Nowhere Special

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Nowhere Special

Instruktør: Uberto Pasolini

År: 2020

Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Nowhere Special er sådan en type film, hvor instruktøren virkelig skal have hånd i hanke med virkemidlerne, og emnets patos.

Uberto Pasolini kunne nemt være faldet for de nemme løsninger, og være havnet i sødsuppen, hvor violinen nådesløst hærger.

Vi kunne være endt med en film, hvor intentionerne var meget større end selve produktet.

Det er heldigvis ikke sket her. Pasolini har styr på det gode håndværk, og han doserer filmens mange frontalangreb på følelserne helt tilpas.

Skal du dø, far?

John er 35 år, og alenefar til treårige Michael.

Han er diagnosticeret med uhelbredelig kræft i hjernen, og har kun få måneder tilbage at leve i. Han kæmper for at sikre en tryg fremtid til sin søn, og at finde den rette familie til ham igennem et adoptionsbureau.

De møder flere kandidater, hvor nogle er gode, og andre er helt håbløse.

John er presset fra flere kanter. Sygdommen hænger som en økse over nakken, men adoptionsbureauet er også nødt til at få klarhed over situation, og hans valg. Hans kontaktperson, Shona er godhjertet, og stort set den eneste, der ser det håbløse i hans situation fra hans perspektiv.

Til trods for sine odds, så er john ualmindelig stærk, og der går lang tid før facaden krakelerer.

Der er mange rørende scener!

Nowhere Special er en film der tager sig god tid med sine budskaber og historien, og den opnår derved en stor troværdighed. Vi kommer nemlig helt ind under huden på far og søn, samt de andre få vigtige spillere på brættet.

Hastværk gavner ikke i en sådan film. Alle mellemregninger skal med.

James Norton leverer en sublim præstation i hovedrollen, og han får smukt modspil fra Daniel Lamont, der blot var fem år, da de lavede filmen!

De spiller far og søn, og de har en sjældent god kemi. Uden den var filmen ikke   endt med ramme så hårdt. Meget af den hviler på deres samspil.

Det må være en svær film at lave, og netop den balancegang jeg nævnte i starten, må være vanskelig. Der skal rammes helt rigtigt, og skrues lige tilpas, for at det hele fungerer.

Spørgsmålene er mange i løbet af filmen.

Hvad siger man til et lille barn? Er man hudløst ærlig, modificerer man sandheden, eller “skåner” man det?

Er der tabuer når det har med et barn at gøre?

Jeg blev flere gange i tvivl om, hvad jeg selv ville gøre…

Vi runder af

Nowhere Special er en elegant film, der flår i både hjerte og tårerkanal. Den er både sød og byder på sublimt skuespil, men den er også rigtig barsk at komme igennem. Den sidder stadig som en knugende fornemmelse i min krop, og her tror jeg den bliver siddende.

Historien er så uretfærdig, men samtidig er faderens kærlighed til sin søn utrolig smukt skildret for beskueren.

Man kan møde mange film, der gør et stort indtryk, men få der bliver hængende som denne. Den er et ægte pletskud.

Nowhere Special får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.