Robin Hood

© Disney
© Disney
Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Image: ©Disney

Instruktør: Wolfgang Reitherman
År: 1973
Genre: Animation
Kan streames på: Disney+

“Ooh-de-la-lay!”

Dette er uden sammenligning den film jeg har set flest gange – ingen konkurrence overhovedet!

For mig er dette Disney’s bedste værk.
Det er ikke dybt og nyskabende som Løvernes Konge, eller visuelt betagende som Bernard Og Bianca: SOS Fra Australien.
Den er derimod “bare” charmerende og fuldstændig uimodståelig. Den er hylende morsom, og den har min yndlingskarakter i Disney-regi:
Prins John.
Ham kommer vi til.

“Ned med Prins John, Kong Fup af England”

Det gamle heltesagn om den fredløse adelsøn, der sætter sig op imod selve tronen, er legendarisk, og fortalt et utal af gange.
Kevin Costner og Alan Rickman stråler i en version, Errol Flynn i en anden, og Cary Elwes giver den en god griner i spoofversionen, der tager tykt pis på det hele.
Over dem alle står dog denne version, en tegnefilm fra 1973.
Umiddelbart en meget simpel sag, der spreder mere hygge end tankestrøm. Det kan der bestemt være noget om, men dyk lidt dybere, så er der meget mere at hente.
Der er en smuk kærlighedshistorie, der sagtens kan bide skeer med så meget andet i filmland.
To ræve, der må bekæmpe en afpillet, skabagtig løve, en smælderfed ulv, og en emsig snog for at få hinanden, lyder måske ikke som lovestory of the century, men lag for lag er den vedkommende og sød, og jeg bliver personligt så glad, hver gang jeg ser Robin Hood og Lady Marian få hinanden til sidst.

“Nej, nej, nej!
Det er minsandten uretfærdigt!”

Filmen indeholder Disney’s bedste og sjoveste karakter: Prins John.
En skvattet løve, der udelukkende er noget igennem sin magt, og folks frygt for hans luner.
Han har en facon, og nogle replikker, der gør ham helt uvurderlig i min personlige filmhistorie.
Al hans ondskab og nederdrægtighed er skjult bag et tykt lag af komiske scener, en arrogant væremåde, og det klassisk ufarlige tegneserieunivers.
Mest af alt er han dog bare en fesen klovn, der ikke kan andet end, ja, lige netop dette.
Det er ikke for sjov, at King Joffrey fra Game of Thrones bl.a. er baseret på Prins John.

John Price og Morten Grunwald fører an på stemmefronten, og det er vel egentlig ikke set bedre – som helhed – herhjemme?

Vi runder af

Disney’s Robin Hood er en klassiker, en fantastisk dejlig film for børn og voksne.
Jeg kan se den igen og igen, og selvom den har det der lettilgængelige omdrejningspunkt, så har den en masse på hjerte.
Jeg vil ikke tøve med at hylde den fuldstændig entydigt for det mesterværk den er.
Jeg elsker den!

Magnifique og sublimovits til Robin Hood.

Robin Hood får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder