Red Rocket

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Sean Baker
År: 2021
Genre: Komedie/Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Homeless. Suitcase. Pimp.

Sean Baker har imponeret mig stort med sine to forrige film.

Han er “et talerør for white trash”, og viser udsatte mennesker i et ærligt lys, fyldt med ømhed og respekt.

Tangerine fra 2015 ramte mig lige i hjertet.

Dramaet om prostituerede transseksuelle er flot fortalt, og kærlighedshistorien deri, er både sød, rørende og nærværende.

Florida Project fra 2017 er et mindre mesterværk, der bl.a. lukrerer på skuespil fra øverste hylde, og et manus, der må gøre andre instruktører grønne af misundelse.

Her i Red Rocket har Sean Baker så at sige samlet tropperne, og skabt en skøn perle, der giver stof til eftertanke, og mange morsomme og rørende scener.

Historien handler om Mikey.

En falleret pornostjerne, der ikke har mange chancer tilbage, og som med næb og klør prøver at holde fast i de få halmstrå livet stadig giver ham.

Han vender tilbage til sin hjemby et sted i Texas, for at komme på fode igen, men tingene går ikke efter hans planer. Han er ikke just elsket af folk i byen, men han lader sig ikke slå ud.

Han flytter “midlertidigt” ind hos sin ekskæreste, Lexi – ligeledes tidligere pornoskuespiller – og hendes mor. De er ikke ligefrem overlykkelige over at se ham, men han får lov at crashe et par dage.

Et par dage bliver til uger – und so veiter, hvilket han kan takke sin løgnagtige tunge og store pik for.

Der er generelt ikke rigtig nogen der hilser ham velkommen hjem, men han lader sig ikke slå ud. Han prøver virkelig at finde fodfæste, men det er svært, når han hele tiden falder tilbage i sine gamle vaner – han vil bare så gerne knalde…

Det kommer der nogle virkelig morsomme scener ud af.

“Oh, she’s down. Trust me. She’s down. Plus, she sucks on my fingers while I’m fucking her, bro.”

Filmen skruer sig lige et niveau op, da Mikey møder servitricen Strawberry. De to har med det samme en fantastisk kemi. Karakterer såvel som skuespillere.

I Strawberry får den hårdt prøvede Mikey, et håb i livet. Han får noget han ikke har prøvet før. En udsigt til noget ægte og rent, i en verden af nederlag og lort!

Mikey er grundlæggende en værre klovn, men samtidig en rigtig charmetrold, der kan tale for sin syge moster. Han bruger sine “talenter” til at udnytte alt og alle omkring sig.

Han er til tider lidt af et usympatisk, dumt svin, men han har til dels min sympati.

Han er selv blevet trådt på, og nu træder han på andre. Han er dog ikke kun et røvhul bag alt det lort han får lavet. Som sagt: han prøver det gode.

Vi runder af

Mikey bliver spillet af Simon Rex, der en kort årgang i sine unge år selv var pornoskuespiller. Han spiller blændende – virkelig overbevisende. Strawberry og Lexi bliver spillet af henholdsvis Suzanna Son og Bree Elrod. De er begge fremragende, men jeg synes dog unge Son imponerer mig ud over det sædvanlige. Som en anden Lolita fanger hun ens opmærksomhed. Hun er karismatisk udover det sædvanlige, fræk som bare fanden, og drøncharmerende.Hendes attitude og selvsikkerhed er så fantastisk ramt af Son. Hende glæder jeg mig stort til at følge i fremtiden!

Red Rocket er en morsom og rørende film om mennesker omkring samfundets bund. Den veksler mellem komik og socialrealisme, og den favner begge genrer rigtig flot.

Flere af den her slags film, tak!

Red Rocket får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!