okay. Jeg burde stoppe her. Men det gør jeg ikke.

Jeg forstår bare ikke hvorfor det ikke kunne lykkedes. Med sådan et skuespiller-cast,  en dygtig instruktør og selv danske Søren Sveistrup som medforfatter på filmen,- HVORFOR kunne man så ikke gøre filmen bedre???

Det lykkedes da at lave vellykkede filmatiseringer af de første Afdeling Q-film fra 2013 og 2014. De havde da æstetiske billeder, det centrale og spændende fra bøgernes magiske universer og nogle skuespilspræstationer der sad lige i skabet.

Selv det engelske remake af  Mænd Der Hader Kvinder: “The Girl With The Dragon Tattoo”, reddede den hjem på bundsolidt håndværk og en instruktør (David Fincher) der havde fuldstændig styr på fortællingen. Selv med de originale, svenske navne (fra bogen), kom filmen sikkert i havn.

Det er bestemt ikke tilfældet med “Snemanden” hvor nogle karakterer kæmper med de norske navne, som havde de et kilo tyggegummi i munden imens. Ak og ve, det er hårdt at spille de fordømte nordmænd på film.

Jeg stopper nu. Jeg er træt af at lyde som en sur, gnaven stodder der kun har dårlige ting at sige.  Denne snemand er allerede tøet op, brast sammen og tilbage ligger der en kold vandpyt, samt en gulerod og et par kviste.

Snemanden får to små, skuffende hamre: 

 

Snemanden kan bl.a. streames via Viaplay og Plejmo

streampriser,2018-03-11T08:00:00Z,imdb=tt758810,fa

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.