Rocketman (blu-ray anmeldelse)

René

René

af René Buchtrup

Originaltitel: Rocketman. Instruktør: Dexter Fletcher. Produktionsår: 2019. Udgivelsesdato: d. 14. oktober 2019 (på dvd, blu-ray og ultra blu-ray)

Han braser døren ind, med et djævlekostume på, som havde han været til karneval i Rio. Han afbryder et AA-møde og begynder at fortælle, hvorfor han er afhængig af stoffer, alkohol og alverdens andre ting.

Dette er historien om Sir Elton Johns liv. Fortalt på en humoristisk, overskudsagtig, energisk og en nærmest, opløftende måde.

Instruktør Dexter Fletcher, der også instruerede den underholdende Freddie Mercury-film “Bohemian Rhapsody” fra sidste år, er tilbage med endnu en musikalsk biografi.

Men hvor filmen om Freddie Mercury og co. var lidt af en overfladisk oplevelse, som var pakket så børnevenligt ind, at selv små børn kunne se med, går “Rocketman” planken ud, med både stoffer, sex, alkohol og bandeord.

Det er befriende og sådan burde det da også være, i en fortælling om rock’n’roll, ikk?

Nå, men historien om den lille musikalske dreng, Reginald Kenneth Dwight,- starter i slut-40’erne/slut-50’erne, hvor hans forældre skændes, aldrig giver ham nok kærlighed og hvor hans far pludselig skrider og stifter ny familie.

Som i nok kan regne ud, har den kære Reggie, som han bliver kaldt, masser af usikkerhed og daddy issues med i bagagen, mens han prøver at finde fodfæste som musiker. Dér, hvor det hele vender, er i mødet med hans kommende samarbejdspartner, sangskriver Bernie Taupin (Jamie Bell). De har en helt særlig kemi. Bernie laver sangteksterne, og Reggie laver melodi og synger til.

Og så går det stærkt.

Pladekontrakt. Nyt navn. Koncerter over hele verden. Millioner af solgte albums.

Fletcher følger endnu engang den velkendte skabelon over musikfilmen, med op – og nedture, uden nogen helt store overraskelser undervejs.

Så selvom det er nemt at kritisere filmen og pege fingre over at være for overfladisk og skøjte for let og elegant over Elton Johns selvmordsforsøg i midthalvfjerserne og hans voldsomme misbrug af formater, så bliver hans sange brugt for at understrege stemninger og følelser, som redder det hele.

Vi får store hits som Honky Cat, Tiny Dancer, I Want Love og Bennie And The Jets serveret, i drømmelignende scenarier, så man skulle tro man trippede på LSD. Det giver filmen, en særlig musical stemning, som løfter filmen over det middelmådige.

Og så er der selvfølgelig, den kære Taron Egerton, som spiller Elton John, der med nerve og sjæl, synger sig ud af skabet og ind i hjertet på filmens publikum.

Han synger selv alle Johns største hits, og selvom han mangler kant som mesteren selv, så gør han alligevel en imponerende, musikalsk indsats.

Udover de forrygende surrealistiske, musikalske indslag, er hjertet i fortællingen, det livslange partnerskab og venskab, der opstår mellem John og sangskriveren Taupin. Egerton og Bell er yderst troværdige i hinandens selskab og down to earth, i en film, som ellers har travlt at sprede voldsom musikalsk energi i alle mulige retninger.

Rocketman får 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Billede og lyd: på blu-ray-udgivelsen følger et yderst flot dolby atmos-lydspor, som løfter de flotte sange til et højere niveau. Billedsiden er også imponerende og fremstår imponerende med en forrygende farveskala i samtlige af de musikalske scener.

Ekstramateriale: Over 75 minutter, bl.a. med udklippede scener, karaoke-versioner af Johns elskede sange og interview med Taron Egerton, om hans transformation til Elton John.

Tak til PR Nordic

Seneste

Violent Night

Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende