Nightmare Alley

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Guillermo Del Toro
År: 2021
Genre: Drama/Thriller
Filmen kan købes på dvd

Noir som det var engang?

Flot og gennemført noir thriller fra den mexikanske mester.

Det er sjældent vi nu om dage får rigtig gode film i den genre, men her er altså en af de bedste i mange år.

Guillermo Del Toro er en instruktør der ikke holder sig til faste genrer og formler, og ej heller er bange for at betræde nye territorier.

Der er immervæk et godt stykke fra mesterværkerne Pans Labyrint og Devil´s Backbone, til den mørke superhelt, Hellboy, og over til (det elendige makværk) Pacific Rim.

Hans spændevidde gør ham spændende og uforudsigelig.

Om hans oscar for Shape Of Water var fortjent, er en snak, der hører sig til på et andet tidspunkt, men den viser, at han også lige mestrer den skæve love story.

En ting de fleste af hans film dog har tilfælles, er det dystre og mørke univers de befinder sig i. Del Toro er bedst, når han giver sig selv lov til at svælge i skyggeland, hvor der lurer ondskab og usete farer.

“Sometimes you don’t see the line until you cross it.”

Her i Nightmare Alley er han gået full blown noir, og det er blevet til en på mange måder mesterlig film, der dog også har sine mangler hist og her.

Vi følger en mand uden fast ståsted, og hvis moralske kompas vi lige får slået fast med syvtommersøm i starten!

Stanton Carlisle driver rundt, og finder jobs i omrejsende forlystelsesparker.

Han er en gemen svindler, der udnytter folk og fæ for egen vindings skyld.

Dem omkring ham må forsøge at kapere ham, eller afsløre hans afvigende tendenser.

Del Toro er fuldstændig på hjemmebane her, og han behøver ikke mere for at skabe noget særpræget og genkendeligt.

Visuelt er den en perle, en af de flotteste film jeg har set længe.

Danske Dan Laustsen’s smukke, smukke billeder danner grobund for filmens univers. Han er et af dansk films bedste kort, og helt på linje med de “store” navne.

Han rammer en stemning med sine skud, og jeg vil vove den påstand, at en stor del af filmens kvalitet ligger på hans skuldre. Den visuelle del af filmen mangler absolut intet.

Historien er generelt godt fortalt, men jeg synes til tider den træder vande, og ramler ind i nogle lidt klodsede beslutninger.

F.eks. er der flere perioder, hvor der intet sker. Stanton’s vej ind i vanviddet kunne snildt være kortet et kvarter ned – måske endda en halv time. Handlingen står desværre stille flere steder, og det tager pusten lidt fra helheden.

Til gengæld er det lige før samtlige scener med både Cate Blanchett og Richard Jenkins opvejer for de kedsommelige mellemspil. Blachett spiller sin femme fatale karakter til fuldstændig sublimt. Hendes isnende katteøjne og stoiske stemme, luller både os og Stanton ind i en hypnotisk døs, og når vi opdager det er det måske for sent?

Man kan sætte Jenkins til alt. Uanset hvad du lige mangler i en film, så er han noget verdens bedste brandslukker.

Han har lidt samme evne som gode gamle Philip Seymour Hoffmann, til at stjæle fokus, når han kommer på banen – uanset rollens størrelse.

Over en bred kam er skuespillet i bare i særklasse.

Jeg vil skynde mig at fremhæve Bradley Cooper. Han har på relativt få år etableret sig som en af de største og mest talentfulde aktive skuespillere. Han kan spille en rigtig lækkerbisken i en film, derefter ucharmerende møgdyr i den næste, for så at ramme en sjældent set sårbarhed i den efterfølgende.

Her i Nightmare Alley hamrer han løs på alle tangenter i en vanvidsrolle, der manifesterer hans enorme talent.

Derudover gør Willem Dafoe, David Strathairn, Rooney Mara og Toni Collette (blandt andre) det også fremragende.

Vi runder af

Guillermo Del Toro har skabt en rigtig god og virkelig flot film.

Hans evner til at kombinere billeder og stemninger gør ham til en instruktør, der er guf for filmfeinsmeckere.

Du kan nyde hvert enkelt billede, og lade dig drage af det mesterlige skuespil. Så kan man også nemt glemme de steder, hvor historien halter efter.

Jeg ser frem til et gensyn med filmen. Der åbenbarer sig nye detaljer hver gang.

Man kan også bare se den for det visuelle, for den er virkelig en sand perle!

Nightmare Alley får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Emilia Pérez

Nicolai har denne gang anmeldt en mexicansk musical om en transkvinde, der skal finde sig tilpas i et nyt liv.

Emilia Pérez, har meget på hjertet, men den kan dog ikke bærer alle sine ambitioner og ender med at kunne mindre end den egentlig vil.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pusher-trilogien

Velkommen til den første 4k-anmeldelse i det nye år! René anmelder ikke blot én, men et helt boxset, som bugner af ekstra spillefilm og ekstra materiale. Det er rigeligt at snakke om, når Pusher-trilogien bli’r anmeldt…

Babygirl

Nicolai har denne gang anmeldt en erotisk thriller, som både er vovet, hed, intens og samtidig følsom og meget kompleks.

Babygirl har mange tangenter at spille på og oveordnet spiller det hele mere end godt nok til at være en biograftur værdig!

The Room

For seks år siden anmeldte René Buchtrup “verdens dårligste film” til bundkarakter. Nu har tonen fået en helt anden lyd. Læs hans (nye) anmeldelse af The Room…

Årets Film 2024 (Nicolais Top 10)

I Moviemaniacs tilbageblik på det nu forgangne år 2024, er det nu Nicolais tur til at dele ud af sine filmiske højdepunkter, hvor der så er tale om en bred perlette af både store værker og små gemte perler, som alle gjorde massivt indtryk.

Årets Film 2024 (Renés Top 10)

Filmåret 2024 har i følge René Buchtrup været fantastisk og det har kort sagt været enormt svært at fravælge film til den endelige TOP 10. Men det er selvfølgelig lykkedes, og her får I listen. Rigtig god fornøjelse..

Better Man

Hvis man vil slutte året af med et brag i biografen, som giver en lyst til at danse og hoppe ind i 2025, jamen så har Nicolai et ganske godt bud på dette, via Better Man, som fortæller historien om popikonet Robbie Williams, som så bliver skildret som en abe.