Nightmare Alley

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Guillermo Del Toro
År: 2021
Genre: Drama/Thriller
Filmen kan købes på dvd

Noir som det var engang?

Flot og gennemført noir thriller fra den mexikanske mester.

Det er sjældent vi nu om dage får rigtig gode film i den genre, men her er altså en af de bedste i mange år.

Guillermo Del Toro er en instruktør der ikke holder sig til faste genrer og formler, og ej heller er bange for at betræde nye territorier.

Der er immervæk et godt stykke fra mesterværkerne Pans Labyrint og Devil´s Backbone, til den mørke superhelt, Hellboy, og over til (det elendige makværk) Pacific Rim.

Hans spændevidde gør ham spændende og uforudsigelig.

Om hans oscar for Shape Of Water var fortjent, er en snak, der hører sig til på et andet tidspunkt, men den viser, at han også lige mestrer den skæve love story.

En ting de fleste af hans film dog har tilfælles, er det dystre og mørke univers de befinder sig i. Del Toro er bedst, når han giver sig selv lov til at svælge i skyggeland, hvor der lurer ondskab og usete farer.

“Sometimes you don’t see the line until you cross it.”

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

Vi følger en mand uden fast ståsted, og hvis moralske kompas vi lige får slået fast med syvtommersøm i starten!

Stanton Carlisle driver rundt, og finder jobs i omrejsende forlystelsesparker.

Han er en gemen svindler, der udnytter folk og fæ for egen vindings skyld.

Dem omkring ham må forsøge at kapere ham, eller afsløre hans afvigende tendenser.

Del Toro er fuldstændig på hjemmebane her, og han behøver ikke mere for at skabe noget særpræget og genkendeligt.

Visuelt er den en perle, en af de flotteste film jeg har set længe.

Danske Dan Laustsen’s smukke, smukke billeder danner grobund for filmens univers. Han er et af dansk films bedste kort, og helt på linje med de “store” navne.

Han rammer en stemning med sine skud, og jeg vil vove den påstand, at en stor del af filmens kvalitet ligger på hans skuldre. Den visuelle del af filmen mangler absolut intet.

Historien er generelt godt fortalt, men jeg synes til tider den træder vande, og ramler ind i nogle lidt klodsede beslutninger.

F.eks. er der flere perioder, hvor der intet sker. Stanton’s vej ind i vanviddet kunne snildt være kortet et kvarter ned – måske endda en halv time. Handlingen står desværre stille flere steder, og det tager pusten lidt fra helheden.

Til gengæld er det lige før samtlige scener med både Cate Blanchett og Richard Jenkins opvejer for de kedsommelige mellemspil. Blachett spiller sin femme fatale karakter til fuldstændig sublimt. Hendes isnende katteøjne og stoiske stemme, luller både os og Stanton ind i en hypnotisk døs, og når vi opdager det er det måske for sent?

Man kan sætte Jenkins til alt. Uanset hvad du lige mangler i en film, så er han noget verdens bedste brandslukker.

Han har lidt samme evne som gode gamle Philip Seymour Hoffmann, til at stjæle fokus, når han kommer på banen – uanset rollens størrelse.

Over en bred kam er skuespillet i bare i særklasse.

Jeg vil skynde mig at fremhæve Bradley Cooper. Han har på relativt få år etableret sig som en af de største og mest talentfulde aktive skuespillere. Han kan spille en rigtig lækkerbisken i en film, derefter ucharmerende møgdyr i den næste, for så at ramme en sjældent set sårbarhed i den efterfølgende.

Her i Nightmare Alley hamrer han løs på alle tangenter i en vanvidsrolle, der manifesterer hans enorme talent.

Derudover gør Willem Dafoe, David Strathairn, Rooney Mara og Toni Collette (blandt andre) det også fremragende.

Vi runder af

Guillermo Del Toro har skabt en rigtig god og virkelig flot film.

Hans evner til at kombinere billeder og stemninger gør ham til en instruktør, der er guf for filmfeinsmeckere.

Du kan nyde hvert enkelt billede, og lade dig drage af det mesterlige skuespil. Så kan man også nemt glemme de steder, hvor historien halter efter.

Jeg ser frem til et gensyn med filmen. Der åbenbarer sig nye detaljer hver gang.

Man kan også bare se den for det visuelle, for den er virkelig en sand perle!

Nightmare Alley får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.

Send Help (4K UHD)

Rachel McAdams stråler i Sam Raimis sprudlende blanding af overlevelsesfilm, romantik og horror.
René anmelder på 4k!

Eleanor The Great

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 84 årig kvinde der pludselig mister sin livsveninde og som så skal forsøge at fortsætte livet efter dette.

Eleanors sandhed er en film med meget på sit hjerte og alt dette formidles skam helt perfekt!

Det er slet og ret, et meget anbefalingsværdigt mesterværk

Is This Thing On?

Stand-up, livskrise og kærlighed efter mange års ægteskab. Is This Thing On? balancerer humor og melankoli imponerende flot – uden at drukne i Hollywood-sødsuppe.
René anmelder