Nowhere Special

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Nowhere Special

Instruktør: Uberto Pasolini

År: 2020

Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Nowhere Special er sådan en type film, hvor instruktøren virkelig skal have hånd i hanke med virkemidlerne, og emnets patos.

Uberto Pasolini kunne nemt være faldet for de nemme løsninger, og være havnet i sødsuppen, hvor violinen nådesløst hærger.

Vi kunne være endt med en film, hvor intentionerne var meget større end selve produktet.

Det er heldigvis ikke sket her. Pasolini har styr på det gode håndværk, og han doserer filmens mange frontalangreb på følelserne helt tilpas.

Skal du dø, far?

John er 35 år, og alenefar til treårige Michael.

Han er diagnosticeret med uhelbredelig kræft i hjernen, og har kun få måneder tilbage at leve i. Han kæmper for at sikre en tryg fremtid til sin søn, og at finde den rette familie til ham igennem et adoptionsbureau.

De møder flere kandidater, hvor nogle er gode, og andre er helt håbløse.

John er presset fra flere kanter. Sygdommen hænger som en økse over nakken, men adoptionsbureauet er også nødt til at få klarhed over situation, og hans valg. Hans kontaktperson, Shona er godhjertet, og stort set den eneste, der ser det håbløse i hans situation fra hans perspektiv.

Til trods for sine odds, så er john ualmindelig stærk, og der går lang tid før facaden krakelerer.

Der er mange rørende scener!

Nowhere Special er en film der tager sig god tid med sine budskaber og historien, og den opnår derved en stor troværdighed. Vi kommer nemlig helt ind under huden på far og søn, samt de andre få vigtige spillere på brættet.

Hastværk gavner ikke i en sådan film. Alle mellemregninger skal med.

James Norton leverer en sublim præstation i hovedrollen, og han får smukt modspil fra Daniel Lamont, der blot var fem år, da de lavede filmen!

De spiller far og søn, og de har en sjældent god kemi. Uden den var filmen ikke   endt med ramme så hårdt. Meget af den hviler på deres samspil.

Det må være en svær film at lave, og netop den balancegang jeg nævnte i starten, må være vanskelig. Der skal rammes helt rigtigt, og skrues lige tilpas, for at det hele fungerer.

Spørgsmålene er mange i løbet af filmen.

Hvad siger man til et lille barn? Er man hudløst ærlig, modificerer man sandheden, eller “skåner” man det?

Er der tabuer når det har med et barn at gøre?

Jeg blev flere gange i tvivl om, hvad jeg selv ville gøre…

Vi runder af

Nowhere Special er en elegant film, der flår i både hjerte og tårerkanal. Den er både sød og byder på sublimt skuespil, men den er også rigtig barsk at komme igennem. Den sidder stadig som en knugende fornemmelse i min krop, og her tror jeg den bliver siddende.

Historien er så uretfærdig, men samtidig er faderens kærlighed til sin søn utrolig smukt skildret for beskueren.

Man kan møde mange film, der gør et stort indtryk, men få der bliver hængende som denne. Den er et ægte pletskud.

Nowhere Special får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: