Ready or Not

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Ready or Not
Instruktør: Matt Bettinelli-Olpin, Tyler Gillett
Produktionsår: 2019
Genre: Gyser, komedie 
Kan købes på blu-ray.

Jeg missede Ready or Not i biografen, turen var ellers planlagt, men en maveinfektion satte en stopper for den.
Det ærgrede mig, da jeg på baggrund af filmens udmærkede anmeldelser, havde set frem til at se denne, efter sigende, absurde horror-komedie i biografens mørke. Den anden dag fandt jeg så et anmelder-eksemplar postkassen, så nu skulle det endelig være. 

I Ready or Not introduceres vi i en åbningssekvens til en rig excentrisk familie, som er i fuld gang med at jagte en stakkels brudgom gennem deres imponerende villa. Dette foregår med bue og pil, og det ender selvsagt ikke godt for den stakkels mand.

Vi har altså at gøre med en familie som har nogle ret fucked up traditioner. Derefter hopper vi 30 år frem i tiden, hvor en af familiens yngste medlemmer Alex, skal giftes med sin store kærlighed Grace. På bryllupsnatten skal hun, i familiens selskab, trække et kort, og efterfølgende skal det spil som kortet viser spilles.
Det kan være alt fra dam og sorteper til GEMMELEG. Sidstnævnte spil er ikke blevet trukket i 30 år, men denne aften er Grace uheldig, og det uheldsvangre kort trækkes. Familien er nu overbevist om, at de vil blive ramt af en forbandelse, hvis de ikke slår den kære brud ihjel inden solen står op, og så er jagten ligesom sat i gang.

Filmens location er ganske gennemført. Den store villa er rig på stemning, og fuld af kringelkroge og hemmelige døre. Så der er lagt i ovnen til en god omgang katten efter musen.

Familiens medlemmer passer også godt ind i de rustikke rammer, ikke mindst den skæve tante, som ligner en karakter fra The Adams Family. Traditionen tro skal Grace desuden jagtes med fortidens våben, så der bliver både skudt med armbrøst, muskedonner, samt svinget med en absurd voldsom battle axe! Så ja, man skulle som beskuer, kunne forvente en fornøjelig oplevelse. 

Desværre var hverken neglene bidt ned, eller puden krøllet, da rulleteksterne tonede frem. Jagten på Grace bliver aldrig rigtig spændende, og villaens mange afkroge bliver ikke udnyttet til fulde. Jeg havde i mit stille sind håbet, at Grace ville tage kampen op mod sin usympatiske svigerfamilie, hvilket filmens plakat i øvrigt kraftigt insinuere (her har Grace patronhylster tværs over skulderen). Men nej, hun løber mere eller mindre forvildet rundt, og handler desuden ofte irrationelt. Hvorfor lader hun flere gange et våben ligge tilbage, frem for at bevæbne sig? 

Ready or Not formår ikke for alvor at skabe spænding, og den er på ingen måde uhyggelig. Underholdningsværdien ligger snarere i dens sorte humor, filmen er i højere grad en sort komedie end et decideret gys, og som sådan fungere den egentlig fint. Jeg havde dog forventet mere.

Ready Or Not får 3/6: 🔨 🔨 🔨        

Tak til Pr Nordic                          

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.