Instruktør: Magnus Von Horn
År: 2024
Genre: drama.
Biografpremiere: 23/01
Der er nogle hændelser i verdenshistorien (og i dette tilfælde, danmarkshistorien), som er så markante, at en form for filmatisering af det, nærmest føles uundgåeligt.
Men samtidig, kan der også være historier som er så gennemført tragiske og dystre, at en filmatisering vil føles umulig.
Ikke desto mindre, har svenske Magnus Von Horn, nu begået et forsøg på en filmatisering af historien om Dagmar Overby.
Måden dette er gjort på, er ved at fortælle en historie inspireret af hændelserne og gennem den unge pige, Karoline. I starten af filmen bliver, Karoline smidt ud af sin lejlighed, grundet manglende betaling for husleje, for så derefter at blive sendt over til et ganske usselt værelse, hvor toilettet er en spand.
Derudover arbejder Karoline på et skrædderi (eller en syfabrik), men hun er ikke populær og da hun pludselig bliver gravid, bliver hun fyret helt prompte.
Karoline er fast besluttet på ikke at ville have barnet og imens hun er på en badeanstalt, bliver hun mødt af Dagmar Overby, der tilbyder hende hjælp til en bortadaption af barnet.
Jeg behøver ikke beskrive mere om handlingen, andet end hvis man på forhånd er bekendt med navnet, Dagmar Overby, så føles det næsten overflødigt at forklare mere.
Men jeg vil dog gøre det alligevel, fordi Magnus Von Horn (og ligeledes Line Langebek Knudsen, som han skrev manuskriptet sammen med), har virkelig begået en meget særlig dansk film, der afgjort er ulige noget jeg har set de seneste år.
For det første kan det nævnes at filmen foregår i sort/hvid og ligeledes har et meget stramt billedformat, samtidig med at den foregår i 1918.
Det jeg vil fortælle med disse detaljer, er at filmen via dens sort/hvid, ligner noget der kunne være forgået i 1918 og samtidig gør det stramme billedformat, at kameraføringen af polske Michel Dymek, er virkelig intens, hele vejen igennem.
Men samtidig, er der en virkelig markant følelse over Pigen med nålen, som på visse punkter tager den ud af 1918 og egentlig nogen som helst anden tidsperiode, fordi den er meget mystik og har en meget skæv stemning, hele vejen igennem.
Dette kommer også på spil via kameraføring, da der er mange nærbilleder af skuespillerne og deres karakterer, endda i en sådan grad at der er mindst 2 gange med nærbilleder af øjne der ser.
Dette lyder måske ikke som noget særligt når det læses her, men det var det for mig at opleve i biografen.
Dernæst kan jeg skrive, at i visse film, hvor der er en form for skævhed over enten karaktererne eller bare hele filmen, så kommer det sommetider sammen med noget humor. Dette er dog slet ikke tilfældet, med Pigen med nålen.
Alt er meget alvorligt hele vejen igennem og tages også dybt alvorligt, hvilket bestemt påvirker stemningen på en ofte ret ubehagelig måde.
I forhold til at nævne noget om skuespillet, så er dette også af en virkelig særlig karakter. I filmens hovedrolle som Karoline, har vi Vic Carmen Sonne (fornavnet er en forkortelse af Victoria).
Hun er en skuespillerinde der har været i gang længe, men der en chance for at man måske ikke har lagt mærke til hende, da hun primært har medvirket i mindre danske film. Dette er hendes største film til dato og hun formår virkelig at udføre en virkelig vild præstation!
Karoline-karakteren er meget kompleks, fordi selvom hun bliver anset som en stakkel, så forsøger hun dog altid at navigere rundt i sit liv og finde en løsning. Samtidig kan Karoline også virke frastødende, på trods af at hun dog også er et virkelig følsomt individ. Jeg tænger afgjort at Vic Carmen Sonne, vil få et kæmpe gennembrud og det er mere end dybt fortjent!
I rollen som Dagmar Overby, har vi én af dansk films allerstørste sværvægtere, i form af Trine Dyrholm. Jeg vil meget bevidst ikke beskrive hvad Dagmar Overby er berygtet for at have gjort, men jeg kan fortælle at filmen giver mange facetter af denne karakter.
Hvor mange af dem, som er ægte eller spil for galleriet (her ment i forhold til, hvad der portrætteres i filmen), skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg kan dog skrive at jeg virkelig sjældent har oplevet Trine Dyrholm bedre og dette er massiv stor ros, når det kommer til en skuespillerinde der har vundet 8 Bodil-priser og 9 Robert-priser.
Der er også andre markante præsentationer i denne film, såsom bl.a. Ava Knox Martin i hendes spillefilmsdebut (potentielt skuespildebut) som den lille 6/7-årige Erena, som i den grad også er en vild præstationer (som der ikke skal spoiles noget om) og det samme med Besir Zeciri i rollen som Peter, som ligeledes er én, der er dybt uforglemmelig.
Jeg må også skrive at Pigen med nålen, bestemt ikke er en film for alle og enhver og ligeledes en film, hvor man sommetider kan få lyst til at kigge væk fra det der foregår op på lærredet.
Men samtidig, så via dens småunikke (for dansk film, i hvert fald) stemning, så kan den være virkelig gribende og en af den slags film, hvor man ved at der enten foregår noget grelt eller snart vil foregå noget grelt, men stadigvæk bare må se med.
Jeg vil også skrive, at jeg med størst sandsynlighed, ikke tør gense denne film. Dette var jeg egentlig allerede klar over på forhånd, i forhold til hvad den omhandlede. Men, ligeledes fordi den er grum på en måde som ikke alle danske film, er grumme på.
Jeg indtil videre givet megen ros til dette værk, men jeg ved dog endnu ikke om jeg vil kalde den et dansk mesterværk?
Dette kan dog ændre sig med tiden (i forhold til min videre gennemtænkning af filmen) og helt overordnet, er Pigen med nålen, en dansk film ulige andre danske film og én film der kan og vil give en virkelig vild og uforglemmelig oplevelse, hvis man tør at se den i biografen.
