Love, Simon anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

“Love, Simon” hæver sig over de mange slatne teenage-produktioner, og vinder på både historie, karakterer og sit tema med et STORT hjerte. 

Kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Efter teenage-succesen “Lady Bird” fra april måned (2018), ramte coming-up-age-dramaet “Love, Simon” de danske biografer.

Dette er ikke tilfældigt.

Den er nemlig en yderst seværdig oplevelse som rammer alle teenagere lige i solar plexus. Også selvom det er en film om en ung mand som springer ud. Eller rettere sagt,- til dem der kan mærke de er homoseksuelle, men ikke lige er sprunget ud. Endnu.

For selvom man vokser op i det perfekte hus, i en “dyller” forstad og med en utroligt sund, ressourcestærke kernefamilie, så betyder det nødvendigvis ikke det er nemmere bare sådan at springe ud og vise hvem man i virkeligheden er. Også selvom ens mor er støttende og forstående psykolog, far er lumberjack-agtig machomand med store følelser og lillesøster er bageglad og super sød.

Filmen starter med en præsentation af Simon og hans liv (familie, venner og high school). Han fortæller i en voice-over at han lever et helt normalt liv. Men han har bare en kæmpestor hemmelighed.

Faktisk er den voice-over en mail til en anonym blogger fra hans skole der ligesom  Simon ikke er sprunget ud endnu. Pludselig skriver de mails sammen og blotter sig selv. Fortæller hvad de skjuler, føler og hvordan de virkelighed ser ud.

Simon glemmer at logge ud af sin mail på en af skolens computere og pludselig bliver han afpresset af den belastende og irriterende teaterkammarat, Martin. For ikke at afsløre mailkorrespondancen, skal Simon nemlig hjælpe ham med at komme tættere på én af hans veninder.

For hver gang vi ser Simon og Blue (det kalder den anonyme homoseksuelle sig) skrive sammen, danner Simon sig et nyt indtryk og forestiller sig hvem Blue i virkeligheden er.

Og det er utroligt underholdende for os som publikum. Rent visuelt er det en fest at følge Simon og hans hvad-nu-hvis-tanker. I en morsom scene ser vi Simon gå rundt til musikken af Whitney Houstons “I Wanna Dance With Somebody” mens alle omkring ham danser koreograferet rundt i ekstremt farvet tøj (eller er det bare H&M’s forårskollektion 2019?).

“Love, Simon” er ikke en plattenslager komedie som gør grin eller nar af homoseksuelle. Den tager faktisk sin historie og tema alvorligt og seriøst. Det er en film alle burde kunne relatere til, uanset om man er hetro, homo eller noget helt 3. Den går ud til alle der er (eller har været) teenagere og som måske føler sig usikre på det næste skridt i tilværelsen. Om det fantastiske og samtidig skræmmende ved de konstante forandringer ved ens krop, ens liv og ens muligheder.

Denne anmelder måtte fælde en lille amerikansk sødsuppe-tåre undervejs, og det er jeg sikkert ikke den eneste der vil gøre. Den rammer teenagelivet spot on, som blandt andet film som “The Perks Of Being A Wallflower” (2012), “The Breakfast Club” (1985) og “Juno” (2007) også gør. Film som dem er nemlig også seriøse om deres historier, karakterer og temaer. Også selvom de er sjove, fjollede og ikke hundrede procent perfekte. Men er det ikke også essensen i dét at være teenager…?!?

Love, Simon får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.