Nowhere Special

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Nowhere Special

Instruktør: Uberto Pasolini

År: 2020

Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Nowhere Special er sådan en type film, hvor instruktøren virkelig skal have hånd i hanke med virkemidlerne, og emnets patos.

Uberto Pasolini kunne nemt være faldet for de nemme løsninger, og være havnet i sødsuppen, hvor violinen nådesløst hærger.

Vi kunne være endt med en film, hvor intentionerne var meget større end selve produktet.

Det er heldigvis ikke sket her. Pasolini har styr på det gode håndværk, og han doserer filmens mange frontalangreb på følelserne helt tilpas.

Skal du dø, far?

John er 35 år, og alenefar til treårige Michael.

Han er diagnosticeret med uhelbredelig kræft i hjernen, og har kun få måneder tilbage at leve i. Han kæmper for at sikre en tryg fremtid til sin søn, og at finde den rette familie til ham igennem et adoptionsbureau.

De møder flere kandidater, hvor nogle er gode, og andre er helt håbløse.

John er presset fra flere kanter. Sygdommen hænger som en økse over nakken, men adoptionsbureauet er også nødt til at få klarhed over situation, og hans valg. Hans kontaktperson, Shona er godhjertet, og stort set den eneste, der ser det håbløse i hans situation fra hans perspektiv.

Til trods for sine odds, så er john ualmindelig stærk, og der går lang tid før facaden krakelerer.

Der er mange rørende scener!

Nowhere Special er en film der tager sig god tid med sine budskaber og historien, og den opnår derved en stor troværdighed. Vi kommer nemlig helt ind under huden på far og søn, samt de andre få vigtige spillere på brættet.

Hastværk gavner ikke i en sådan film. Alle mellemregninger skal med.

James Norton leverer en sublim præstation i hovedrollen, og han får smukt modspil fra Daniel Lamont, der blot var fem år, da de lavede filmen!

De spiller far og søn, og de har en sjældent god kemi. Uden den var filmen ikke   endt med ramme så hårdt. Meget af den hviler på deres samspil.

Det må være en svær film at lave, og netop den balancegang jeg nævnte i starten, må være vanskelig. Der skal rammes helt rigtigt, og skrues lige tilpas, for at det hele fungerer.

Spørgsmålene er mange i løbet af filmen.

Hvad siger man til et lille barn? Er man hudløst ærlig, modificerer man sandheden, eller “skåner” man det?

Er der tabuer når det har med et barn at gøre?

Jeg blev flere gange i tvivl om, hvad jeg selv ville gøre…

Vi runder af

Nowhere Special er en elegant film, der flår i både hjerte og tårerkanal. Den er både sød og byder på sublimt skuespil, men den er også rigtig barsk at komme igennem. Den sidder stadig som en knugende fornemmelse i min krop, og her tror jeg den bliver siddende.

Historien er så uretfærdig, men samtidig er faderens kærlighed til sin søn utrolig smukt skildret for beskueren.

Man kan møde mange film, der gør et stort indtryk, men få der bliver hængende som denne. Den er et ægte pletskud.

Nowhere Special får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.

Liar Liar

Nicolai har denne gang anmeldt en af Jim Carreys gamle klassikere, i form af Liar Liar og helt uden at lyve kan det nævnes, at selvom der er enkelte scener som måske ikke holder perfekt ved gensyn, så er der dog tale om en herlig komedie, med Jim Carrey for fuld hammer