Anden (og sidste) del af René og Andreas’ liste med Mindeværdige Makkerpar. Vi skal i highschool med et par unge usikre knægte. Vi skal møde de to største tumper i verdenshistorien og derudover på en mission for Gud. Vi skal møde to “voksenbabyer” og et smut på Afrikas savanne. Vi skal også møde to charmerende kodrenge, og til henholdsvis Sverige på roadtrip, og i slagterlære med to forfærdelige mennesker (ihvertfald et)…
Harry og Lloyd: Dum Og Dummere (1994)
Jeff Daniels og Jim Carrey
Andreas siger:
“WE LANDED ON THE MOON!”
De to elskelige dummernikker er uden tvivl det sjoveste makkerpar på listen. De er faktisk det sjoveste makkerpar i filmhistorien.
Jim Carrey havde samme år slået sit navn fast som gummifjæset i Ace Ventura, The Mask og Living Color. Her topper han de præstationer, og leverer komedie skuespil på uhørt højt niveau. Ved hans side står Jeff Daniels, der primært var dramaskuepiller. Vi vidste godt, hvad Jim Carrey var i stand til, men Jeff Daniels overrasker med en sublim komisk timing. Hvem havde troet han kunne det?
De spiller Harry og Lloyd, der er dummere end de fleste, og har mindre situationsfornemmelse end Frank i Klovn.
Her er nogle eksempler:
“Wanna hear the most annoying sound in the world?”
• Lloyd tror oprigtigt på, at Mary gengælder hans store følelser, hvilket må siges at være skudt lidt over mål.
• Harry´s bud på en hyggelig snekamp består i at smadre en hård snebold direkte i sylten på stakkels Mary – hun kan jo bare lade være med at kaste lidt løs sne på ham.
• Harry går skråt-amok fordi Lloyd er kørt forkert – ca. 5.000 kilometer… Men er det overhovedet noget at skabe sig sådan over?
Sidst, men ikke mindst er der scenen på dineren, hvor de spiser chili.
Jeg (Andreas) rangerer den over alt andet, som den sjoveste scene i filmhistorien. Den måde de skaber sig helt ned under gulvbrædderne på, og råber og skriger, er ganske enkelt bare genial komik. Jeg har tårer i øjnene af grin, hver gang.
“Extra gloves?”
Evan & Seth: Superbad (2007)
Michael Cera og Jonah Hill
René siger:
Det er da muligt at den lettere, kiksede unge spradderbasse, Fogell, stjæler billedet på sjoveste og dummeste vis, med hans falske id fra Hawaii, som skal fremskaffe sprut til en fest. For navnet han bryster sig af at hedde, er nemlig ingen ringere en Mclovin. Men det er venskabet mellem de gamle kammerater, Evan og Seth som er kernen, i Greg Mottolas eminente komedie, som på eminent vis beskriver forholdets skrøbelighed og usikkerhed, da de begge snart skal skifte til High School.
“Gimme that. All right, you look like a future pedophile in this picture, number 1. Number 2: it doesn’t even have a first name, it just says “McLovin”!
Kemien mellem Cera og Hill er enestående og skifter mellem det klaske lår-hysterisk morsomme, med spydige kommentarer, og rørende dialoger som beskriver den uklare følelse man kan have, når man pludselig ikke er så sikker på, at man kommer til at se sin bedste ven i fremtiden.
Timon og Pumba: Løvernes Konge (1994)
Henrik Koefoed og Lars Thiesgaard
René siger:
Muligvis Disneys største succes til dato (og bedste film!) en alvorlig affære, som med store armbevægelser gør pompøst indtryk. som et Shakespeare-stykke.
Men som en hvilken som helst Disney-film, gør de sjove bifigurer mindst lige så meget indtryk. Muligvis med en lidt for bestemmende surikat i front, og et lidt dovent og dumt vortesvin haltende bagefter. Men sikke dog et makkerpar!
Til alle børn af 80’erne og 90’erne, må de ret og slet være den bedst tegnede duo nogensinde. Med komisk timing og enestående ping-pong mellem sig, charmer de sig ind med budskabet, hakuna matata, som kort og præcist kan beskrives om sætningen: tag det roligt.
Kemien er uimodståelig mellem Koefoed og dupper-kongen Thiesgaard, som næsten ikke kan blive bedre og mere klare i de omhyggelige, Disney’ske budskaber, når der bliver skrålet løs til bl.a. Hakuna Matata-sangen, samt Føl Hvordan Dit Liv Bliver Fyldt. Særligt sidstnævnte, da de indser at deres gamle ven, Simba, må forlade dem, for at indtage Kongesletten, som den nye konge.
• “Jeg blev helt betuttet”.
• “Hvornår gjorde du det?”
• “Hver gang jeg pru…”
• “Ej, Pumba, der er børn tilstede”.
• ”Åh, undskyld “
Jake og Elwood: Blues Brothers (1980)
John Belushi og Dan Akroyd
Andreas siger:
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set denne film… Det er rigtig mange gange, så meget ved jeg.
Jake og Elwood Blues tager på en mission for Gud, og flygter fra Pingvinen på klostret i samme ombæring.
De tager rundt i USA for at samle deres gamle band – “THE BAND!” – men det er ikke alle der er samme sted i livet som dem. Det kræver flere gange lidt overtalelse…
“How much for the little girl?”
De to brødre vader direkte ind i en masse problemer og farlige situationer, men de klarer alt lige fra lede nynazister, ubehøvlede publikummer, soulkor, prædikanter, og sidst, men ikke mindst: En forsmået og meget arrig ekskæreste.
Hun formidler sin arrigskab ud med alt fra bandeord til bazooka.
Jake og Elwood klarer dog det hele i stiv arm, og uanset strabadserne, så retter de som det første lige på hatten og solbrillen. Det er coolness!
Jeg vil se den igen.
Butch Cassidy og Sundance Kid: Butch Cassidy And The Sundance Kid (1969)
Paul Newman og Robert Redford
Sidste scene. Vores helte indser at der er ingen vej tilbage. De må kæmpe sig ud, koste hvad det vil. De løber derefter for deres liv, mens de skyder alt hvad de kan til højre og venstre.
Tidens hotteste stjerner (vi snakker år 1969), Redford og Newman, slog pjalterne sammen for første gang i George Roy Hills udødelige klassiker, om et par fredløse bandeledere i starten af det 1900-århundrede i Wyoming. I 1973 gjorde Newman og Redford det igen, i oscarvinderen “Sidste Stik”. Men der er altså bare noget over deres timing og charme i denne western-klassiker, som er umuligt at modstå.
Med drenget charme, skrøbelig og macho mandsmod, spiller de perfekt op til hinanden, så begge skuespillers talent vises til det heldige publikum, der uanset seksualitet, må smile skævt til de gudsbenådede, unge og dygtige mænd, og blot må tænke: åh, jeg håber sådan de klarer skærerne og flugten fra de mange dusørjægere, der er efter dem.
Og indtil sidste replik, er de optimistiske, inden de må ud i en regn af kugler:
“Oh, Good. For a moment there, I thought we were in trouble”.
Bjarne og Svend: De Grønne Slagtere (2003)
Nikolai Lie Kaas og Mads Mikkelsen
René siger:
Selvom Anders Thomas Jensens gennembrudsfilm “Blinkende Lygter” nok for altid vil blive citeret mest og hyldet som hans bedste film, har man jo heldigvis lov til at være uenig. Den morbide og mørke sorthumoristiske “De Grønne Slagtere” vil altid, i min optik, være min yndling. Ikke nødvendigvis fordi den er den bedste, men fordi karaktererne og replikkerne altså bare kan noget. Og så tør den være mere grov end sin, ellers, fremragende, forgænger.
Lie Kaas imponerer med hans indsats i dobbeltrollen som tvillingerne Bjarne (kynisk og karseklippet hash-ryger) og Eigil (hjerneskadet og højtråbende, men glad for dyr). Men Danmarks største stjerne i ind- og udland i øjeblikket, Mads Mikkelsen, har én af hans livs roller, som Svend Sved (usympatisk, sølle mandsling, der absolut ikke kan bowle! Sammen er Kaas og Mikkelsen det mest umage makkerpar i Danmarks filmhistorie, som vinder publikums sympati, også selvom de slår folk ihjel, og sælger dem som “kylleryller” i deres slagterbutik.
“Svend, nu har du pølse på hovedet igen.”
Karsten og Peter: De Største Helte (1996)
Thomas Bo Larsen og Ulrich Thomsen
Andreas siger:
“Du kan jo ikke engang stave til ko eller bi eller si!”
I Thomas Vinterberg’s debutfilm finder vi to af Danmarks dygtigste skuespillere, der allerede her ved første møde på lærredet, demonstrerer urimeligt god kemi.
Thomas Bo Larsen og Ulrich Thomsen spiller de to venner og tabere, Karsten og Peter.
De går fra at have nul og en skid kørende for sig, til med et at stå med ansvaret for en datter, Karsten ikke vidste eksisterede.
De er de bedste venner, men engang imellem skal luften lige renses.
Ordblinde Karsten læser forkert på et kort, og Peter tænder fuldstændig af i bilen, og giver ham en af de sjoveste svinere i filmhistorien. Han råber og skriger, og håner ham groft…
“Sagde du noget om mine ører?”
Deres episke roadtrip til ødegården i Sverige, og deres to gamle veninder, byder på mange komiske og rørende scener. Karsten skal være far for sin datter, holde styr på Peter, og samtidig vil han jo også gerne lige knalde med Pernille.
Den stakkels mand får jo nærmest stress.
De to karakterer er så godt skrevet. Simpelt, men netop derfor med plads til, at Bo Larsen og Thomsen kan brillere.
