Det er i bund og grund alt for sjældent at man ser en film, som man bliver ved med at tænke over efter man har set den.
Men en sjælden gang sker det: man bliver ramt, lige i solar plexus, og ens hjerne føles som den er ved at eksplodere af indtryk. Endelig en filmoplevelse, som lever videre bagefter, og som giver så meget stof til eftertanke, at man er nødt til at snakke med nogen om oplevelsen efterfølgende.
Til alle, der elsker en film, som sætter sig fast, og som ikke vil slippe én, så har jeg her kreeret en lille liste med særlige værker, som jeg altid anbefaler, når jeg snakker film. Filmtitler, jeg hiver op af hatten, som en amatørtryllekunstner, til sociale arrangementer, hvis jeg snakker med (nye) filminteresserede.
Der er jo heller ikke noget bedre end en filmanbefaling, mouth to mouth, i denne digitale tidsalder (skriver manden på sin filmblog).
På listen kan du finde 5 særlige film, der ikke har vundet nogle store filmpriser. Det er ikke film med store armbevægelser, og det er film der kræver lidt mere af dens publikum. Men hvis man kan give lidt ekstra opmærksomhed til disse perler, er jeg ikke i tvivl om, at man vil blive belønnet med en filmoplevelse af de helt store.
Jeg gjorde i hvert fald da jeg så dem første gang. Og anden gang. Og…
Rigtig god fornøjelse med listen.
The Place Beyond The Pines (2012)
Instruktør: Derek Cianfrance
Kombinationen af Bradley Cooper og Ryan Gosling i samme film, er alt andet end fjollet og ligegyldig, som man måske kunne tro det ville være.
The Place… er en ordentlig mundfuld at gabe over, men er det hele værd i sidste ende. Med en spilletid på 140 minutter, strækker handlingen sig over 17 år. Det er en voldsom og uafrystelig skæbnefortælling, som vokser på én efter første gensyn. Altid cool’ Gosling, er fremragende som white trash James Dean-typen. Men det er Cooper, der for alvor bryder ud af The Hangover-universet med denne rolle, og slår gnister som politimanden med de høje ambitioner i livet.
En filmnoir fortælling, en kærlighedsfilm, et rystende drama og en nervepirrende thriller.
Streames: kan købes for 29 kr på Blockbuster.dk
Tyrannosaur (2011) Instruktør:
Paddy Considine
Tæv af både mennesker og hunde, alkohol, vrede og død. Umiddelbart er Paddy Considines meget stærke instruktørdebut ikke just en solstrålehistorie. Men måske den kan beskrives som en smuk blomst i en stor, beskidt mødding.
Tyrannosaur er hård og voldsom, engelsk socialrealisme. Tung som en regnsky der aldrig aldrig vil forsvinde. Men den har samtidig også en lille regnbue hængende over sig. Peter Mullan er formidabel som den aggressive alkoholiker, der ikke har meget at leve for. Men han møder den diametrale modsætning, Hannah (Olivia Colman) som er det overraskende redning, han kunne håbe på.
Men hvor Hollywood ville have lavet sødsuppe og feel-good af manuskriptet, gør den uerfarne instruktør det modsatte, og holder kompromisløst og hårdt fat på sit humanistiske værk, som gør ondt. På den gode måde.
Streames: kan ses gratis på Filmstriben.dk
Mary And Max (2009)
Instruktør: Adam Elliot
Dette er én af mine ultimative yndlingsfilm. Aldrig før har stop motion været så menneskeligt og rørende. Selv Pixars Up, blegner ved sammenligningen med denne ener i filmhistorien.
Det er historien om den lille, skrøbelige skolepige, Mary Daisy Dinkle og den overvægtige mand i sine slut-fyrrere, Max Jerry Horowitz, som tilfældigvis bliver pennevenner. En usædvanlig film om et usædvanligt venskab.
Med tør humor, varme og eftertænksomhed, jonglerer den med alvorlige emner, som psykisk sygdom, alkoholisme, ensomhed og fedme. Mary And Max har ingen berøringsangst og efterlader et helt særligt indtryk.
En film, der til tider virker tung og trist, men som til sidst overvælder én med varme og kærlighed, som en solstråle på en regnfuld dag.
Streames: kan lejes på Sfanytime.com for 39 kr.
Boy A (2007)
Instruktør: John Crowley
Andrew Garfield, som muligvis er bedst kendt for rollen som den (lidt) for tjekkede Peter Parker i Spiderman, har aldrig spillet bedre, end i det ubehagelige drama, Boy A. Alene præmissen er svær at bære: Drengen uden navn, løslades som 24-årig, efter en voldsom hændelse der skete som barn. Han er skrøbelig og bærer en ubehagelig hemmelighed, der aldrig vil forsvinde.
Men hvordan kan man komme videre, når fortiden konstant truer med at dukke op? Skal man have en ny chance i livet, uanset hvad man tidligere har gjort?
Der er ingen store armbevægelser i det nedtonede drama, hvor det hele dog ulmer under overfladen. Boy A beskriver en følelse af identitetsløshed og evig skyldfølelse, som gør ondt indtil sidste sekund i filmen.
Streames: kan ses gratis på Filmstriben.dk
Hvad Med Kevin (2011)
Instruktør: Lynne Ramsay
We Need To Talk About Kevin (som både romanforlægget og filmen hedder oprindeligt), er én af de mest modbydelige film jeg nogensinde har set. Det er en film jeg altid anbefaler til andre, men som jeg næsten ikke har lyst til at gense. Aldrig har en mor-søn-relation været så hjerteskærende at observere. Den måde temaerne som berøringsangst, selvoptagethed og ikke mindst, ondskab, bliver behandlet på i filmen, er mesterligt udført af instruktør, Lynne Ramsay.
Efter filmens rulletekster, har man været hele følelsesregistret igennem, og man sidder hjælpeløs tilbage med spørgsmålet: hvordan kan man definere ondskab?
Skuespillet fra henholdsvis Tilda Swinton og Ezra Miller, i rollerne som mor og søn, er nogle af de stærkeste og mest hjerteskærrende skuespilpræstationer jeg nogensinde har overværet på det store lærred.
