Instruktør: Michael Keaton
År: 2023
Genre: drama.
Biografpremiere: 30/05
Demens er en forfærdelig sygdom og ligeledes en forfærdelig tilstand. Særligt, hvis man er med et erhverv, hvor det er vigtigt at huske ting, hvilket lidt er tilfældet for John Knox i filmen, Knox Goes Away.
Knox Goes Away, er instrueret af Michael Keaton, som ligeledes har produceret den og spiller hovedrollen i den.
Hvad filmen handler om, kan forklares forholdsvis kort.
John Knox er en ældre herre, som har haft et skjult erhverv som lejemorder i et stykke tid, men det er nu snart ved at være enden på det.
Faktisk så meget, så han nu kun har 1 mord tilbage, i starten af filmen. Det mord går dog galt og ikke så lang tid efter, så opsøger John Knoxs søn ham, og har brug for hjælp med noget virkelig vanskeligt og meget farligt.
Imellem alt dette, så opsøger John Knox en demenslæge, som fortæller John Knox, at han har Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hvilket er en ret farlig demens-diagnose, da hukommelsen og bevidstheden, forsvinder virkelig hurtigt.
Dermed, har John Knox meget travlt med, at få nået det som han skal nå.
Knox Goes Away, er lidt svært at kategorisere som genre, fordi udover delen med mord og ligeledes en politiefterforskning af et mord (som John Knox, måske var en del af), så handler filmen også om skildring af demens og helt specifikt, Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
Hvordan formår Michael Keaton (og ligeledes, Gregory Poirer, som har skrevet manuskriptet)så, at forene disse 2 ting?
Jo, det kan siges at det allerførste tegn på John Knoxs demens, vises i starten af filmen, hvor han sidder på en diner, sammen med sin partner, Munchie og ubevidst bestiller kaffe 2 gange.
Derefter får, John Knox, et lidt forvrængede syn og derefter hører lyde og stemmer, som måske ikke er der.
Dette spiller faktisk ret godt ind i filmens thriller/mord-del, fordi John Knox skal holde hovedet klart, og dette bliver jo kun svære og svære, for hver dag der går.
Jeg synes personligt også, at demensdelen giver filmen en særlig form for tyngde, fordi man virkelig tydeligt er vidne til et menneske i komplet forfald og det er faktisk ret hjerteskærende.
Samtidig kan det dog også siges, at selve lejemorder-delen, også fungere ret godt, i forhold til at vise hvordan John Knox arbejder med at fjerne og rense bevismateriale og få en fornemmelse af, hvorfor han er god til sit erhverv som lejemorder.
Det kan også nævnes, at i forhold til skuespillet, så synes jeg afgjort at Michael Keaton, yder en af hans bedste præstationer som John Knox, særligt på grund af, hvor troværdig den føles.
Michael Keaton er virkelig fremragende til, at portrættere en mand med en plan, som han skal og vil holde, men som løbende får svære og svære ved det, da det hele lidt smuldre for øjnene af ham.
Man vil måske særligt kunne genkende, Michael Keaton for hans portrættering af Bruce Wayne og Batman i filmen af samme navn og af nyere film, nok særligt, Birdman. Og jo, der er skam glimt af den genkendelige Michael Keaton som er rap i replikken, men der er dog også en større grad af sårbarhed, som jeg synes Michael Keaton, virkelig portrættere vildt godt.
James Marsden, som spiller rollen som John Knoxs søn, Miles Knox, er også virkelig værd at fremhæve, fordi han er virkelig god til at portrættere en meget presset mand, som har meget brug for hjælp. Jeg synes faktisk, at han fungere som den perfekte modspiller til Michael Keaton, fordi hvor Michael Keaton, spiller med en større grad af ro, så er der i mange af scenerne med James Marsden, en større grad af forståeligt uro og dette synes jeg ligeledes, portrætteres virkelig godt.
Al Pacino, dukker også op i rollen som Xavier, som lidt er John Knoxs støtte og ven i nøden. Al Pacino har ikke alverden at arbejde med og yder ikke nødvendigvis en mindeværdig præstation, men hans tilstedeværelse er virkelig god og de scener som Al Pacino og Michael Keaton har sammen, fungere virkelig godt.
Af andre ting som jeg synes fungere virkelig godt, er lyddesignet af bl.a. Tateum Kohut, Greg Orloff og Tom Stasinis, fordi jeg føler at det er virkelig velfungerende, i forhold til at give en fornemmelse af den demens, som løbende overtager John Knox.
Selvom John Knox ikke er en vildt flot film rent visuelt, så synes jeg dog også at kameraføringen af Marshall Adams, fungere virkelig godt i de dele, som skal vise demens, fordi det skam også er med til at skabe en større følelse af urolighed.
Underlægningsmusikken af Alex Heffes, synes jeg også er ganske godt, det meste af tiden, i forhold til at skabe og forstærke filmens stemning.
Det er dog ikke alt i Knox Goes Away, som er vildt godt.
Selve mordefterforskningsdelen, hvor man følger 2 politibetjente (1 mand og 1 kvinde), synes jeg ikke fungerede 100 %, da karaktererne ikke var særlig interessante eller særligt spændende at følge.
John Knox har også en kvindelig besøgsven, ved navn Annie, som spillet af Joanna Kulig. Joanna Kulig gør det såmænd glimrende og Annie er ikke en dårlig karakter, men jeg synes dog at der sker noget med karakteren hen ad mod slutningen, som jeg følte var unødvendigt.
Jeg synes personligt også, at slutingen overordnet kunne have været bedre afrundet, selvom der er dele af den som fungere ret godt.
Men ses der bort fra disse kritikpunkter, så synes jeg faktisk, Michael Keaton har lavet en ret særlig film, som det meste af tiden, overraskede mig virkelig positivt og ligeledes var virkelig hjerteskærende og meget rørende at være vidne til. Dermed, så selvom Knox Goes Away, ikke er helt perfekt, er den dog ret så anbefalingsværdig alligevel.
