Rocketman (blu-ray anmeldelse)

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Originaltitel: Rocketman. Instruktør: Dexter Fletcher. Produktionsår: 2019. Udgivelsesdato: d. 14. oktober 2019 (på dvd, blu-ray og ultra blu-ray)

Han braser døren ind, med et djævlekostume på, som havde han været til karneval i Rio. Han afbryder et AA-møde og begynder at fortælle, hvorfor han er afhængig af stoffer, alkohol og alverdens andre ting.

Dette er historien om Sir Elton Johns liv. Fortalt på en humoristisk, overskudsagtig, energisk og en nærmest, opløftende måde.

Instruktør Dexter Fletcher, der også instruerede den underholdende Freddie Mercury-film “Bohemian Rhapsody” fra sidste år, er tilbage med endnu en musikalsk biografi.

Men hvor filmen om Freddie Mercury og co. var lidt af en overfladisk oplevelse, som var pakket så børnevenligt ind, at selv små børn kunne se med, går “Rocketman” planken ud, med både stoffer, sex, alkohol og bandeord.

Det er befriende og sådan burde det da også være, i en fortælling om rock’n’roll, ikk?

Nå, men historien om den lille musikalske dreng, Reginald Kenneth Dwight,- starter i slut-40’erne/slut-50’erne, hvor hans forældre skændes, aldrig giver ham nok kærlighed og hvor hans far pludselig skrider og stifter ny familie.

Som i nok kan regne ud, har den kære Reggie, som han bliver kaldt, masser af usikkerhed og daddy issues med i bagagen, mens han prøver at finde fodfæste som musiker. Dér, hvor det hele vender, er i mødet med hans kommende samarbejdspartner, sangskriver Bernie Taupin (Jamie Bell). De har en helt særlig kemi. Bernie laver sangteksterne, og Reggie laver melodi og synger til.

Og så går det stærkt.

Pladekontrakt. Nyt navn. Koncerter over hele verden. Millioner af solgte albums.

Fletcher følger endnu engang den velkendte skabelon over musikfilmen, med op – og nedture, uden nogen helt store overraskelser undervejs.

Så selvom det er nemt at kritisere filmen og pege fingre over at være for overfladisk og skøjte for let og elegant over Elton Johns selvmordsforsøg i midthalvfjerserne og hans voldsomme misbrug af formater, så bliver hans sange brugt for at understrege stemninger og følelser, som redder det hele.

Vi får store hits som Honky Cat, Tiny Dancer, I Want Love og Bennie And The Jets serveret, i drømmelignende scenarier, så man skulle tro man trippede på LSD. Det giver filmen, en særlig musical stemning, som løfter filmen over det middelmådige.

Og så er der selvfølgelig, den kære Taron Egerton, som spiller Elton John, der med nerve og sjæl, synger sig ud af skabet og ind i hjertet på filmens publikum.

Han synger selv alle Johns største hits, og selvom han mangler kant som mesteren selv, så gør han alligevel en imponerende, musikalsk indsats.

Udover de forrygende surrealistiske, musikalske indslag, er hjertet i fortællingen, det livslange partnerskab og venskab, der opstår mellem John og sangskriveren Taupin. Egerton og Bell er yderst troværdige i hinandens selskab og down to earth, i en film, som ellers har travlt at sprede voldsom musikalsk energi i alle mulige retninger.

Rocketman får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Billede og lyd: på blu-ray-udgivelsen følger et yderst flot dolby atmos-lydspor, som løfter de flotte sange til et højere niveau. Billedsiden er også imponerende og fremstår imponerende med en forrygende farveskala i samtlige af de musikalske scener.

Ekstramateriale: Over 75 minutter, bl.a. med udklippede scener, karaoke-versioner af Johns elskede sange og interview med Taron Egerton, om hans transformation til Elton John.

Tak til PR Nordic

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.