Picture Perfect

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Picture Perfect
Instruktør: Glenn Gordon Caron
Genre: Komedie.
Streames på: Disney+

Når det kommer til romantiske komedier fra 90’erne, så er det typisk film såsom Pretty Woman, 4 bryllupper og 1 begravelse og Søvnløs i Seattle, der fremhæves som de store højdepunkter.

Picture Perfect af Glenn Gordon Caron, høre ikke til i toppen og er (skønt titlen måske lægger op til det), bestemt ikke nogen perfekt film.

Samtidig er den dog heller ikke helt uden evne eller nævneværdige kvaliteter.

Filmen handler om den 28årige Kate (spillet af Jennifer Aniston) der kæmper for en fed opgave i et reklamebureau og som samtidig lever et singleliv som både hendes mor og hendes chef, synes at hun bør skifte ud med en kæreste eller sågar en ægtemand, da de mener at det ville klæde hende.

Til en vens bryllup, løber Kate så ind i Nick (spillet af Jay Mohr), der laver bryllupsvideoer.

Kate & Nick har en hyggelig stund sammen og da der pludselig bliver taget et billede af dem, startes der straks et falsk rygte om at Kate er forlovet med Nick, hvilket yderligere kompliceres da Kate starter en affære med kontorets smarte karl Sam (spillet af Kevin Bacon).

Filmens historie er ikke videre original og forholdsvis hurtigt regner man også ud hvor den ender henne.

Men det som dog er Picture Perfects største styrke, er afgjort dens charme og sødme, som særligt kommer fra dens skuespillere.

Jennifer Aniston var på dette tidspunkt, fortsat meget godt i gang med Friends, hvilket at hendes præstation som Kate også viser mange tegn på.

Men det gode er dog at Jennifer Aniston har så meget styr på denne form for rolle, så det nærmest føles helt naturligt for hende og dette har jeg faktisk ikke noget imod.

Kort og godt er Jennifer Aniston sød, charmerende og til tider ganske morsom i rollen som Kate der virkelig må kæmpe sin kamp for at holde illusionen om en perfekt forlovelse, kørende.

I rollen som Nick (bryllupskameramanden), er Jay Mohr, mere eller mindre den perfekte fyr, allerførste gang Kate møder ham.

Forbavsende nok, så brød Jennifer Aniston sig slet ikke om Jay Mohr, da filmen i sin tid blev indspillet og havde hellere set en anden spille rollen som Nick.

Men tilsyneladende er både Jennifer Aniston & Jay Mohr, gode nok til at skjule denne lille fejde, fordi i deres scener sammen (som navnlig kommer i 2. halvdel af filmen, hvor Nick skal med til et større middagsselskab med Kate & hendes kollegaer), mærker jeg i hvert fald en kemi og en lyst til at heppe på at de i sidste ende, bliver til et rigtigt par, uden at de behøver at lyve om forlovelsesrygter.

Jay Mohr er skam også en god grund til dette, fordi han vitterligt er godheden selv og sprudler af charme og varme, i hver eneste scene som han er med i.

Kevin Bacon dukker også op i rollen som Sam der lidt er reklamebureauets vilde fyr og som straks får en affære med Kate, som gerne vil holde illusionen i gang om en falsk forlovelse, men som dog samtidig også er uimodståelige over for Sams mere rå maskulinitet.

Kevin Bacon har bestemt haft bedre præstationer end den han har som scorekarlen Sam, men selvom han muligvis ikke er fyren som man/jeg hepper på, så er der dog alligevel noget charmerende og dejligt slesk over ham og så passer han altså ret godt i rollen som en fyr der meget nemt får kvinder til at falde for ham.

Den nu afdøde Olympia Dukakis er også værd at fremhæve i rollen som Kates mor, Rita, der er dybt bekymret for hendes datters kærlighedsliv og som typisk lægger 5 til 10 telefonbeskeder til hende. Olympia Dukakis har meget lidt med, men hun har dog en varme og en troværdig som bekymret mor, som gør at man holder af hende, selvom man (ligesom Kate nok føler), godt kan føle at hun er lidt over-bekymret til tider.

Picture Perfect var den allersidste film som Glenn Gordon Caron instruerede, hvorefter han siden hen har produceret diverse tv-serier.

Noget der kunne have klædt Picture Perfect (som i øvrigt havde hele 5 til at skrive manuskript og historie), var en mindre forhastet 3. akt, hvor jeg personligt synes at filmen skynder sig en anelse med at få opbygget et større forhold mellem Kate & Nick, efter at den har brugt noget tid på at opbygge affæren mellem Kate & Sam, som jo ikke er filmens hoved-par.

Filmens endelige slutning, er også lidt forhastet, om end den dog bliver afviklet ok og på en ret sød måde.

Og alt i alt, er Picture Perfect, muligvis ikke nogen klassiker inden for rom-com-genren eller et højdepunkt i Jennifer Anistons karriere.

Men i forhold til så mange andre nyere romantiske komedier, så har den dog immervæk noget charme, noget sødme og nogle sjove scener og ja, jeg er i hvert fald underholdt det meste af filmen, hvilket er mere end nok til at godkende den som en romantisk komedie, jeg fortsat vil vende tilbage til.

Picture Perfect får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

© Disney

Robin Hood

For mig er dette Disney’s bedste værk.
Det er ikke dybt og nyskabende som Løvernes Konge, eller visuelt betagende som Bernard Og Bianca: SOS Fra Australien.
Den er derimod “bare” charmerende og fuldstændig uimodståelig.

Volver

Nicolai har denne gang anmeldt Pedro Almodóvars Volver, som er en smuk og rørende film, som perfekt balancere mellem humor og reel alvor og som virkelig godt fortæller en historie om både at forsvinde og vende tilbage til fortiden.

Barking Dogs Never Bite

Stærk debut fra den koreanske mester!
Sort humor, skæve karakterer, og et lille drys gys, danner ramme om en stærk film.

One Flew Over The Cuckoo’s Nest

Nicolai har denne gang anmeldt en af de største og bedste film-klassikere nogensinde, om jagten på frihed i en lukket tilstand og spørgsmålet om hvem der er normal og hvem der er sindssyg.

The Lost City

Forudsigeligt, romantisk tjubang-eventyr? Who cares, for Bullock og Tatum er forrygende sammen på skattejagt i The Lost City, som er underholdende fra start til slut.

Nightmare Alley

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

C’mon C’mon

Andreas har set, hvad der meget muligt kan gå hen og blive årets film.
Skøn feel good og eftertænksomt drama i visuelle og lydmæssige klæder i mesterlig klasse. Du kan le, du kan græde, du kan bruge masser af tid på bare at tænke over filmen. Den vedkommer os alle.
Et meget smukt værk!