Nightmare Alley

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Guillermo Del Toro
År: 2021
Genre: Drama/Thriller
Filmen kan købes på dvd

Noir som det var engang?

Flot og gennemført noir thriller fra den mexikanske mester.

Det er sjældent vi nu om dage får rigtig gode film i den genre, men her er altså en af de bedste i mange år.

Guillermo Del Toro er en instruktør der ikke holder sig til faste genrer og formler, og ej heller er bange for at betræde nye territorier.

Der er immervæk et godt stykke fra mesterværkerne Pans Labyrint og Devil´s Backbone, til den mørke superhelt, Hellboy, og over til (det elendige makværk) Pacific Rim.

Hans spændevidde gør ham spændende og uforudsigelig.

Om hans oscar for Shape Of Water var fortjent, er en snak, der hører sig til på et andet tidspunkt, men den viser, at han også lige mestrer den skæve love story.

En ting de fleste af hans film dog har tilfælles, er det dystre og mørke univers de befinder sig i. Del Toro er bedst, når han giver sig selv lov til at svælge i skyggeland, hvor der lurer ondskab og usete farer.

“Sometimes you don’t see the line until you cross it.”

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

Vi følger en mand uden fast ståsted, og hvis moralske kompas vi lige får slået fast med syvtommersøm i starten!

Stanton Carlisle driver rundt, og finder jobs i omrejsende forlystelsesparker.

Han er en gemen svindler, der udnytter folk og fæ for egen vindings skyld.

Dem omkring ham må forsøge at kapere ham, eller afsløre hans afvigende tendenser.

Del Toro er fuldstændig på hjemmebane her, og han behøver ikke mere for at skabe noget særpræget og genkendeligt.

Visuelt er den en perle, en af de flotteste film jeg har set længe.

Danske Dan Laustsen’s smukke, smukke billeder danner grobund for filmens univers. Han er et af dansk films bedste kort, og helt på linje med de “store” navne.

Han rammer en stemning med sine skud, og jeg vil vove den påstand, at en stor del af filmens kvalitet ligger på hans skuldre. Den visuelle del af filmen mangler absolut intet.

Historien er generelt godt fortalt, men jeg synes til tider den træder vande, og ramler ind i nogle lidt klodsede beslutninger.

F.eks. er der flere perioder, hvor der intet sker. Stanton’s vej ind i vanviddet kunne snildt være kortet et kvarter ned – måske endda en halv time. Handlingen står desværre stille flere steder, og det tager pusten lidt fra helheden.

Til gengæld er det lige før samtlige scener med både Cate Blanchett og Richard Jenkins opvejer for de kedsommelige mellemspil. Blachett spiller sin femme fatale karakter til fuldstændig sublimt. Hendes isnende katteøjne og stoiske stemme, luller både os og Stanton ind i en hypnotisk døs, og når vi opdager det er det måske for sent?

Man kan sætte Jenkins til alt. Uanset hvad du lige mangler i en film, så er han noget verdens bedste brandslukker.

Han har lidt samme evne som gode gamle Philip Seymour Hoffmann, til at stjæle fokus, når han kommer på banen – uanset rollens størrelse.

Over en bred kam er skuespillet i bare i særklasse.

Jeg vil skynde mig at fremhæve Bradley Cooper. Han har på relativt få år etableret sig som en af de største og mest talentfulde aktive skuespillere. Han kan spille en rigtig lækkerbisken i en film, derefter ucharmerende møgdyr i den næste, for så at ramme en sjældent set sårbarhed i den efterfølgende.

Her i Nightmare Alley hamrer han løs på alle tangenter i en vanvidsrolle, der manifesterer hans enorme talent.

Derudover gør Willem Dafoe, David Strathairn, Rooney Mara og Toni Collette (blandt andre) det også fremragende.

Vi runder af

Guillermo Del Toro har skabt en rigtig god og virkelig flot film.

Hans evner til at kombinere billeder og stemninger gør ham til en instruktør, der er guf for filmfeinsmeckere.

Du kan nyde hvert enkelt billede, og lade dig drage af det mesterlige skuespil. Så kan man også nemt glemme de steder, hvor historien halter efter.

Jeg ser frem til et gensyn med filmen. Der åbenbarer sig nye detaljer hver gang.

Man kan også bare se den for det visuelle, for den er virkelig en sand perle!

Nightmare Alley får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set